LAGERFLYTTESALG I WEBSHOPPEN SPAR 25 % PÅ ALT (IKKE SOVEKURSER) ⇒
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Fodsel

Blood patch / behandling af spinalhovedpine

Blood patch bruges som behandling af spinal hovedpine. Ved blood patch sprøjtes noget af ens eget blod ind i hulrummet med det formål at øge mængden af væske i spinalrummet og “lukke” det hul, som spinalvæsken siver ud af.

Hvem eller hvornår skal man have blood patch?

Man vælger blood patch hvis hovedpinen ikke synes at blive bedre eller gå væk at sig selv ved at se tiden an nogle dage.

Blood patch kan også være valget hvis hovedpinen eller andre symptomer er så slemme at du, som nybagt mor, ikke kan eller næsten ikke kan tage vare på dit barn.

Hvordan foregår en blood patch?

En blood patch vil foregå på nogenlunde samme måde, som da du fik spinalbedøvelsen eller epiduralbedøvelsen anlagt.

Under sterile forhold vil der anlægges en i.v. adgang til udtagning af 15-20 ml blod.

Herefter vil du blive stukket i ryggen på samme måde som under anlæggelsen af bedøvelsen – efter der er blevet sprittet af mv.

Den nyligt udtagne blod vil langsomt sprøjtes ind epiduralrummet. Det er normalt at kunne mærke, at det spænder og trækker under insprøjtningen, fordi væsken fylder et et sted, hvor der ikke er så meget plads.

Blood patch efter epidural

Kanylen fjernes fra ryggen, og der lægges en steril forbinding på indstikstedet.

Efter blood patchen skal man ligge fladt på ryggen i 1-2 timer, hvorefter man kan komme op – og udskrives fra hospitalet. På nogle hospitaler udføres blood patch om aftenen, så man efterfølgende kan ligge hele natten.

Herefter kan man komme hjem igen.

Hvad hvis blood patchen ikke virker?

Ved manglende effekt eller hvis hovedpinen kommer tilbage, er det muligt at få endnu en blood patch – gøres ofte indenfor 24 timer efter den første blood patch.

Ved manglende effekt af blood patchen er det selvfølgelig vigtigt igen at vurdere, om hovedpinen overhovedet skyldes bedøvelsen, eller årsagen til hovedpinen måske skal findes et helt andet sted.

Hvad skal jeg reagere på efter en blood patch?

Rygsmerter efter blood patch kan forekomme og vil typisk forsvinde indenfor de første par døgn efter blood patchen.

Det er ikke meningen, at man skal have stærke rygsmerter, føleforstyrrelser eller manglende kontrol over benene. Du skal også kunne holde på tarmluft og afføring.

Du skal heller ikke få feber eller influenza-lignende symptomer.

Oplever du nogle af ovenstående problemer (med undtagelse af lette rygsmerter) skal du kontakte den afdeling, du er udskrevet fra og informere dem om det.

Andre artikler om fødsel og kejsersnit

error: Content is protected !!