For mange kvinder er tanken om fødsel forbundet med angsten for at briste/gå i stykker i mellemkødet eller i værste tilfælde briste helt ned til og med endetarmsmusklen. I og med at 8 ud af 10 førstegangsfødende brister i et eller andet omfang i forbindelse med fødslen, er bekymringen velbegrundet.
Heldigvis er langt de fleste bristninger små og ukomplicerede og heler hurtigt op uden efterfølgende gener.
Hvilke typer bristninger findes der?
Bristninger deles op i forskellige kategorier alt efter størrelse.
- Labia bristninger – rifter på kønslæberne (rødt område på tegning).
- Bristning af mellemkødet (grad 1 og grad 2 bristning, lyst grønt område på tegning).
- Sphincterruptur – bristning af mellemkødet med inddragelse af endetarmsmusklen og evt også endetarmen (grad 3 og grad 4 bristning, mørkt grønt område på tegning)
- Bristning fra klip i mellemkødet.
Hvorfor brister man ved fødslen?
Der er en risiko for at briste i forbindelse med fødslen, fordi barnets hoved er relativt stort i forhold til den åbning barnet skal ud af. Det gør at mellemkødet skal udvide sig rigtig meget for at hovedet og resten af kroppen kan passere, med risiko for at briste. Bristninger i kønslæberne kommer også af overstrækning.
Man ser flere bristninger første gang mellemkødet skal udvide sig – hos førstegangsfødende end hos flergangsfødende.
Hvad er risikoen for at briste i forbindelse med fødslen?
Risiko for at briste er større når man føder sit første barn. Procentsatserne herunder er taget fra gynzone.com og er registreringer fra Aarhus Universitetshospital Skejby for perioden 2003 til 2011 og inkluderer 15.587 førstegangsfødende og 17.785 flergangsfødende.
Statistikken i Århus viste at 86 % af alle førstegangsfødende fik en bristning efter fødslen, enten i området ved skeden eller i mellemkødet. Heldigvis var 51 % af de bristninger overfladiske (kun hud/slimhinde ingen muskler involveret).
Det sås også at “kun” 43 % af alle flergangsfødsende brister i forbindelse med fødslen og 36% af de bristninger overfladiske (kun hud/slimhinde ingen muskler involveret).
Bristningerne for de førstegangsfødende fordelte sig således:
- Rifter på kønslæberne (labia): ca. 33 %
- Overfladisk bristning i mellemkødet (grad 1 ruptur): ca. 18 %
- Bristning i mellemkødet (grad 2 ruptur): ca. 38 %
- Fødselsklip (episiotomi): ca. 9 %
- Delvis bristning af ringmusklen (grad 3a): ca. 4 %
- Bristning af ringmusklen (grad 3b og 3c): ca. 2 %
- Bristning af ringmusklen og endetarmen (grad 4 ruptur): ca. 1 %
Bristningerne for de flergangsfødende fordelte sig således:
- Rifter på kønslæberne (labia): ca. 10 %
- Overfladisk bristning i mellemkødet (grad 1 ruptur): ca. 26 %
- Bristning i mellemkødet (grad 2 ruptur): ca. 23 %
- Fødselsklip (episiotomi): ca. 2,5 %
- Delvis bristning af ringmusklen (grad 3a): ca. 1,4 %
- Bristning af ringmusklen (grad 3b og 3c): ca. 0,6 %
- Bristning af ringmusklen og endetarmen (grad 4 ruptur): under 0,3 %
Kan man gøre noget for at undgå at briste?
Der har i de sidste 10 år været stort fokus på, hvordan man kan minimere bristninger i forbindelse med fødslen. Det har ført til at;
- Jordemoderen vil kontrollere fødslen af barnets hoved og skuldre, så det ikke går for stærkt.
- Jordemoderen vil bruge hænderne og bestemte håndgreb til at støtte mellemkødet, når hoved skal passere
- Jordemoderen vil guide dig under presseveerne.
En måde helt at undgå at briste på er at få kejsersnit. Ulempen ved det er at både mor og barn ved kejsersnit er i øget risiko for alvorlige komplikationer i forhold til hvis man føder vaginalt og at man ved kejsersnit får et ar i livmoderen. Et ar i livmoderen udgør en øget risiko for at det springer op i næste graviditet eller ved næste fødsel, hvilket vil være meget farligt for barnet inde i livmoderen. Det er derfor altid at foretrække at briste forneden, end at blive skåret i livmoderen.
Hvor lang tid tager heling af bristning efter fødslen?
Din krop er igennem graviditeten gearet til at skulle hele hurtigt. Dit immunforsvar er stærkere end normalt, og sår vil derfor hele hurtigere end normalt. Det normale er at det tager 14 dage for en bristning at hele op igen. Ved klip i mellemkødet og bristninger hvor endetarmsringmusklen er inddraget, skal man forvente at helingstiden er den dobbelte.
