Sugekop forløsning, er når lægen (eller jordemoderen) i den allersidste del af fødslen trækker i barnets hoved med en sugekop udefra under veerne samtidig med, at den fødende presser. Formålet er, at barnet fødes hurtigere end han eller hun ellers ville gøre, hvis den fødende (uden hjælp) skulle presse barnet ud.
For at kunne trække i barnet udefra er man nødt til at trække i den del man kan nå nede fra skeden, nemlig hovedet. Da en babys hoved er rundt og glat, bruger man en sugekop som man ved undertryk (vacum) sætter på barnets hoved.
Sugekoppen kaldes i fagsprog vacum ekstraktor (ekstrahere = trækker) – og derfor kan man i sin journal støde på udtrykket “forløst med vacum” eller “vacum ekstraktion”.
Omkring 8 % af alle fødsler afsluttes med sugekopforløsning. Langt hyppigst for førstegangsfødende, der kan have svært ved at presse barnet ud eller fordi forløbet ofte er mere langsommelig i forhold til flergangsfødendes fødsler. En lang fødsel kan i enkelte tilfælde stresse barnet, så det vil have brug for at blive født.
Når man vælger at “tage en baby med sugekop”, så er det fordi, man har brug for, at barnet kommer hurtigere til verden end barnet ville gøre uden hjælp.
Den sidste del af fødslen er den hårdeste for barnet. Iltforsyningerne kan være begrænset af veerne, og der kommer også et øget tryk på barnets hoved, når det er på vej ned gennem bækkenet. Det kan alt i alt gøre, at det bliver for meget for nogle babyer, så de har brug at fødslen afsluttes – altså blive født.
Man kan også vælge sugekop forløsning, hvis moderen ikke har kræfter til at presse barnet ud selv. Det kan være, hvis veerne er for svage, og/eller hvis barnet er stort, hvis det står skævt i bækkenet eller hvis bækkenet er lille. I disse tilfælde kan det være svært at presse barnet ud.
Det er også muligt at bruge en sugekop hvis moderen skal aflastes. Ikke må presse hårdt eller ikke må presse i så lang tid. Det kan være ved sygdomme hos moderen som for eksempel højt blodtryk.
Man kan ikke forløse en baby med sugekop hvis livmoderen ikke er helt åben – altså 10 cm. Der skal med andre ord være fri passage for barnet igennem fødekanalen. Er man mindre end 10 cm åben indvendig, og barnet har brug for at komme ud, vil man skulle lave et akut kejsersnit.
En anden vigtig parameter i forhold til en sugekopforløsning, er en vurdering af, om barnets hoved rent faktisk kan være i bækkenet, så man ikke trækker barnet igennem et bækken, hvor der ikke er plads.
Måden at vurdere, om barnet kan være i bækkenet, er at vurdere om det bredeste punkt på barnets hoved har passeret det smalleste punkt i bækkenet. Hvis ikke dette er tilfældet, skal barnet forløses ved et akut kejsersnit.
Der findes overordnet set to forskellige slags sugekopper; den bløde sugekop og den hårde sugekop. Inden for hver type sugekop findes der forskellige producenter, men overordet set er de ens.
Hvilken sugekop man vælger at anlægge / sætte på barnet under fødslen afhænger af, hvor stort et træk, man tror der skal til for at hjælpe barnet til verden. Jo mere træk man har brug for at hjælpe til med, jo mindre er sugekoppen. Og omvendt skal barnet bare lige hjælpes det sidste stykke ud, vil en stor blød sugekop være valget.
Den bløde sugekop minder en hel del om en “svupper” – sådan en man bruger når køkkenvasken stopper til. Den bløde kop er lavet i blødt gummi.
Den bløde sugekop er hurtigst at sætte på, da vacumet ikke er så stort som i den hårde kop, omvendt så sidder den ikke så godt fast på barnets hoved som en hård sugekop.
Den bløde kop bruges, hvis barnet står langt nede i bækkenet.
Den hårde sugekop er en lille klokke lavet af metal. Den er mindre i omfang end den bløde kop. Den hårde sugekop tager lidt længere tid om at suge sig fast, men sidder så også bedre fast end den bløde sugekop.
