Vandafgang er, når der er gået hul på fosterhinderne, der omgiver barnet inde i livmoderen. Det ses ved, at der løber fostervand ud af skeden i større eller mindre mængde. Vandafgang et et tegn på, at du snart skal føde. Enten det første tegn på fødsel kaldet primær vandafgang (PROM) eller udløst af veerne, der har fået fosterhinderne til at briste. Hvis vandet går, efter at veerne er startet, kaldes det bar for vandafgang.
På fagsprog kaldes vandafgang uden veer i de første 6 timer for PROM. PROM står for Prelabour Rupture Of Membranes (som direkte oversat er: “før-veer hul på fosterhinderne”), altså vandafgang uden forudgående veer. Kun omkring 10% af alle fødsler til tiden (uge 37+0 og frem) starter med primær vandafgang (PROM).
Hvis fostervandet går inden inden 37+0 kaldes det PPROM, det ekstra P strå for præmatur (før barnet her modent) eller på almindelig dansk for tidlig vandafgang.
Hvis fostervandet er gået, så skal du kontakte hospitalet pr telefon – og det samme skal du, hvis du TROR at fostervandet er gået. Du vil her få en afklaring på, hvordan du skal forholde dig.
Hvordan ved du, om fostervandet er gået?
Nogle mærker et lille smæld, inden der kommer en masse fostervand, men oftest mærker man ikke fysisk, når der går hul på fosterhinderne.
Kendetegnene ved vandafgang er, at der “pludselig” bare løber fostervand ud af skeden. Fostervand kan ikke “styres”, som urin kan, så du vil eksempelvis ikke kunne “holde på fostervandet” (når der først er hul på fosterhinderne) ved at knibe i bækkenbunden. Fostervandet vil løbe uanset.
Et andet kendetegn ved vandafgang er, at fostervandet vil blive ved med at komme ud i skvulp. Der kommer altså ikke bare noget en enkelt gang. For hvis der først er hul på fosterhinderne, vil der blive ved med at komme vand ud, eksempelvis når du rejser dig fra sofaen.
Vandafgang – hvordan ser fostervand ud?
Fostervand er klart, som vand eller som matteret glas. Der kan i fostervandet være klumper af fosterfedt og andre hvidlige flager.
Hvis fostervandet har en farve, vil farven være grøn. Fostervandet vil være grønt, hvis din baby har haft afføring inde i livmoderen. Grønt fostervand kræver særlig opmærksomhed, da det kan være et tegn på, at din baby har været eller er stresset og derfor skal holdes ekstra øje med.
Fostervandet kan også være lidt lyserødt, hvilket betyder, at der er lidt blod i det. Det mest normale er, at blodet kommer fra, når livmoderhalsen åbner sig i forbindelse med fødslen. Blodtilblandet fostervand bør dog altid vurderes af en jordemoder, da blødningen i sjældne tilfælde kan komme fra moderkagen (moderkageløsning).
Vandafgang – hvordan lugter fostervand?
De fleste vil mene, at fostervand ikke har nogen lugt. Jordemødre taler om, at fostervandet har en fad lugt, hvilket måske bedst kan beskrives som kartoffelvand.
Hvis fostervand synes at have en grim lugt (lugter råddent eller af fisk), vil der kunne være tale om en fostervandsforgiftning eller infektion. Det er meget sjældent, men det er alvorligt.
Vandafgang – hvor meget fostervand kommer der?
Det er meget forskelligt, hvor meget fostervand der kommer. Mængden af fostervand inde i livmoderen kan variere – og kan hos nogle babyer, sidst i graviditeten, være lille.
Det vil også være forskelligt, hvor godt babys hoved står ned i bækkenet, og hvor tæt det slutter til. Jo bedre stillet babys hoved er og jo dybere i bækkenet, jo mere “prop” vil hovedet danne, og jo sværere vil det være for fostervandet at komme forbi.
Størrelsen på din babys hoved vil i den sammenhæng også have noget at sige. Er din baby bare 37 uger og 0 dage, vil hovedet være en smule mindre, end hvis din baby var 41 uger og 6 dage. Jo mindre hoved, jo lettere vil fostervandet “slippe” forbi og jo mere vil der løbe ud.
