Vandafgang (PROM) – er fostervandet gået?

Vandafgang er, når der er gået hul på fosterhinderrne, som omgiver din baby inde i livmoderen. Det ses ved, at der løber fostervand ud af skeden i større eller mindre mængde. Vandafgang et et tegn på, at du snart skal føde. Enten det første tegn på fødsel kaldet primær vandafgang (PROM) eller udløst af veerne, der har fået fosterhinderrne til at briste. Hvis vandet går, efter at veerne er startet, kaldes det bar for vandafgang.

På fagsprog kaldes vandafgang uden veer i de første 6 timer for PROM. PROM står for Prelabour Rupture Of Membranes (som direkte oversat er: “før-veer hul på fosterhinderrne”), altså vandafgang uden forudgående veer. Kun omkring 10% af alle fødsler til tiden (uge 37+0 og frem) starter med primær vandafgang (PROM).

Hvis fostervandet går inden inden 37+0 kaldes det PPROM, det ekstra P strå for præmatur (før barnet her modent) eller på almindelig dansk for tidlig vandafgang.

Hvis fostervandet er gået, så skal du kontakte hospitalet pr telefon – og det samme skal du, hvis du TROR af fostervandet det gået. Du vil her få afklaring på, hvordan du skal forholde dig.

Hvordan ved du, om fostervandet er gået?

Nogle mærker et lille smæld, inden der kommer en masse fostervand, men oftest mærker man ikke fysisk, når der går hul på fosterhinderrne.

Kendetegnene ved vandafgang er, at der “pludselig” bare løber fostervand ud af skeden. Fostervand kan ikke “styres”, som urin kan, så du vil eksempelvis ikke kunne “holde på fostervandet” (når der først er hul på fosterhinderrne) ved at knibe i bækkenbunden. Fostervandet vil løbe uanset.

En andet kendetegn ved vandafgang er, at fostervandet vil blive ved med at komme ud i skvulp. Der kommer altså ikke bare noget en enkelt gang. For hvis der først er hul på fosterhinderrne, så vil der blive ved med at komme vand ud, eksempelvis når du rejser dig fra sofaen.

Vandafgang; fostervand der løber ud af skeden forbi barnet hoved

Vandafgang (prom): kvinde, der ligger, hvor du kan se hvordan fostervandet løber ud.

Vandafgang – hvordan ser fostervand ud?

Fostervand er klart, som vand eller som matteret glas. Der kan i fostervandet være klumper af fosterfedt og andre hvidlige flager.

Hvis fostervandet har en farve, vil farven være grøn. Fostevandet vil være grønt, hvis din baby har haft afføring inde i livmoderen. Grønt fostervand kræver særlig opmærksomhed, da det kan være et tegn på, at din baby har været eller er stresset og derfor skal holdes ekstra øje med.

Du kan læse mere om grønt fostervand her ⇒

Fostervandet kan også være lidt lyserødt, hvilket betyder, at der er lidt blod i det. Det mest normale er, at blodet kommer fra, når  livmoderhalsen åbner sig i forbindelse med fødslen. Blodtilblandet fostervand bør dog altid vurderes af en jordemoder, da blødningen i sjældne tilfælde kan komme fra moderkagen (moderkageløsning).

Vandafgang – hvordan lugter fostervand?

De fleste vil mene, at fostervand ikke har nogen lugt. Jordemødre taler om, at fostervandet har en fad lugt, hvilket måske bedst kan beskrives som kartoffelvand.

Hvis fostervand synes at have en grim lugt (lugter råddent eller af fisk), vil der kunne være tale om en fostervandsforgiftning eller infektion. Det er meget sjældent men alvorligt.

Vandafgang – hvor meget fostervand kommer der?

Det er meget forskelligt, hvor meget fostervand der kommer. Mængden af fostervand inde i livmoderen kan variere – og hos nogle babyer, sidst i graviditeten, være lille.

Du kan læse mere om fostervandsmængden her ⇒

Det vil også være forskelligt, hvor godt babys hoved står ned i bækkenet, og hvor tæt det slutter til. Jo bedre stillet babys hoved er og jo dybere i bækkenet, jo mere “prop” vil hovedet danne, og jo sværere vil det være for fostervandet at komme forbi.

