Når man taler om veer, er det naturligt også at tale om vesmerte. Vesmerte kommer af, at veerne presser barnet ned mod noget, der er lukket, der skal åbne sig. Fødselssmerterne kommer altså fra barnets hoved, der trykker på vævet og udspiler fødselskanalen og bækkenbunden.
I vepauserne oplever de fleste, at smerterne helt forsvinder.
Der er stor forskel på, hvor ondt kvinder oplever, det gør, at føde. Det skyldes, at der er stor forskel på smerten og på hvordan man håndterer smerten, og hvor godt man er i stand til at slappe af og give plads til barnet.
Men det gør det ikke alene. Den mere mekaniske del af fødslen har også meget at sige; hvor stort bækkenet er i forhold til barnets hoved, hvordan barnets hoved er placeret i bækkenet, hvor meget fedt, der er indvendigt i bækkenet (stort BMI) m.m. Voldsom fødselsmerte ses ofte, hvis barnet står skævt i bækkenet eller højt og lige. På den måde står hovedet og banker på bækkenknoglerne frem for på det, der skal (og kan) åbne sig.
Nedenstående vil derfor tage udgangspunkt i “normalen”.
Vesmerten i starten af fødsel
Vesmerten i den begyndende fødsel, sidder hos de fleste kvinder mest fortil ved kønsbenet. De fleste synes, det mærkes som en murrende fornemmelse, der tager til og bliver til meget kraftige menstruationssmerter – og de fleste vil også kalde det mere end kraftige menstruationssmerter, når de er omkring de 3 cm og på vej til hospitalet.
Hvis din babys hoved står meget dybt, kan veerne gå direkte til at kunne mærkes i lænden med det samme – og slet ikke sidde fortil.
Hvis din fødsel bliver sat i gang vil veerne bygge sig op på samme måde som en normal fødsel, dog vil den begyndende del af fødslen være afkortet tidsmæssigt. Nogle gange ved ve-drop bygger veerne sig ikke op, men starter med at komme hurtigt efter hinanden, kaldet dropveer. Her opleves veerne ofte pinagtige og hyppige.
Vesmerten fra de 3 cm til 7 cm
I udvidelsesfasen sidder vesmerten hos langt de fleste i lænden og kan sidst i udvidelsesfasen, hos nogle, også stråle ned i benene. Det er normalt, at vesmerten flytter sig fra at starte i lænden til at flytte sig længere og længere ned, eftersom barnets hoved bevæger sig længere og længere ned i bækkenet.
Hos nogle kvinder bliver vesmerten ved med at sidde fortil, men kraftigere og kraftigere. Det er meget pinagtigt og ses eksempelvis, når barnet står skævt i bækkenet og banker på kønsbensknoglen frem for at skubbe på den bløde del, der kan åbne sig.
Allerede når man kommer hertil, kan det være svært at beskrive vesmerten med ord, så den kan forstås af andre. Det er normalt, at smerten i denne del af fødslen er så intens, at du allerede fra de 3 cm vil være fuldt koncentreret for at kunne kontrollere smerten.
Vesmerten fra de 7 cm til hovedet er på bækkenbunden
Eftersom veerne tager til i styrke, vil vesmerten blive mere og mere kraftig. De fleste oplever åbningen fra de 7-10 cm som allermest smertefuld. Her er det normalt efterfølgende ikke at kunne genkalde sig vesmerten.
Vesmerten i presserfasen
Når presseveerne sætter ind flytter en stor del af vesmerten sig fra lænden (for de fleste alt vesmerten) sig til endetarmen. Inden hovedet drejer af og tager retning mod skeden har barnets hovedet direkte retning mod endetarmen.
For de fleste er det dog en lettelse, når presseveerne sætter ind, fordi man selv mere aktivt kan gøre noget for at føde, nemlig presse. Nogle enkelte kvinder oplever det modsatte, nemlig presseveerne som voldsomme og ukontrolable, hvor de med udvidelsesveerne oplevede at kunne kontrollere smerten.
Når hovedet begynder at komme længere frem, oplever de fleste en kraftig sviende og brændende smerte mellem benene, fordi hovedet begynder at spile huden omkring skeden ud. Det gode ved denne sidste del af fødslen er, at din babys hoved kommer længere og længere frem (og man kan se mere og mere af hårtoppen), hvilket ofte er meget motiverende og opvejer den “nye” smerte.
Jo mere press der er på vævet i pressefasen, jo flere af kroppens egne smertestillende endorfiner vil blive frigivet, hvilket vil mindske smerten.
Når hovedet er født, er smerten fra veerne så godt som overstået. De fleste føder kroppen let i næste ve og moderkagen fødes inden for cirka 30 minutter i en eller to veer uden nogen smerte.
Smerte i forbindelse med bristning og syning
Det fleste synes, det er rigtigt ubehageligt at blive rørt forneden efter fødslen og også at skulle syes. Det eneste, der er at sige hertil, er, at der ikke er noget at sige til det, at det bare skal overstås og at det er en god investering.
Der kan gives lokalbedøvelse, der tager smerten, men den kan ikke tage den ubehagelige oplevelse, det kan være at blive rørt forneden efter fødslen.
Vesmerten ved efterveer
Der er stor forskel på, hvordan efterveerne opleves. De fleste mærker dog slet ikke til dem. Enkelte mærker meget til dem i de første dage efter fødslen til livmoderen er så lille, at det ikke længere gør ondt. De oplever efterveerne næsten på lige fod med de begyndende veer.
Som tommelfingerregel gælder det:
- Jo kraftigere veer du kan lave, jo mere mærker du til efterveerne.
- Jo større din livmoder er ved fødslen, jo mere mærker du til efterveerne.
Derfor kan man som fleregangsfødende og tvillingefødende mærke mere til efterveerne.
Andre artikler om fødslen
- Vejrtrækning som smertelindring under fødslen
- Epiduralblokade som smertelindring under fødslen
- Nyfødt og lige ankommet til verden
- Viden om akut kejsersnit
- Fødselsoplevelsen eller kejsersnitsoplevelsen
