Bækkenet (pelvis) - anatomi og fysiologi af det kvindelige bækken

Bækkenet (pelvis) tænkes ofte som en fast helhed, men består i virkeligheden af tre knogler og tre ikke bøjelige (falske) led. De 3 knogler er korsbenet bagtil og de to hofteben. De 3 led mødes med en samling ved kønsbenet og to samlinger bagpå, på hver sin side af det nederste af rygraden. De 3 led i bækkenet er normalt næsten lige så hårde som knoglevævet og derfor opfatter vi dem ikke som rigtige led.

De to hofteben i bækkenet og korsbenet danner tilsammen bækkenet. Bagtil sidder de to sacro-Iliaca-led, også kaldet S-I led. “Sacro” henviser til korsbenet, der sidder lige under lænden, og “Iliaca” til noget, der har med hoftebenet at gøre. De to hofteben mødes fortil ved kønsbenet, hvor de er forbundet med en brusk-skive, samlingen kaldes symfysen.

Bækkenet er via korsbenet forbundet til ryggen opadtil, og via hofteskålene i hoftebenene med de 2 lårbensknogler, der går ned i hvert ben. På den måde har bækkenet en meget central plads i kroppen.

Bækkenet (pelvis) i graviditeten

I graviditeten dannes hormonet relaxin, der har til formål at blødgøre bækkenets (falske) led. Dermed bliver der mulighed for at skabe ekstra indvendig plads i bækkenet, så din babys hoved bedre kan passere gennem bækkenet under fødslen.

Koncentrationen af relaxin er højest i de første to trimestre og mindre i tredje trimester, hvilket er hensigtsmæssigt, fordi tyngden fra barnet øges i det sidste trimester. Relaxinen topper til med de aller-højeste koncentrationer under fødslen.

I praksis betyder det, at alle ledene er mere mobile i graviditeten, hvilket også er grunden til, at mange gravide oftere vrider om og i det hele taget vralter anderledes rundt i deres gravide tilstand end normalt.

For bækkenet betyder det, at det går fra at være en fast og stabil enhed til at kunne bevæges (en smule). Hvor bevægeligt bækkenet bliver, afhænger af påvirkningen, samt hvor stærk man er i sine muskler omkring leddene (corpus), hvor meget tyngde, man har at bære på, og om man (over)belaster bækkenet.

I værste fald ses det, at bækkenet bliver hypermobilt.

Når bækkenet nu kan bevæge sig, kan der opstå bækkensmerter hvor knoglerne samles (ved leddene) og hel eller delvis bækkenløsning. Forskellige former for behandling kan lindre smerterne i løbet af graviditeten. Blandt andet yoga.

Hvis du er øm i dit bækken under graviditeten, kan et graviditetsbælte hjælpe med at give støtte og lindring.

Bækkenmåler – er mit bækken stort nok?

Det kunne være dejligt, om man inden fødslen kunne vurdere, om bækkenet var stort nok til at kunne føde – eller ikke. Det var tanken bag, da man opfandt bækkenmålerne (se foto).

Ideen var at måle bækkenets størrelse udefra, altså den UDvendige del af bækkenet gennem huden. Man bruger ikke metoden længere, da det har vist sig ikke at være særligt sigende, da det er de INDvendige mål der er afgørende for, om barnet kan være der – og det ikke altid passer med de udvendige mål. Man så at nogle kvinder med et lille bækken sagtens kunne føde, og nogle kvinder med et stort bækken ikke havde plads til, at barnet kunne komme ud. Hvorfor det slet ikke bruges mere.

Barnets hovedstørrelse og hvordan barnet stiller sig og roterer med sit hoved under fødslen (eller ikke gør det) under fødslen, har mere at sige. Det er derfor kun ved at prøve at føde at man kan vide, om der er plads til lige netop det barn i lige netop det bækken, så det er den måde det fungerer på i dag.

Ved meget store børn, ofte over 4500 gram, kan man vurdere, om fødslen skal sættes i gang, for at barnet ikke bliver større endnu. Det er lægen, der foretager den vurdering.