Den hårde sugekop bruges, hvis barnet står længere oppe i bækkenet.
Det er ofte en læge der anlægger sugekoppen. Lægen vil være kaldt til stuen for at lave en vurdering af situationen, og det vil være lægen der i samarbejde med jordemoderen beslutter at anlægge sugekoppen. Det kan (i sjældne tilfælde) også være jordemoderen, der anlægger sugekoppen, hvis der er tale om en blød udgangskop.
Sugekoppen føres op gennem skeden mellem veerne. Her lægges den på barnets hoved. Herefter tændes der for suget, således at sugekoppen sætter sig fast på barnets hoved med vacum.
Når veen kommer, presser moderen samtidig med at lægen trækker i den anden ende. Dette gøres på hver ve, indtil barnet er født. De fleste sygehuse arbejder med maksimalt 4 træk for at forløse barnet. Hvis ikke barnet kan forløses på 4 træk, vil man vælge at forløse barnet ved akut kejsersnit.
De fleste kvinder mærker ofte mere end de ser; de ligger tit med lukkede øjne og koncentrerer sig om smerterne og om at hjælpe til med at få barnet født. Det der ofte er værst for kvinderne er, når sugekoppen føres op gennem skeden og op på barnets hoved – det kan føles meget ubehageligt og for nogen også være smertefuldt. Det eneste gode, der er at sige om det, er, at det heldigvis ikke tager særlig lang tid, og at det hjælper babyen til verden hurtigere end ellers (gøres mellem 2 veer). Når sugekoppen er oppe på barnets hoved kan den ikke længere mærkes (af den fødende).
Barnets hoved vil med træk i sugekoppen komme hurtigere ned i bækkenet og ud. For nogle er det en befrielse; at barnet endelig kommer ned og ud, og for andre virker det voldsomt at barnet pludselig kommer “hoppende” ned i bækkenet og ud.
Lige så snart barnet er født forløber fødslen på normal vis, med naturlig fødsel af moderkagen mv.
En sugekop forløsning er for partneren, der er med til fødslen ofte en voldsom oplevelse. Det kommer selvfølgelig an på om barnet forløses “sådan rigtig” med kop eller bare lige vippes ud, fordi kræfterne til at presse er sluppet op.
En voldsom oplevelse ved sugekop forløsning udspringer ofte af forløbet op til, at barnet nu er truet inde i livmoderen (skal ud i en fart, ses ved at hjertelyden er påvirket og evt. ved en skæv/lav skalp-ph),fordi der kommer en masse fagfolk ind på stuen. Og selvfølgelig fordi, det kan se voldsomt ud, når lægen trækker i barnet med sugekoppen.
Har du været partner til en sugekop forløsning, så kan det være en rigtig god idé, at du og din partner får en efterfødselssamtale med den jordemoder, der var med til fødslen.
Der er ingen, der ved, hvordan det føles at få en sugkop på hovedet, men med stor sikkerhed er det ikke særligt rart. Derfor bruger man kun sugekoppen, hvis alternativet ikke er en mulighed (at afvente at barnet fødes uden). Har barnet akut brug for at komme ud, så er en sugekop en rigtig god ting.
Når barnet er kommet til verden, kan man se hvor sugekoppen har siddet. Der vil ofte kunne ses en ret stor hævelse og et blåt/rødt mærke. Det kan se ret voldsomt ud. Hævelsen og det blå mærke opstår fordi sugekoppen jo har været suget fast på hovedet af barnet oppe i skeden.
De mest voldsomme væskesamlinger vil forsvinde relativt hurtigt – i løbet af et døgn. Hvor røde områder og blodsamlinger under huden vil tage længere tid om at forsvinde, men vil forsvinde.
Nogle babyer har hovedpine efter at være taget med sugekop. De vil ofte ikke kunne lide – eller overskue at sutte ved brystet / suge ordentligt igennem. Det er muligt at give en baby, der er forløst med sugekop smertestillende medicin imod hovedpine de første dage efter fødslen.