Størrelsen på din babys hoved vil i den sammenhæng også have noget at sige. Er din baby bare 37 uger og 0 dage, vil hovedet være en smule mindre, end hvis din baby var 41 uger og 6 dage. Jo mindre hoved, jo lettere kan fostervandet “slippe” forbi.

Vurdering af vandafgang på hospitalet

Hvis du skal ind på hospitalet til undersøgelse, bør du medbringe de trusser, du har haft på samt bind mv. i en plastikpose. Der kan nemlig godt komme meget vand i starten, hvorimod det kan stilne lidt af efterfølgende – eksempelvis hvis/når din babys hoved stiller sig bedre til rette i bækkenet. Så mængden af fostervand, som jordemoderen ser ved din ankomst til hospitalet kan være meget forskellig fra den mængde, som kom, inden du tog hjemmefra. Derfor vil jordemoderens vurdering være mere præcis, hvis hun kan se og mærke på dit tøj og bind.

På hospitalet vil jordemoderen vurdere fostervandet – om det virkelig er vandafgang. Derudover vil hun sikre sig, at alt er, som det skal være.

  • Jordemoderen vil se på bind, underbukser mv.
  • Jordemoderen vil måske mærke på dig indvendig og puffe lidt op på barnets hoved (så det ikke slutter så tæt) for at tjekke, at der løber fostervand ud – at fostervandet faktisk er gået. Hun vil også vurdere farven, mængden og lugten på fostervandet.
  • Det er sjældent, at man vil lave en gynækologisk undersøgelse (med instrumenter) for at se om fostervandet siver. Det vil ofte kun ske, hvis det er for tidlig vandafgang / PPROM. 

Er der vandafgang vil jordemoderen:

  •  Køre CTG for at sikre sig, at din baby i livmoderen virker til at have det godt med “de nye forhold
  • Tage din temperatur.
  • Lægge en plan for det videre forløb, der vil afhænge af situtationen og af de pågældende retningslinier på det hospital, du er på i forhold til vandafgang.

Hvis der er tvivl om det er vandafgang…

Hvis der tvivl om, hvorvidt der faktisk er vandafgang, vil det være nødvendigt med ydeligere afklaring. Hvis du har vandafgang, og veerne ikke starter af sig selv, vil man nemlig foreslå at sætte fødslen igang efter et vist antal timer, oftest 6-8 timer. Det gør man for at forebygge, at der skal komme bakterier ind til barnet og livmoderen, nu hvor fosterhinderrne ikke længere er intakte og dermed ikke yder beskyttelse mod infektion. Men det er vigtigt KUN at sætte fødslen igang, hvis der rent faktisk er tale om vandafgang.

Ved tvivl om vandafgang kan man:

  • Sætte dig til at gå rundt med et bind nogle timer for at se, om der kommer mere vand.
  • Lave “fostervands-test”, der fungerer lidt som en graviditetstest, hvor man tage en prøve med en vatpind fra skeden. Testen vil så markere, hvis der er fostervand i skeden.
  • Tjekke ved ultralyd scanning, hvor meget fostervand der er, og se om der er søer af fostervand på steder, som ofte ville tømme sig, hvis der var hul på fosterhinderrne.
  • Indlægge dig til observation.

Hvad kan det være, hvis det IKKE er fostervand?

Det er meget normalt, at der kommer en øget mængde udflåd fra skeden i den sidste del af graviditeten. Så meget at det kan forveksles med fostervand – altså vandafgang. Især fordi udflådet hos nogle kan blive meget tynd og vandig – og nærmest komme ud i små skvulp.

Ellers kan det være ufrivillig vandladning sidst i graviditeten, fordi barnet i livmoderen står og hopper på urin-blæren. Det kan altså være urin og ikke fostervand. I så fald vil farven være gullig istedet for helt klar, og væsken kan lugte af urin.

Det kan også være slimproppen, der opløser sig og får en tynd konsistens.

Det sker også ind imellem, at der kun går hul på den yderste fosterhinder istedet for begge. Imellem fosterhinderrne kan der ligge en mindre mængde fostervand. Hvis der så går hul på den yderste hinde, så kan den mængde fostervand løbe ud. Det kaldes for “for-vand”. Hvis det kun er for-vandet, som er gået, så vil det ikke blive ved med at sive. Og den inderste hinde (amnion-hinden) danner fortsat en beskyttende barriere mod infektion.

