Bristning under fødslen

For mange kvinder er tanken om fødsel forbundet med angsten for at briste / gå i stykker i mellemkødet eller i værste tilfælde briste helt ned til og med endetarmsmusklen. I og med at 8 ud af 10 førstegangsfødende brister i et eller andet omfang i forbindelse med fødslen, er angsten velbegrundet.

Heldigvis er, at langt de fleste bristninger små og ukomplicerede og heler hurtigt op uden efterfølgende gener.

Hvilke typer bristninger findes der?

Bristningerne deles op i forskellige kategorier alt efter størrelse.

typer af bristninger vist med tegning

Hvorfor brister man ved fødslen?

Der er en risiko for at briste i forbindelse med fødslen, fordi barnets hoved er relativt stort i forhold til den åbning barnet skal ud af. Det gør at mellemkødet skal udvide sig rigtig meget for at barnets hoved og resten af koppen kan passere, med risiko for at briste. Bristninger i skamlæberne kommer også af overstrækning.

Man ser flere bristninger første gang mellemkødet skal udvide sig – hos førstegangsfødende.

Hvad er risikoen for at briste i forbindelse med fødslen?

Risiko for at briste er større når man føder sit første barn.

Procentsatserne herunder er taget fra gynzone.dk og er registrering fra Aarhus Universitetshospital Skejby for perioden 2003 til 2011 og inkluderer 15.587 førstegangsfødende og 17.785 flergangsfødende.

Statetsikken i Århus viste at 86 % af alle førstegangsfødende fik en bristning efter fødslen, enten i området ved skeden eller i mellemkødet. Heldigvis var 51 % af de brisninger overfladiske (kun hud/slimhinde ingen muskler involveret).

Det sås også at “kun” 43 % af alle flergangsfødsende brister i forbindelse med fødslen og 36% af de bristninger overfladiske (kun hud/slimhinde ingen muskler involveret).

Bristningerne for de førstegangsfødsende fordelte sig således:

  • Rifter på skamlæberne (labia): ca. 33 %
  • Overfladisk brisning i mellemkødet (grad 1 ruptur): ca. 18 %
  • Bristning i mellemkød (grad 2 ruptur): ca. 38 %
  • Fødselsklip (episiotomi): ca. 9 %
  • Delvis bristning af ringmusklen (grad 3a): ca. 4 %
  • Bristning af ringmusklen (grad 3b og 3c): ca. 2 %
  • Bristning af ringmusklen og endetarmen (grad 4 ruptur): ca. 1 %

Bristningerne for de flergangsfødsende fordelte sig således:

  • Rifter på skamlæberne (labia): ca. 10 %
  • Overfladisk bristning i mellemkødet (grad 1 ruptur): ca. 26 %
  • Bristning i mellemkødet (grad 2 ruptur): ca. 23 %
  • Fødselsklip (episiotomi): ca. 2,5 %
  • Delvis bristning af ringmusklen (grad 3a): ca. 1,4 %
  • Bristning af ringmusklen (grad 3b og 3c): ca. 0,6 %
  • Bristning af ringmusklen og endetarmen (grad 4 ruptur): under 0,3 %

Kan man gøre noget for at undgå at briste?

Der har i de sidste 10 år været stort fokus på hvordan man kan minimere bristninger i forbindelse med fødslen.

  • Jordemoderen vil kontrollere fødslen af barnets hvoed og skuldre, så det ikke går for stærkt.
  • Jordemoderen vil bruge hænderne og bestemte håndgreb til at støtte mellemkødet når hoved skal passere
  • Jordemoderen vil guide dig under presseveerne.

En måde helt at undgå at briste på kunne være af få kejsersnit. Ulempen ved det er at både mor og barn ved kejsersnit er i øget risiko for alvorlige komplikationere end hvis man føder normal fødsel og at du ved kejsersnit får et ar i livmoderen. Et ar i livmoderen udgør en øget risiko for at det springer op i din næste graviditet, hvilket vil være meget farligt for barnet inde i livmoderen. Det er derfor altid at foretrække at briste forneden end at blive skåret i livmoderen.

Læs også: Skal jeg syes efter fødslen? 

Hvor lang tid tager heling af bristning efter fødslen?

Din krop er igennem graviditeten gearet til at skulle hele hurtigt. Dit immunforsvar er strækere end normalt og sår vil derfor hele hurtigere end normalt.

Det normale er at det tager 14 dage for en bristning at hele op igen efter fødslen. Ved klip i mellemkødet og bristninger hvor endetarmsringmusklen er inddraget kan man forvente at helingstiden er den dobbelte.

Huden lukker i løbet af de første par dage – når det ikke længere sviger når man tisser er huden lukket.

Hævelse, ømhed og smerter fra bristningen efter fødslen

I de første dage kan du føle tyngde, hævelse, smerte og en brændende fornemmelse fra såret. Mange kvinder der er bristet i mellemkødet (grad 2 bristning eller grad 3 og 4 bristning) kan heller ikke særlig godt sidde normalt lige op og ned efter fødslen – også selvom de ikke er blevet syet. Det er også normalt ikke at kunne holde til at gå og stå ret meget de første dage og/eller opleve tyngdefornemmelse.