Vurdering af vandafgang på hospitalet
Hvis du skal ind på hospitalet til undersøgelse, bør du medbringe de trusser, du har haft på, samt bind i en plastikpose. Der kan nemlig godt komme meget vand i starten, hvorimod det kan stilne lidt af efterfølgende – eksempelvis hvis/når din babys hoved stiller sig bedre til rette i bækkenet. Det gør at mængden af fostervand, som jordemoderen ser ved din ankomst til hospitalet, kan være forskellig fra den mængde, der kom ud, inden du tog hjemmefra. Derfor vil jordemoderens vurdering være mere præcis, hvis hun kan se og mærke på dit tøj og bind.
På hospitalet vil jordemoderen vurdere fostervandet – om det er vandafgang. Derudover vil hun sikre sig, at alt er, som det skal være.
- Jordemoderen vil se på bind og underbukser.
- Jordemoderen vil måske mærke på dig indvendig og puffe op på barnets hoved (så det ikke slutter så tæt) for at tjekke, at der løber fostervand ud – at fostervandet faktisk er gået. Jordemoderen vil også vurdere farven, mængden og lugten på fostervandet.
- Det er sjældent, at man vil lave en gynækologisk undersøgelse (med instrumenter) for at se om fostervandet siver. Det vil ofte kun ske, hvis det er for tidlig vandafgang / PPROM.
Er der vandafgang vil jordemoderen:
- Køre CTG for at sikre sig, at din baby i livmoderen virker til at have det godt med “de nye forhold
- Tag din temperatur.
- Lægge en plan for det videre forløb, der vil afhænge af situationen og af de pågældende retningslinjer på det hospital, du er på i forhold til vandafgang.
Hvis der er tvivl om det er vandafgang…
Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er vandafgang, vil det være nødvendigt med yderligere afklaring. Hvis du har vandafgang, og veerne ikke starter af sig selv, vil man nemlig foreslå at sætte fødslen i gang efter et vist antal timer, oftest 6-8 timer. Det gør man for at forebygge, at der kommer bakterier ind til barnet og livmoderen, hvis fosterhinderne ikke længere er intakte og dermed ikke yder beskyttelse mod infektion. Det er selvsagt vigtigt KUN at sætte fødslen i gang, hvis der rent faktisk er tale om vandafgang.
Ved tvivl om vandafgang kan man:
- Sætte dig til at gå rundt med et bind nogle timer for at se, om der kommer mere vand.
- Lave “fostervands-test”, der fungerer lidt som en graviditetstest, hvor man tager en prøve med en vatpind fra skeden. Testen vil så markere, hvis der er fostervand i skeden.
- Tjekke ved ultralydscanning, hvor meget fostervand der er tilbage i livmoderen, og se om der er søer af fostervand på steder, der vil tømme sig, hvis der var hul på fosterhinderne.
- Indlægge dig til observation.
Hvad kan det være, hvis det IKKE er fostervand?
Det er meget normalt, at der kommer en øget mængde udflåd fra skeden i den sidste del af graviditeten. Så meget at det kan forveksles med fostervand – altså vandafgang. Især fordi udflådet hos nogle kan blive meget tynd og vandig – og nærmest komme ud i små skvulp.
Ellers kan det være ufrivillig vandladning sidst i graviditeten, fordi barnet i livmoderen står og hopper på urin-blæren. Det kan altså være urin og ikke fostervand, der er kommet ud. I så fald vil farven være gullig i stedet for helt klar, og væsken vil lugte af urin.
Det kan også være slimproppen, der opløser sig og får en tynd konsistens.
Det sker også ind imellem, at der kun går hul på den yderste fosterhinde i stedet for på dem begge. Imellem fosterhinderne kan der ligge en mindre mængde fostervand. Hvis der så går hul på den yderste hinde, kan den mængde fostervand løbe ud. Det kaldes for “for-vand”. Hvis det kun er for-vandet, der er gået, vil det ikke blive ved med at sive men ophører igen. Den inderste fosterhinde (amnion-hinden) vil fortsat danne en beskyttende barriere mod infektion.