Video om vandafgang:

Vandafgang, hvornår kommer der veer?

Hvis din fødsel starter med vandafgang, så vil du ikke føde, før der også kommer veer.

Nogle kvinder får af sig selv veer relativt kort tid efter vandafgang, hvor andre kvinder aldrig selv laver veer. Et dansk studie har vist, at omkring 70% af kvinder med primær vandafgang spontant gik i fødsel og havde født indenfor 24 timer, efter fostervandet var gået. Og 95% var gået i fødsel indenfor 72 timer. I litteraturen angives 50% af alle førstegangsfødende og 70% af alle flergangsfødende at have født indenfor et døgn efter vandafgang.

Veerne starter oftest som en murrende smerte, der langsomt tager til i styrke, varighed og interval. De kan dog også komme med stor styrke helt fra starten.

Du kan læse om veer her ⇒

Retningslinier for PROM på danske hospitaler

På de danske fødesteder er man ikke særlig tålmodig i forhold til at afvente spontane veer efter vandafgang. Det skyldes, at når der er hul på fosterhinderrne – altså vandafgang, så danner fosterhinderrne ikke længere en beskyttende barriere omkring barnet i livmoderen. Barnet ligger altså ikke i samme beskyttede miljø som før vandafgang, men er anderledes i kontakt med skedens miljø og (potentielt skadelige) bakterier.

Risikoen ved langvarig vandafgang er således infektion hos barnet, infektion i livmoderen eller i fostervandet. Det forsøger man at sikre sig mod ved at undgå, at der går for lang tid fra der er hul på fosterhinderrne, og til barnet er født. Det er især GBS (gruppe B streptokokker), man er bekymret for, da en del kvinder har den type bakterier i skeden uden symptomer. GBS kan give alvorlig infektion hos barnet.

Det tilstræbes, at du har født indenfor 24 timer efter vandafgang. Dermed nedsættes nemlig både infektionsrisikoen for dig og din baby men også forbruget af antibiotika. For efter 24 times vandafgang anbefales det, at du behandles forebyggende med antibiotika. Og generelt tilstræbes det, at bruge så lidt antibiotika som muligt for ikke at skabe resistente bakterier og for ikke at skade din babys tarmflora.

Hvis du har haft vandafgang i mere end 24 timer, er proceduren, at du og din baby skal være indlagt til observation på sygehuset i 48 timer efter fødslen, inden I bliver udskrevet.

Hvis alt er normalt og fint – og du ønsker det, kan du afvente og se, om veerne ikke kommer af sig selv. Du vil i så fald blive sat til at holde øje med, at din temperatur ikke stiger som et tegn på infektion.

Vandafgang og der kommer ingen veer

Hvis du ikke laver spontane veer efter vandafgang, eller veerne ikke rigtig tager til indenfor 6-8 timer, vil du får tilbudt igangsættelse af fødslen.

Ved tidlig igangsættelse (induktion) af fødslen efter vandafgang forventes 70% af førstegangsfødende at føde indenfor 18 timer efter vandafgang, 90% indenfor 24 timer efter vandafgang. Og lidt højere frekvenser forventes for flergangsfødende.

Hvis du ønsker at vente på spontane veer – og de ikke er kommet indenfor 24 timer efter vandafgang, vil du efter de 24 timer blive anbefalet at få fødslen sat i gang – og få antibiotika.

Der er forskellige metoder til at sætte veerne i gang, når du har vandafgang. Hvilken der er bedst afhænger af, hvor klar din egen krop er til at skulle føde.

  • Du kan, indenfor de første 1-4 timer efter vandet er gået, få en pille (medicin), som ved opmodning af din livmoderhals vil hjælpe fødselsprocessen i gang. Denne behandling kan gentages 3 gange med 4 timer imellem, indtil du får veer. Hvis du fortsat ikke får veer (af pillen), vil du skulle have ve-drop, der stimulerer din livmoder til at lave veer.
  • Hvis din livmoderhals ved den første undersøgelse efter vandafgang findes afkortet og moden, kan man opstarte med ve-drop direkte.

Du kan læse om igangsættelse her ⇒

Andre artikler om fødsel og kejsersnit

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.