Søg
Close this search box.

Hindepunktur / prikke hul på fosterhinderne under fødslen

Hindepunktur er når man under fødslen “punkterer hinderne”, altså prikker hul på fosterhinderne, så fostervandet kan løbe ud. Hindepunktur er altså noget man gør, hvis fødslen er gået i gang med veer, og man under fødslen har brug for at tage vandet/at fostervandet lukkes ud.

Hvorfor vil man tage vandet under fødslen?

I de fleste tilfælde vil fostervandet gå af sig selv, når veerne bliver kraftige nok, men nogle gange sker det ikke, og andre gange er der behov for at prikke hul på fosterhinderne.

Der kan være brug for at gøre hindepunktur hvis:

  • Veerne bliver svage eller arbejder ineffektivt (men man er i aktiv fødsel)
  • Hvis man har brug for kraftigere veer
  • Hvis man har planer om at sætte et ve-stimulerende drop.
  • Hvis man har brug for at sikre sig at fostervandet har en fin klar farve (ikke er grønt)
  • Hvis man har brug for at overvåge barnet med CTG med en elektrode på barnets hoved (den mest sikre overvågning af en baby i livmoderen)
  • Man kan også gøre hindepunktur, hvis barnet er lige ved at fødes og fosterhinderne ikke er gået endnu.

Hvad er forskellen på hindepunktur og hindesprægning (HSP)

Hindesprægning er, når der ikke forud er veer, altså når man prikker hul på hinderne for at sætte fødslen i gang ved at “sprænge” hinderne. Hindepunktur er kvinden allerede i aktiv fødsel. Det vil sige har veer, der har åbnet det nederste af livmoderen til omkring de 3 cm eller derover.

Det er lægen der bestemmer om der skal gøres hindesprængning (HSP) så fødslen sættes i gang, hvor hindepunktur er noget jordemoderen gør – eller ikke gør – ud fra hvad der sker eller ikke sker i fødselsforløbet.

I praksis gøres hindepunktur på samme måde som HSP, men er ofte nemmere fordi der er mere åbent op til barnet, end når fødslen ikke er i gang. Der prikkes hul på fosterhinderne med en hæklenålsagtig plastikdims. Nogle gange kan hindepunktur gøres med fingrene, hvis der virkelig er tryk på veerne.

Andre artikler om fødslen

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!