Video om vandafgang:
Vandafgang, hvornår kommer der veer?
Hvis din fødsel starter med vandafgang, vil du ikke føde, før der også kommer veer. Nogle kvinder får af sig selv veer relativt kort tid efter vandafgang, hvor andre kvinder aldrig selv laver veer. Et dansk studie har vist, at omkring 70% af kvinder med primær vandafgang spontant gik i fødsel og havde født indenfor 24 timer, efter fostervandet var gået. Og 95% var gået i fødsel inden for 72 timer. I litteraturen angives 50% af alle førstegangsfødende og 70% af alle flergangsfødende at have født indenfor et døgn efter vandafgang.
Veerne starter oftest som en murrende smerte, der langsomt tager til i styrke, varighed og interval. De kan dog også komme med større styrke helt fra starten.
Retningslinier for PROM på danske hospitaler
På de danske fødesteder er man ikke særlig tålmodig i forhold til at afvente spontane veer efter vandafgang. Det skyldes, at når der er hul på fosterhinderne – altså vandafgang, så danner fosterhinderne ikke længere en beskyttende barriere omkring barnet i livmoderen. Barnet ligger altså ikke i samme beskyttede miljø som før vandafgangen, men er anderledes i kontakt med skedens miljø og (potentielt skadelige) bakterier.
Risikoen ved langvarig vandafgang er infektion hos barnet, infektion i livmoderen eller i fostervandet. Det forsøger man at sikre sig mod ved at undgå, at der går for lang tid fra der er hul på fosterhinderne, og til barnet er født. Det er især GBS (gruppe B streptokokker), man er bekymret for, da en del kvinder har den type bakterier i skeden uden symptomer. GBS kan give alvorlig infektion hos barnet.
Det tilstræbes, at du har født indenfor 24 timer efter vandafgang. Dermed nedsættes både infektionsrisikoen for dig og din baby men også for forbruget af antibiotika. For efter 24 times vandafgang anbefales det, at man behandles forebyggende med antibiotika. Generelt tilstræbes det, at bruge så lidt antibiotika som muligt for ikke at skabe resistente bakterier og for ikke at påvirke din babys og din babys tarmflora.
Hvis du har haft vandafgang i mere end 24 timer, er proceduren, at du og din baby skal være indlagt til observation på sygehuset i 48 timer efter fødslen, inden I bliver udskrevet.
Hvis alt er normalt og fint – og du ønsker det, kan du afvente og se, om veerne ikke kommer af sig selv. Du vil i så fald blive sat til at holde øje med, at din temperatur ikke stiger som et tegn på infektion.
Vandafgang og der kommer ingen veer
Hvis du ikke laver spontane veer efter vandafgang, eller veerne ikke rigtig tager til indenfor 6-8 timer, vil du få tilbudt igangsættelse af fødslen. Ved tidlig igangsættelse (induktion) af fødslen efter vandafgang forventes 70% af førstegangsfødende at føde inden for 18 timer efter vandafgang, 90% indenfor 24 timer efter vandafgang. Og lidt højere frekvenser forventes for flergangsfødende.
Hvis du ønsker at vente på spontane veer – og de ikke er kommet indenfor 24 timer efter vandafgang, vil du efter de 24 timer blive anbefalet at få fødslen sat i gang – og antibiotika.
Der er forskellige metoder til at sætte veerne i gang, når du har vandafgang. Hvilken der er bedst afhænger af, hvor klar din egen krop er til at skulle føde.
- Du kan, indenfor de første 1-4 timer efter vandet er gået, få en pille (medicin), som ved modning af din livmoderhals vil hjælpe fødselsprocessen i gang. Denne behandling kan gentages 3 gange med 4 timer imellem, indtil du får veer. Hvis du fortsat ikke får veer (af pillen), vil du skulle have ve-drop, der stimulerer din livmoder til at lave veer.
- Hvis din livmoderhals ved den første undersøgelse efter vandafgang findes afkortet og moden, kan man opstarte med ve-drop uden mere modning.
- Du kan læse om igangsættelse her ⇒
