Sugekop forløsning, er når lægen (eller jordemoderen) i den allersidste del af fødslen trækker i barnets hoved med en sugekop udefra under veerne samtidig med, at den fødende kvinde presser. Formålet er, at barnet fødes hurtigere end han eller hun ellers ville gøre, hvis den fødende (uden hjælp) skulle presse barnet ud.
For at kunne trække i barnet udefra er man nødt til at trække i den del, man kan nå nede fra skeden, nemlig hovedet. Da en babys hoved er rundt og glat, bruger man en sugekop som man ved undertryk (vakuum) sætter på barnets hoved. Man skal være helt åben for at kunne det. Sugekoppen kaldes i fagsprog vakuumekstraktor (ekstrahere = trækker) – og derfor kan man i sin journal støde på udtrykket “forløst med vakuum” eller “vakuumekstraktion”.
Hvor mange babyer bliver født ved hjælp af sugekop?
Omkring 8 % af alle fødsler afsluttes med sugekop forløsning. Langt hyppigst for førstegangsfødende, der kan have svært ved at presse barnet ud eller fordi forløbet ofte er mere langsommeligt i forhold til flergangsfødendes fødsler. En lang fødsel kan i enkelte tilfælde stresse barnet, så barnet vil have brug for at blive født.
Hvorfor vælges sugekop forløsning?
Når man vælger at “tage en baby med sugekop”, er det fordi, man har brug for, at barnet kommer hurtigere til verden, end barnet ville gøre uden hjælp.
Den sidste del af fødslen er den hårdeste for barnet. Iltforsyningerne kan være begrænset af veerne, og der kommer også et øget tryk på barnets hoved, når det er på vej ned gennem bækkenet. Det kan alt i alt gøre, at det bliver for meget for nogle babyer, der har brug at fødslen afsluttes – altså blive født.
Man kan også vælge sugekop forløsning, hvis moderen ikke har kræfter til at presse barnet ud selv. Det kan være, hvis veerne er for svage, og/eller hvis barnet er stort, hvis barnet står skævt i bækkenet eller hvis bækkenet er lille. I disse tilfælde kan det være svært at presse barnet ud.
Det er også muligt at bruge en sugekop, hvis moderen skal aflastes. Ikke må presse hårdt eller ikke må presse i så lang tid. Det kan være ved sygdomme hos moderen som for eksempel højt blodtryk.
Hvad skal der til for at kunne forløse med sugekop
Man kan ikke forløse en baby med sugekop, hvis livmoderen ikke er helt åben – altså 10 cm. Der skal med andre ord være fri passage for barnet igennem fødekanalen. Er man mindre end 10 cm åben indvendigt, og barnet har brug for at komme ud, vil man skulle have akut kejsersnit.
En anden vigtig parameter i forhold til en sugekopforløsning, er en vurdering af, om barnets hoved rent faktisk kan være i bækkenet, så man ikke trækker barnet igennem et bækken, hvor der ikke er plads.
Måden at vurdere, om barnet kan være i bækkenet, er at vurdere om det bredeste punkt på barnets hoved har passeret det smalleste punkt i bækkenet. Hvis ikke dette er tilfældet, skal barnet forløses ved et akut kejsersnit og ikke med sugekop.
De to typer af sugekopper
Der findes overordnet set to forskellige slags sugekopper; den bløde sugekop og den hårde sugekop. Inden for hver type sugekop findes der forskellige producenter, men overordnet set er de ens.
Hvilken sugekop man vælger at “anlægge”/sætte på barnet under fødslen afhænger af, hvor stort et træk, man tror der skal til for at hjælpe barnet til verden. Jo mere træk man har brug for at hjælpe til med, jo mindre er sugekoppen. Og omvendt skal barnet bare lige hjælpes det sidste stykke ud, vil en stor blød sugekop være valget.
Blød sugekop
Den bløde sugekop minder en hel del om en “svupper” – sådan en man bruger når køkkenvasken stopper til. Den bløde kop er lavet i blødt gummi.
Den bløde sugekop er hurtigere at sætte på, da vakuumet ikke er så stort som i den hårde kop, omvendt sidder den ikke så godt fast på barnets hoved som en hård sugekop. Den bløde kop bruges, hvis barnet står langt nede i bækkenet.
