LAGERFLYTTESALG I WEBSHOPPEN SPAR 25 % PÅ ALT (IKKE SOVEKURSER) ⇒
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Fodsel

HSP / hindesprængning / tage vandet

HSP eller hindesprængning er, når jordemoderen eller lægen prikker hul på forsterhinderne, så fostervandet kan løbe ud. Det bruges til at sætte fødslen i gang, når der er “modne forhold”. Modne forhold vil sige, at livmoderhalsen har afkortet sig, og at der er passage op til barnets hoved (ledende fosterdel). Når der er hul på fosterhinderne, skal man føde, da der er en risiko for, at barnet får en infektion, hvis det bliver i livmoderen for lang tid efter der er gået hul på fosterhinderne.

HSP til igangsættelse af fødslen

Nogle gange kan det være nødvendigt at sætte fødslen i gang.

  • Det kan være hvis barnet har brug for at komme ud
  • Det kan være hvis moderen har brug for, at barnet kommer ud
  • Det kan være hvis fødslen ikke er gået i gang af sig selv, og man nu er “langt over” termin.

Det er ikke altid det lykkes at sætte fødslen i gang, så derfor skal man kun forsøge på det, hvis man virkelig mener det. Jo mindre moden man er (jo længere fra termin) jo sværre vil det være at lykkes med. Lykkes det ikke at sætte fødslen i gang, skal man være klar til at lave kejsersnit (både moderen og lægen) og afslutte graviditeten på den måde.

At prikke hul på fosterhinderne – gøre HSP er en af måderne at sætte fødslen igang på.

Hvem bestemmer om der skal gøres HSP?

Det er lægen, der bestemmer om fødslen skal sættes i gang. Når det er bestemt, er spørgsmålet så, hvordan man gør det bedst for den enkelte gravide.

Jordemoderen (eller lægen) vil mærke indvendigt med sine fingre efter, hvor moden den nederste del af livmoderen mærkes. Dette er afgørende for, hvilken metode man vil vælge til igangsættelse af fødslen.

  • Ved modne forhold er HSP – hindesprængning en mulig måde at sætte fødslen i gang. Modne forhold vil sige, at livmoderhalsen har trukket sig op, så den er kortere og kanalen har åbnet sig, så man fra skeden kan nå helt op på barnets hoved.
  • Ved umodne forhold skal den nederste del af livmoderen først modnes op før man kan gøre HSP. Det kan man gøre med piller, som du kan læse om her =>

Det er omdiskuteret, hvor moden (afkortet og åbent) livmoderhalsen skal være for at fødslen sætte i gang. Nogle læger (og jordemødre) mener, at det er godt nok, at der bare lige er plads til at prikke hul på fosterhinderne, hvor andre mener, at mere modne forhold er bedre.

Det kommer også an på, om der er forhold, der gør, at man gerne vil have, at barnet kommer ud så hurtig som muligt eller om man har bedre tid til processen.

Hvad sker der, når man tager vandet?

Ved HSP prikkes der, som før beskrevet, hul på fosterhinderne. Det vil få en del af fostervandet til at løbe ud. Man kan sige, at man ved at fjerne fostervandet fjerner den – ikke airbag –  men vandbag som barnet ligger i. Når fostervandet løber ud vil livmoderen blive en lille smule mindre og slutte mere tæt om barnet. Alt i alt vil det virke fremmende for veerne (måske også inkl. at der er blevet rodet rundt forneden ved livmoderhalsen).

Formålet er at veerne går i gang med at drive barnet ud.

Det vel ske hyppigere hos flergangsfødende, at der kommer veer efter HSP.  Flergangsfødende vil ofte være mere “modne” (have åbnet sige mere) og deres krop har prøvet at lave veer før og ved derfor bedre, hvad den skal.

Får man ikke veer efter vandet er taget, vil man efter at have ventet på veerne nogen tid (afhængig af hvor stærkt det hele skal gå og tidpunktet på dagen) opsætte et vestimulereden drop (ve-drop).

Undersøgelser har vist, at man har bedre muligheder for at få veer og føde, hvis der forud for ve-droppet er prikket hul på fosterhinderne. Det at prikke hul på fosterhinderne går derfor altid forud for et ve-stimulerende drop (med undtagelse af helt særlige tilfælde, hvor man sætter drop på “stående” vand, men det er sjældent).

Hvordan foregår HSP?

HSP foregår ved, at jordemoderen (eller lægen) mærker dig forneden med sine fingre. Herefter føres hvad der ligner en lang heklenål i plastik forsigtig op mellem jordemoderens pegefinder og langefinger. HSP pinden vendes så den lille kradse ting, der sidder for enden af “hæklenålen” kan nå fosterhinderne. Herefter kradses der hul på fosterhinderne, så vandet løber. Barnets hjertelyd lyttes.

Når kvinden rejser sig, vil der løbe mere vand ud (end lige når der prikkes hul på fosterhinderne) på samme måde som hvis fostervandet var gået naturlig. Når der er hul på fosterhinderne vil vandet løbe indtil barnet er født. Fostervandet er varmt og vil mærkes som om, du ikke kan holde på vandet (for det kan du nemlig ikke ;-), når der er prikket hul på fosterhinderne. Modsat urin vil fostervandet være klart (og i nogle tilfælde grønt). Det kan også være en lille smule lyserødt efter HSP, hvis nogle at de bitte små kar i livmoderhalsen her givet sig lidt og der kommer en lille bitte blødning.

Fødslen er sat i gang!

Når der er hul på fosterhinderne, så er fødslen skudt i gang. Det vil sige, at man skal have født inden, der er gået for lang tid efter der er gjort HSP, da der nu er passage op til barnet for bakterier.

Andre artikler om fødsel og kejsersnit

error: Content is protected !!