For at lindre smerten kan du lave et isbind, som du må have på i 20 minutter af gangen. Isbind må ikke være direkte i kontakt med huden, så du kan lægge en vaskeklud imellem isbind og mellemkød. Et isbind laver du ved at gøre et almindeligt hygiejnebind let vådt og komme det i fryseren i nogle timer. Isbind er især gode de første 48 timer efter fødslen

Desuden kan det anbefales at tage fast smertestillende de første dage efter fødslen i form af panodil/pinex/pamol og Ipren. Dette påvirker ikke amningen. Du må tage 1 op til 1 gram hver 6 time. Det vil sige 4 gange i døgnet (med 6 timers mellemrum). Ved svære bristninger kan du have behov for at supplere med noget stærkere mod smerte de første dage. Tal med hospitalet eller din egen læge, de kan udskrive stærkere smertestillende til dig.

Har du været på sygehuset nogle dage, kan det være en ide at få personalet til at se på din bristning inden du tager hjem, så de kan se om ophelingen forløber som ønsket. Dette gælder især hvis du har ondt eller føler ubehag.

For mange er det også en god idé selv at få set sig i et spejl forneden. Ofte skal man lige tage sig sammen til det, men min erfaring er at det ofte ser meget bedre og meget mere normalt ud end det føles. Vær opmærksom på at der vil stikke tråde ud, der kan være hvide eller blå. Det er helt normalt.

Som ved alle andre bristninger gælder det, at der dag for dag skal blive mindre smerte og ømhed.

Efter en uge skal alle stærke smerter være væk, ellers skal du søge læge. Der er normalt at kunne holde på både vandladning, prutter og afføring en uge efter fødslen. Kan du ikke det, skal du også kontakte din egen læge.

Hvis du oplever noget unormalt (feber, smerter) eller er i tvivl om alt er som det skal være kan du altid bestille en tid hos din egen og få ham eller hende til at se på dig fornende, at alt er som det skal være. Du kan også få lægen til at se om alt ser fint ud ved 8 ugers undersøgelsen.

Bristningen skal holdes ren efter fødslen

I den første tid efter fødslen er det vigtigt at holde såret rent og tørt for fremme helingsprocessen. Det gør du bedst ved at skylle/bruse dig forneden med lunkent vand (igen sæbe, det kan svide og er unødvendigt). Det kan være efter hvert toiletbesøg eller så ofte som du lige kan komme til det. Som minimum et par gange om dagen.

Efter toiletbesøg er det rarest at dup-tørre dig med blødt toiletpapir (og efter skyllning med evt med et håndklæde). Tør ved skeden først og bag til efter, så numsebakterierne holdes væk fra bristningen. Det samme gælder hvis du tørre dig forneden. Tør altid ved vandladning i retning fra skeden mod endetarmen (og kun en gang pr stykke papir). Og ved vandladning fra endetarmen og væk fra skeden.

Skift gerne bind ved hvert toiletbesøg (og ved behov oftere), så såret holdes rent og tørt.

Infektioner i bristninger er dog meget sjældne – under 1 %.

Aflastning af bækkenbunden

Det kan være en god idé at aflaste bækkenbunden. Det kan gøres ved

  • at ligge ned ind i mellem
  • at sidde på en blød pude
  • at ligge ned hvis du mærker tyngdefornemmelse eller smerte.

Det er almindeligt at føle tyngdefornemmelse ved gåture, mærker du det er det på tid at vende om.

Motionering af bækkenbunden

Det er godt at lave knibeøvelser lige fra efter fødslen, da det øger blodgennemstrømningen til bækkenbunden.

Du kan forvente at det tager måneder før bækkenbunden igen er stærk efter en graviditet og fødsel. Hvis du får tygdefornemmelse eller har svært ved at holde på urin, luft og afføring (og det ellers har fungeret fint) er din bækkenbund alt for belastet og du må drosle ned.

Bækkenbundsmusklerne vil være mere langsomme og mere elastike i hvert tilfælde op til et 1/2 år efter fødslen. Derfor er derfor vigtig at træne bækkenbunden for at den får sine kræfter tilbage.

Problemer efter at være bristet

Hvis du har en tråd, der sidder og strammer kan din egen læge klippe den 7-14 dage efter fødslen afhængig af bristningens omfang.

Der er normalt ikke at se helt ud forneden som før fødslen. I de fleste tilfælde har det ikke nogen betydning for dig eller dit sexliv. Der er også normalt at føle sig mere åben efter en fødsel. Træning af bækkenbundens muskler kan hjælpe til at du genvinder samme spændstighed som du havde før fødslen.

Normalt er sygningen fin og skal ikke laves om. Har du gener eller er du i tvivl kan du få tjekket sygningen. Du skal kunne holde normalt på urin og afføring.

Meget få kvinder får langvarige problemer med såsom smerter i arvævet eller problemer med at holde på urin, luft og afføring. Hvis du har den slags problemer en uge efter fødslen skal du henvende dit til din læge. Du kan også blive henvist til en gynekolog.

Hvis musklerne i bækkenbunden ikke er syet godt nok sammen (eller måske er sprunget op), så kan du få foretaget en re-operation. Den foregår i god bedøvelse op hospitalet. Det vil også være muligt at lave kosmetiske tilrettelser enten hos lægen, en gynekolog eller på hospitalet, hvis du har noget der ikke er vokset normalt fint samme og genere dig i hverdagen eller dit sexliv.

Andre artikler om fødsel og kejsersnit

Lotte Drechsler, jordemoder
Lotte Drechsler er uddannet jordemoder i 2004 og har arbejdet som jordemoder siden. Lotte har desuden en uddannelse som massageterapeut. Lotte startede på Det Private Barselshotel / Baby Instituttet i november 2015.