Hård sugekop
Den hårde sugekop er en lille klokke lavet af metal. Den er mindre i omfang end den bløde kop. Den hårde sugekop tager lidt længere tid om at suge sig fast, men sidder bedre fast end den bløde sugekop. Den hårde sugekop bruges, hvis barnet står længere oppe i bækkenet.
Hvordan foregår det?
Det er ofte en fødselslæge, der anlægger sugekoppen og trækker i den. Lægen vil være kaldt til stuen for at lave en vurdering af situationen, og det vil være lægen, der beslutter at anlægge sugekoppen. Det kan (i sjældne tilfælde) også være jordemoderen, der anlægger sugekoppen, hvis der er tale om en blød udgangskop.
Sugekoppen føres op gennem skeden mellem veerne. Her sættes den på barnets hoved. Herefter tændes der for suget, så sugekoppen sætter sig fast på barnets hoved med vakuum.
Når veen kommer, presser moderen samtidig med at lægen trækker i den anden ende. Dette gøres på hver ve, indtil barnet er født. De fleste sygehuse arbejder med maksimalt 4 træk for at forløse barnet. Hvis ikke barnet kan forløses på 4 træk, vil man vælge at forløse barnet ved akut kejsersnit.
Hvordan mærkes det?
De fleste kvinder mærker ofte mere end de ser; de ligger tit med lukkede øjne og koncentrerer sig om smerterne og om at hjælpe til med at få barnet født. Det der ofte er værst er, når sugekoppen føres op gennem skeden og op på barnets hoved – det kan føles meget ubehageligt og for nogle også være smertefuldt. Det eneste gode, der er at sige om det, er, at det heldigvis ikke tager særlig lang tid, og at det hjælper barnet til verden hurtigere end ellers (gøres mellem 2 veer). Når sugekoppen er oppe på barnets hoved, kan den ikke længere mærkes (af den fødende).
Barnets hoved vil med træk i sugekoppen komme hurtigere ned i bækkenet og ud. For nogle er det en befrielse; at barnet endelig kommer ned og ud, og for andre virker det voldsomt at barnet pludselig kommer “hoppende” ned i bækkenet. Så snart barnet er født, forløber fødslen på normal vis, med naturlig fødsel af moderkagen m.m.
Har du været partner til en sugekop forløsning, kan det være en rigtig god idé, at du og din partner får en efterfødselssamtale med den jordemoder, der var med til fødslen.
Hvordan er det at være med til?
En sugekop forløsning er for partneren, der er med til fødslen ofte en voldsom oplevelse. Det kommer selvfølgelig an på om barnet forløses “sådan rigtig” med kop eller bare lige vippes ud, fordi kræfterne til at presse er sluppet op.
En voldsom oplevelse ved sugekop forløsning udspringer ofte af forløbet op til. At barnet nu er truet inde i livmoderen (skal ud i en fart, ses ved at hjertelyden er påvirket og eventuelt ved en skæv/lav skalp-ph). Ligesom at der kommer en masse fagfolk ind på stuen. Og selvfølgelig fordi, det kan se voldsomt ud, når lægen trækker i barnet med sugekoppen.
Hvad med barnet?
Der er ingen, der ved, hvordan det føles at få en sugekop på hovedet, men med stor sikkerhed er det ikke særligt rart. Derfor bruger man kun sugekoppen, hvis alternativet ikke er en mulighed (at afvente at barnet fødes uden). Har barnet akut brug for at komme ud, er en sugekop en rigtig god ting.
Når barnet er kommet til verden, kan man se hvor sugekoppen har siddet. Der vil ofte kunne ses en ret stor hævelse og et blåt/rødt mærke. Det kan se ret voldsomt ud. Hævelsen og det blå mærke opstår, fordi sugekoppen jo har været suget fast på hovedet af barnet oppe i skeden. De mest voldsomme væskeansamlinger vil forsvinde relativt hurtigt – i løbet af et døgn. Hvor røde områder og blodansamlinger under huden vil tage længere tid om at forsvinde, men vil forsvinde.
Nogle babyer har hovedpine efter at være taget med sugekop. De vil ofte ikke kunne lide – eller overskue at sutte ved brystet/suge ordentligt igennem. Det er muligt at give en baby, der er forløst med sugekop smertestillende medicin mod hovedpine de første dage efter fødslen. Det skal afgøres og ordineres af en læge. Det er vigtigt at en nyfødt baby spiser “normalt” og brysterne stimuleres passende af barnet i forhold til at skulle etablere en mælkeproduktion.
