Søg
Close this search box.

Tudedagen / fødselsblues / barselsblues

Måske sidder du som spritny mor, med din længe ventede baby i armene og føler pludselig trang til at give dig til at stortude over… ja, over noget du faktisk ikke rigtig ved hvad er. Måske bliver du ramt af tudedagen/barselsblues.

Det anslåes, at op til 80% af alle nybagte mødre i den vestlige verden oplever en tudedag på omkring 3. dagen efter fødslen. Den dag kaldes derfor for tudedagen eller “barselsblues”.

Og de tårer mødre græder i de første dage efter barnets ankomst til verden, har fået navnet barselstårer.

Nogle mener at tudedagen ikke findes…

Det er omdiskuteret, om tudedagen “overhovedet findes som en tilstand” eller om den skyldes dårlige fødselsoplevelser og dårlig hjælp og vejledning efter fødslen. I mange kulturer kender man nemlig slet ikke til begrebet tudedagen eller barselsblues.

Der er, for os, ingen tvivl om at den omsorg, hjælp og vejledning man får under fødslen og i den første tid efter en babys ankomst har en masse at sige for, for hvordan man har det/ eller får det som nybagt mor i de første dage efter fødslen. Men selvom alt har været godt, og har fået den hjælp du ønskede for dig og din baby, kan man sagtens have en dag eller flere, hvor man er meget grådlabil.

Der er nemlig mange store følelser at rumme; både at føde og at blive forælder. Ud over det, er der også en masse hormoner i spil. Hormoner der gør at man, som nybagt mor, hormonelt befinder sig et sted mellem at være teenager og i overgangsalderen. Så alt i alt er der tryk på – og den afbrudte (eller manglende) søvn gør også en pylret.

Tudedagen er helt normal og ufarlig

Tudedagen er en helt normal og ufarlig reaktion, uanset om man fra naturens side er en kvinde som har let til tårer eller ej. Der kan det hjælpe at få tudet. Tårerne kan nemlig være med til at forløse alle de tanker og følelser der er på spil efter fødslen og i alt det nye. Det at blive mor vækker ofte de store følelser – både glæde, lykke og taknemmelighed men også bekymring og angst.

Tudeturen eller barselstårer i de første dage, skal “behandles” med omsorg, forståelse og kærlighed fra den nybagte mors partner, familie, venner og sundhedspersonale.

Når tudeturen bliver til tudedage…

For nogle nybagte mødre kan tudedagen godt strække over flere dage, forstået på den måde, at du i de første 2 uger efter fødslen, godt kan føle dig glad og samtidig være mere eller mindre grådlabil.

Humøret og glæden kan svinge meget, og måske bryder du ud i gråd fra det ene øjeblik til det andet eller bliver overvældet af små bitte ting (som i graviditeten). Du bør dog overvejende føle dig glad. Barselsblues bør ikke strække sig over længere tid end 12-14 dage.

Husk på, at her er store kræfter på spil! Det har du uden tvivl mærket under fødslen, og selvom du synes, at du har forberedt dig godt på moderskabet, amningen og en nyfødt baby, så er det en kæmpe omvæltning at blive mor og far, eller af få et barn mere. Du er stadig ved at finde ud af, hvad det er for et lille menneske der er kommet ud af dig.

Giv dig selv lov til at være sårbar og respekter den store følelsesmæssige omvæltning det er at have ansvaret for et helt nyt lille menneske. Vær opmærksom på at der IKKE er tale om en efterfødselsreaktion, for en sådan kræver mere end blot en tudetur af og til.

Andre artikler om fødsel og kejsersnit

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

Sovekursus

SØVN I BABYSTEPS

Sov du lille...

error: Content is protected !!