Når din baby fødes skal navlestrengen klippes. Hvem gør det og hvornår er det egenlig bedst at klippe navlestrengen efter fødslen.
Hvem skal klippe navlestrengen?
Der er i Danmark tradition for, at faderen eller partneren klipper navlestrengen ved fødslen. På den måde afslutter han graviditeten og gør barnet til sin egen. Hvis faderen eller partneren ikke ønsker at klippe navlestrengen, er det helt ok. Moderen vil så ofte få tilbuddet.
Hvis ingen af jer har lyst, vil jordemoderen klippe navlestrengen. Jordemoderen vil også klippe navlestrengen, hvis din baby har brug for hurtig hjælp efter fødslen, og der ikke er tid til andet.
Hvordan afnalver man?
Navlestrengen afklemmes 2 steder af jordemoderen og der klippes derimellem (se foto).
Foto af navlestreng, der klippes ved kejsersnit (hvor det altid er lægen der klipper navlestrengen):
Det er en fordel, at stumpen er så lille som muligt, så den hurtigere kan tørre ind. Det er jordemoderen, der styrer den del, når hun afklemmer navlestrengen ved den almindelige fødsel eller når navlesnoren “rettes til i længde” ved kejsersnit.
Nogle steder anvendes elastik til at holde stumpen fra at bløde og andre steder en klemme. Elastikkerne er mindst generende i bleen, da de ingenting fylder.
Navlestumpen med elastik på nyfødt baby første døgn efter fødslen:
Navlestump med klemme hos nyfødt baby lige efter fødslen:
Navlestump med “moderne elastik (4 døgn efter fødslen)
Hvornår skal navlestrengen klippes – hurtig eller afventende afnavling
Når din baby fødes, pulserer navlestrengen stadig. Denne proces fortsætter 2-5 min efter din babys ankomst til verden.
Det er omdiskuteret, hvornår navlestrengen skal klippes, om den skal klippes hurtigt eller om man skal vente til pulseringen er ophørt.
På de danske hospitaler klipper man de fleste steder navlestrengen hurtigt efter fødslen. Det gør man, fordi en hurtig afnavling giver et mere præcist resultat af den iltprøve, man tager fra navlestrengen efter fødslen. Iltprøven bruges til at sikre sig, at barnet ikke har manglet ilt under fødslen.
En anden grund til at tale for hurtig afnavling er, at sen afnavling giver ekstra blod til barnet. Det ekstra blod synes at øge risikoen for, at barnet udvikler behandlingskrævende gulsot, fordi det gør at der overføres mere blod, så der er mere hæmoglobin, som barnet skal nedbryde efter fødslen (der vil give mere bilirubin (gult farvestof)).
Nogle taler for sen afnavling, fordi det er mere naturligt. Her venter man til pulsationen er ophørt.
Der findes også fødsler (Lotus fødsler) hvor navlestrengen slet ikke klippes. Her hører barn og moderkage sammen, indtil navlestrengen falder af af sig selv.
Andre artikler om fødslen
- Viden om pressefasen
- Moderkagen skal også fødes
- Far under fødslen
- Hvordan ser en nyfødt egentlig ud ved ankomst til verden?
- Hvor meget er det normalt at bløde efter fødslen?
