Efterveer er veer, der trækker livmoderen sammen efter fødslen, så det ikke bløder for meget fra det sted i livmoderen, hvor moderkagen har siddet.
Efterveerne gør også, at livmoderen trækker sig sammen, og som dagene går, bliver samme størrelse som før graviditeten. Livmoderen går til navlen lige efter fødslen og skal tilbage i sin normale størrelse under skambenet. Som tommelfingerregel siger man, at livmoderen falder 1 cm i døgnet.
Hvordan mærkes efterveer
Som tommelfingerregel siger man, at jo flere børn man har født, jo mere mærker man til efterveerne. Hvis du er førstegangsfødende og har født meget hurtigt kan du dog også være plaget af efterveer.
- Nogle mærker slet ikke til efterveerne
- Nogle mærker efterveerne i forbindelse med amningen
- Enkelte er voldsomt plaget af efterveer og efterveerne bliver blot endnu værre i forbindelse med amningen
Smerten er som kraftig menstautionssmerte eller som jag i underlivet. Enkelte har dog så smertefulde efterveer i de første dage efter fødslen, at det minder mere om småveer.
Når livmoderen har trukket sig mere sammen vil efterveerne aftage væsentligt og smerten forsvinde.
Hvilken smertestillende medicin kan jeg tage mod efterveer?
Du kan tage panodil mod efterveer.
Hvis du har meget kraftige efterveer vil panodil ikke kunne hjælpe dig, i så fald bør du kontakte personalet på hospitalet og høre hvad de har af tabletter, der kan hjælpe dig gennem de første dages efterveer.
Hvad jeg selv kan gøre ved efterveer
Hvile og søvn virker smertelindrende. Hav nogle omkring dig, som kan komme og lege eller gå tur med evt. andre søskende.
En varmepude kan gøre store underværker mod efterveer.
- Du finder vores varmepuder i shoppen her ⇒
- Og vores fødepakke med bind, nettrusser og skylleflaske til efter fødslen her ⇒
Det mindsker også efterveerne af tømme blæren hyppigt – altså tisse ofte, da en flydt blære vil irritere livmoderen og gøre at den trække sig endnu mere kraftfuldt sammen.
Andre artikler om fødsel og kejsersnit
- Hvornår får jeg menstuation igen efter fødslen?
- Viden om tiden efter fødslen
- Hvor meget er det normalt at bløde efter fødslen og kejsersnit?
- Fødselsoplevelsen eller kejsersnitsoplevelsen
- Hvad sker der på fødestuen efter fødslen?