Episiotomi / epis / klip i mellemkødet

Et klip i mellemkødet er når jordemoderen i den allersidste del af fødslen (lige inden barnets fødsel) klipper i mellemkødet med en saks.

Det lyder, sort på hvidt, slemt, men eftersom man kun klipper i mellemkødet når det er ret så tyndt og udspilet af barnets hoved, så er det i praksis ikke så slemt som det lyder. Især fordi det overstrækte væv ofte er temmelig lammet.

Det er jordemoderen eller fødselslægen, der afgør om et klip er nødvendigt. I Danmark bruges fødselsklippet i dag ikke så tit, fordi videnskabelige stuider har vist at fødselsklippet kan skabe komplikationer. Se senere.

Der vil blive anlagt bedøvelse, før et fødselsklip, hvis tiden tillader det.

To typer af Episiotomi

Der findes to typer af Episiotimi. Den første type er median episiotomi, der er et lodret snit fra skedeåbningen og ned mod endetarmen. Dette klip har en god placering og heler nemmere op, men det anvendes stort set ikke længere, da den har en større tendens til at medinddrage endetarmsmusklen.

episiotomi median

Den anden type episiotomi er medio-lateral episiotomi. Der er et klip, der ligger i en vinkel på højst 45 graders fra skedens åbning og ud mod enten det ene eller det andet lår. Højrehåndende jordemødre vil ofte lægge klippet i højre sige og omvendt hvis jordemoderen er venstrehåndet.

Det medio-laterale klip giver en mindre risiko for at endetarmsmusklen beskades, dog ses der flere gener i forbindelse med den typer klip, der ligger længere ud til siden.

episiotomi vist med illustration

Hvorfor klippe under fødslen?

Det primære formål i dag med at klippe mellemkødet er at afkorte fødslen – at få barnet ud hurtigere.

I en lang årerække (frem til år 2005) brugte man hyppigt klip i mellemkødet, fordi man var af den opfattlse, at det var bedre at blive klippet end at briste spontant og fordi man troede at man ved at klippe kunne undgå at kvinder sprækkede ned i endetarmsmusklen.

Videnskabelig studier har dog vist at det er en dårlig ide, rutinemæssigt at klippe ved fødslen. Man så at bristninger fra klip ofte gav langt flere gener for kvinderne og at flere kvinder (i steder for færre) fik skader på endertarmsmusklen, hvis de blev klippet end hvis de spontant bristede.

I dag bør episitiomi derfor kun anvendes hvis jordemoderen eller lægen vurderer at barnet har brug for at komme ud hurtigere end det ellers vil være muligt. Klip i mellemkødet kan også ske ved meget ueftergiveligt mellekød, i forbindelse med en kop forløsning og ved underkop fødsel.

I de fleste situationer er det jordemoderen der klipper – og har mest erfaring med det.

Hvor mange får episiotomi ved fødslen?

Fødselsklip bliver gjort ved under 5 % af alle fødsler. Over en periode på 8 år (fra 2003 til 2011) så man på Århus Universitetshospital at 9 % af alle førstegangsfødende og 2,5 % af alle flergangsfødende fik lagt et klip i mellemkødet under fødslen.

Man ved at antal af klip i mellemkødet variere fra sygehus til sygehus, men også at antal klip variere fra jordemoder til jordemoder. Der er en tendens til at nogle af de gamle jordemødre klipper mere hyppigt end de unge.

Hvordan forgår et episiotomi i praksis?

Der anlægges bedøvelse, hvis tiden er til det. Den mest optimale bedøvelser til til et klip er en pudendusblokade, hvis der allerede er anlagt en epiduralblokade ser man ofte i praksis at den også virker bedøvende på mellemkødet, selvom det ikke er hensigten med den. Man kan også lægge lokalbedøvelse med en spøjte i vævet omkring der hvor man har tænkt sig at placerer klippet.

Klippet lægges under en presseve, når mellemkødet er helt udspilet af barnets hoved.

Sygning af en episiotomi

Et fødselsklip involverer de samme muskler som en grad 2 bristning. Der er dog altid en risiko for at klippet af sig selv er bliver større, da barnets hoved passerede forbi, med risiko for at endetarmsmusklen eller endetarmen er beskadet. Det undersøges derfor altid grundigt at det ikke er tilfældet.

Du kan læse her om bristninger =>

Læs her om sygning af bristninger => 

Efter sygningen af bristningen fra klippet vil jordemoderen mærke med en finger i endetarmen for at være sikker på at alt er som det skal være.

Smerte og ubehag efter episiotomi

Det er ikke unormalt at man i tiden efter oplever mere ubehag og smerte efter et klip end efter en spontan bristning. Et fødselsklip heler også langsommere op end hvis vævet brister spontant. Det tager 2-3 uger for en episiotomi at hele op.

Du kender det sikkert selv hvis du har skåret dig i fingeren med en skarp kniv. Når man brister spontans vil overfladen være ujævn modsat vil der hvor man har klippet i mellemkødet være et lige snit. Et lige rent snit vil skulle syes bedre sammen (alle bristninger syes godt sammen i Danmark) for at kunne holde, der vil også komme mere tykt arvæv, hvilket i praksis betyder at det vil føles mere tynkt at sidde op og mærkes meget mere end en spontan bristning.

Nogle kvinder kan stadig mærke deres klip, når de cykler flere år efter fødslen.

Grundet den mere langsomme ophealing anbefales det at vente med genoptage af sexlivet til en måned efter fødslen, hvis du har fået spisiotomi.

Behov for at blive syet om

Danske studer viser at omkring 2 % af alle kvinder med fødselsklip har behov for at bliver syet om efter fødslen.

Andre artikler om fødsel og kejsersnit

Lotte Drechsler, jordemoder
Lotte Drechsler er uddannet jordemoder i 2004 og har arbejdet som jordemoder siden. Lotte har desuden en uddannelse som massageterapeut. Lotte startede på Det Private Barselshotel / Baby Instituttet i november 2015.