Et klip i mellemkødet er når jordemoderen i den allersidste del af fødslen (lige inden barnets fødsel) klipper i mellemkødet med en saks med det formål at føde.
Det lyder, sort på hvidt, slemt, men eftersom man kun klipper i mellemkødet, når det er ret så tyndt og udspilet af barnets hoved, er det i praksis ikke så slemt som det lyder. Især fordi det overstrakte væv ofte er temmelig lammet. Det er jordemoderen eller fødselslægen, der afgør om et klip er nødvendigt. I Danmark bruges fødselsklippet ikke så tit, fordi videnskabelige studier har vist at fødselsklippet kan skabe komplikationer (se senere). Det bruges dog altid, hvis der er brug for hurtig forløsning af barnet og det kan gøres med et klip. Ligesom at der vil blive anlagt bedøvelse, før et fødselsklip, hvis tiden tillader det.
To typer af Episiotomi
Der findes to typer af Episiotomi. Den første type er median episiotomi, der er et lodret snit fra skedeåbningen og ned mod endetarmen. Dette klip har en god placering og heler nemmest op, men det anvendes stort set ikke længere, da det har en større tendens til at medinddrage endetarmsmusklen.
Den anden type episiotomi er medio-lateral episiotomi. Der er et klip, der ligger i en vinkel på højst 45 grader fra skedens åbning og ud mod enten det ene eller det andet lår. Højrehåndede jordemødre vil ofte lægge klippet i højre side og omvendt, hvis jordemoderen er venstrehåndet.
Det medio-laterale klip giver en mindre risiko for at endetarmsmusklen beskadiges, men har flere gener i forhold til klip, der ligger mediant.
Hvorfor klippe under fødslen?
Det primære formål i forhold til at klippe mellemkødet er at afkorte fødslen – for at få barnet ud hurtigere.
I en lang årrække (frem til år 2005) brugte man hyppigt klip i mellemkødet, fordi man var af den opfattelse, at det var bedre at blive klippet end at briste spontant. Man troede, at man ved at klippe kunne undgå at kvinder sprækkede ned i endetarmsmusklen.
Videnskabelige studier har dog vist at det er en dårlig ide, rutinemæssigt at klippe ved fødslen. Man så at bristninger fra klip ofte gav langt flere gener for kvinderne og at kvinder fik flere skader på endetarmsmusklen, hvis de blev klippet, end hvis de bristede spontant.
Med den viden bør episiotomi kun anvendes, hvis jordemoderen eller lægen vurderer, at barnet har brug for at komme hurtigere ud, end det ellers vil være muligt. Klip i mellemkødet kan også ske ved meget ueftergiveligt mellemkød, i forbindelse med en kop forløsning og ved underkop fødsel.
I de fleste situationer er det jordemoderen, der klipper – og har mest erfaring med det.
Hvor mange får episiotomi ved fødslen?
Over en periode på 8 år (fra 2003 til 2011) så man på Århus Universitetshospital at 9 % af alle førstegangsfødende og 2,5 % af alle flergangsfødende fik lagt et klip i mellemkødet under fødslen. Fødselsklip bliver gjort ved under 5 % af alle fødsler.
Man ved at antallet af klip i mellemkødet varierer fra hospital til hospital, men også at antallet af klip varierer fra jordemoder til jordemoder. Der er en tendens til at nogle gamle jordemødre klipper mere.
Hvordan foregår et episiotomi i praksis?
Der anlægges bedøvelse, hvis tiden er til det. Den mest optimale bedøvelse til klip er en pudendusblokade. Hvis der allerede er anlagt en epiduralblokade ser man ofte i praksis at den også virker bedøvende på mellemkødet, selvom det ikke er hensigten med den. Der kan også gives lokalbedøvelse med en sprøjte i vævet omkring der hvor man har tænkt sig at placerer klippet.
Klippet lægges under en presseve, når mellemkødet er helt udspilet af barnets hoved.
Syning af en episiotomi
Et fødselsklip involverer de samme muskler som en grad 2 bristning. Der er dog altid en risiko for at klippet af sig selv bliver større. Når barnets hoved passerer, med risiko for at endetarmsmusklen eller endetarmen beskadiges. Det undersøges derfor altid grundigt efterfølgende, at det ikke er tilfældet.
Efter syningen af bristningen fra klippet vil jordemoderen også mærke med en finger i endetarmen for at være sikker på, at alt er som det skal være.
Smerte og ubehag efter episiotomi
Det er ikke unormalt, at man i tiden efter fødslen oplever mere ubehag og smerte ved et klip end efter en spontan bristning. Et fødselsklip heler også langsommere end hvis vævet brister spontant. Det tager 2-3 uger for en episiotomi at hele op. I dagene lige efter fødslen vil det være en fordel at anvende en skylleflaske med lunkent vand, når du har vandladning. På den måde holder du din bristning ren samtidig med at du mindsker svie og ubehag fra urinen. En kølende omslag virker smertelindrende og mindsker hævelsen i vævet fra klippet og syningen.
Når man brister spontant, vil overfladen være ujævn modsat hvis man har klippet i mellemkødet, der vil være et lige snit. Et lige rent snit vil skulle syes bedre sammen (alle bristninger syes godt sammen i Danmark) for at kunne holde, der vil også komme mere tykt arvæv, hvilket i praksis betyder at det vil føles mere tykt at sidde op og klippet mærkes mere end en spontan bristning efter fødslen.
Nogle kvinder kan stadig mærke deres klip, når de cykler flere år efter fødslen.
Grundet den mere langsomme ophealing anbefales det at vente med genoptage sexlivet til en måned efter fødslen, hvis du har fået spisiotomi.
Behov for at blive syet om
Danske studier viser at omkring 2 % af alle kvinder med fødselsklip har behov for at blive syet om efter fødslen. Hvis du oplever gener, problemer med at holde på luft og afføring, skal du kontakte din egen læge eller hospitalet med henblik på en vurdering.
Andre artikler om fødslen
- Bliv klogere på slimproppen
- Se liste over typer smertelindring under fødslen
- Hindeløsning, hvad er det?
- Læs om at prikke hul på fosterhinderne
- Læs om barnets rotation gennem bækkenet
