Hvor meget og hvordan fylder refluks i jeres liv i dag? 

Vores ældste datter Anne (født i 2015) havde refluks som spæd pga. mælkeallergi. Da først vi skiftede modermælkserstatning (til Neocate) forsvandt refluksen relativt hurtigt. Siden har hun ikke været plaget af det. Vores yngste datter Ingrid (født i 2017) havde refluks pga stramt tungebånd. Da hun var 4 måneder gammel tog vi til Holland og fik det klippet. Ca. 14 dage efter var refluksen væk, og har været det lige siden. 

Med begge piger oplevede vi, at i det første års tid efter refluksen var væk, kunne de få voldsomme reaktioner, hvis de havde ondt i halsen ifm forkølelse. Ét er syge børns humør, men i dette tilfælde føltes det som om de ændrede komplet personlighed og slet ikke kunne håndtere at de havde ondt i halsen. Det er heldigvis aftaget med tiden, og nu er de begge bare almindelig utilpasse, når de er forkølet. Sammenlignet med andre børn/familier med refluks oplever vi, at vi med begge vores døtre relativt hurtigt fik identificeret den bagvedliggende årsag og behandlet den, således at vi kom refluksen til livs. Ydermere sov de begge roligt (og igennem) om natten, mens det “kun” var lurene i dagtimerne, der på ingen måde fungerede. 

Selvom vi på de to punkter føler os meget nådigt sluppet, har de to omgange med refluks stadig eftervirkninger hos os som forældre – især mig som mor. Det kommer til udtryk, når jeg (eller min mand) skal være alene med dem begge i mere end et par timer, eller når jeg er alene om aftensmad og putning. I de situationer skyller der en stor og irrationel frygt op i mig for, at de bliver kede af det, at jeg ikke kan trøste dem, og at jeg ikke kan få dem puttet/de ikke kan sove. Dybest set følelsen af magtesløshed som under begge barsler, hvor refluksen buldrede løs. Hver gang har jeg derfor en indre dialog, hvor jeg med min fornuft fortæller mig selv, at begge piger er glade, raske og velfungerende og bare er helt almindelig stædige viljestærke personer….ingen af dem vil begynde at skrige, kaste op, vride sig i smerte og ikke kunne sove…..det skal nok gå! Men jeg er uhjælpeligt nervøs, og først når alt virkelig er gået godt, og de begge sover, ånder jeg lettet op og noterer det i min mentale dagbog over alenestunder med mine børn, som er gået godt. 

Hvilken forskel mener du, at bogen har gjort? 

Hvilken forskel bogen har gjort, kan jeg ikke svare på, da den udkom, da vi var ude af refluksen. Efter vores yngste datter blev fri for refluks meldte jeg mig ud af netværk om hhv. refluks og stramt tungebånd. Jeg kunne ikke rumme det længere og havde brug for at skabe en følelse af normalitet i den sidste del af min barsel og i vores hverdag. Så jeg har kun i begrænset omfang fulgt med på området siden da.

Hvad vil du gerne sige til de forældre, der lige nu kæmper med refluksen?

Forsøg så vidt muligt at få barnet passet af og til, så I kan få lidt søvn, et bad, handle alene eller hvad der nu føles godt og tiltrængt. Hold fast i egne fornemmelser og instinkter ift refluksen, og hvad I mener, den måske kan skyldes. Og så bliv ved med at stampe i gulvet, indtil I får den fornødne hjælp. Skift evt. sygesikringsgruppe, så I selv kan opsøge de læger/specialister I ønsker. Dokumenter refluksen med videoklip. 

Hvis kræfterne er til det, så find nogle at tale med det om, for at passe på dig/jer selv. Følelsen af afmagt, træthed, magtesløshed, ensomhed m.m. kan være overvældende og svær at håndtere selv. Samtidig kan det være svært for udeforstående, der ikke kender til refluks, at sætte sig ind i det. Så en dialog med nogle, der kender til refluks (eller bare med ens partner) er rigtig godt.