Huden lukker i løbet af de første par dage. Når det ikke længere sviger når man tisser er huden lukket.
Hævelse, ømhed og smerter fra bristningen efter fødslen
I de første dage kan du føle tyngde, hævelse, smerte og en brændende fornemmelse fra såret. Mange kvinder, der er bristet i mellemkødet (grad 2 bristning eller grad 3 og 4 bristning), kan heller ikke særlig godt sidde normalt lige op og ned efter fødslen – også selvom de ikke er blevet syet. Det er også normalt ikke at kunne holde til at gå og stå ret meget de første dage og/eller opleve tyngdefornemmelse.
Desuden kan det anbefales at tage fast smertestillende de første dage efter fødslen i form af panodil/pinex/pamol. Dette påvirker ikke amningen. Du må tage 1 op til 1 gram hver 6. time. Det vil sige 4 gange i døgnet (med 6 timers mellemrum). Samt Ipren. Ved svære bristninger kan du have behov for at supplere med noget stærkere mod smerte de første dage. Tal med hospitalet eller din egen læge, de kan udskrive stærkere smertestillende til dig, hvis der er brug for det.
Har du været på hospitalet nogle dage, kan det være en ide at få personalet til at se på din bristning, inden du tager hjem. De kan se, om ophelingen forløber som ønsket. Dette gælder især hvis du har ondt eller føler ubehag.
For mange er det også en god idé selv at få set sig i et spejl forneden. Ofte skal man lige tage sig sammen til det. Erfaringen er, at det ofte ser meget bedre og meget mere normalt ud end det føles. Vær opmærksom på at der vil stikke tråde ud, der kan være hvide eller blå. Det er helt normalt.
Som ved alle andre bristninger gælder det, at der dag for dag skal blive mindre smerte og ømhed. Efter en uge skal alle stærke smerter være væk. Ellers skal du søge læge. Der er normalt at kunne holde på både vandladning, prutter og afføring en uge efter fødslen. Kan du ikke det, skal du også kontakte din egen læge.
Hvis du oplever noget unormalt (feber, smerter) eller er i tvivl om alt er som det skal være, kan du altid bestille tid hos din egen og få ham eller hende til at se på dig forneden, at alt er som det skal være. Du kan også få lægen til at se om alt ser fint ud ved 8 ugers undersøgelsen.
Bristningen skal holdes ren efter fødslen
I den første tid efter fødslen er det vigtigt at holde såret rent og tørt for at fremme helingsprocessen. Det gør du bedst ved at skylle/bruse dig forneden med lunkent vand (ingen sæbe, det kan svide og er unødvendigt). Det kan være efter hvert toiletbesøg eller så ofte som du lige kan komme til det. Som minimum et par gange om dagen.
Efter toiletbesøg er det rarest at dup-tørre dig med blødt toiletpapir (og efter skylning med eventuelt med et håndklæde). Tør ved skeden først og bag til efter, så numsebakterierne holdes væk fra bristningen. Det samme gælder når du tørre dig forneden. Tør altid ved vandladning i retning fra skeden mod endetarmen (og kun en gang pr stykke papir), altså væk fra skeden. Skift gerne bind ved hvert toiletbesøg (og ved behov oftere), så såret holdes rent og tørt.
Infektioner i bristninger er heldigvis meget sjældne – under 1 %.
Problemer efter at være bristet
Hvis du har en tråd, der sidder og strammer, kan din egen læge klippe den 7-14 dage efter fødslen afhængig af bristningens omfang.
Der er normalt ikke at se helt ud forneden som før fødslen. I de fleste tilfælde har det ikke nogen betydning for dig eller dit sexliv. Der er også normalt at føle sig mere åben efter fødslen. Træning af bækkenbundens muskler kan hjælpe til at du genvinder samme spændstighed, som du havde før fødslen.
Normalt er syningen fin og skal ikke laves om. Har du gener eller er du i tvivl, kan du få tjekket syningen. Du skal kunne holde normalt på urin og afføring.
Meget få kvinder får langvarige problemer med smerter i arvævet eller problemer med at holde på urin, luft og afføring. Hvis du har den slags problemer en uge efter fødslen, skal du henvende dig til din læge. Du kan også blive henvist til en gynækolog.
Hvis musklerne i bækkenbunden ikke er syet godt nok sammen (eller måske er sprunget op), kan du få foretaget en re-operation. Den foregår i god bedøvelse på hospitalet. Det vil også være muligt at lave kosmetiske tilrettelser enten hos lægen, en gynækolog eller på hospitalet, hvis du har noget der ikke er vokset normalt fint sammen og genere dig i hverdagen eller generer dit sexliv.
Andre artikler om fødsel og kejsersnit
- Læs om barnets rotation under fødslen
- Hindeløsning, hvad er det?
- Hvad er en iv-adgang og hvad bruges den til?
- Viden om bristninger i mellemkødet
- Når moderkagen ikke vil fødes