Søg
Close this search box.

Kejsersnit / sectio

Kejsersnit er en operation, der gør det muligt at tage barnet ud af livmoderen. Et kejsersnit kan være planlagt også kaldet planlagt kejsersnit eller elektivt sectio eller det kan være akut, kaldet akut kejsersnit eller akut sectio. Et kejsersnit tager omkring 1 time alt i alt.

Hvorfor får man kejsersnit?

Man får kejsersnit, hvis der opstår komplikationer i graviditeten eller under fødslen, der gør det nødvendigt at afslutte graviditeten og få barnet ud. Man kan også få anbefalet kejsersnit af lægen af faglige grunde, der gør kejsersnit til en bedre løsning end en vaginal fødsel.

På næsten alle hospitaler i Danmark er det også muligt at få kejsersnit “på mors ønske”, altså hvis man som kommende mor af forskellige årsager ønsker kejsersnit i stedet for at føde vaginalt. Hvis alt er normalt, er den bedste måde for din baby, som udgangspunkt, at blive født vaginalt – gennem skeden.

kejsersnit
Lige forløst ved kejsersnit

Hvilken bedøvelse får man ved kejsersnit?

Planlagt kejsersnit udføres altid i lokalbedøvelse (spinalbedøvelse eller epiduralbedøvelse), med mindre der er en særlig grund til andet.

Akut kejsersnit kan udføres enten i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse (generel anæstesi) alt efter hvor hurtigt det skal gå. Lokalbedøvelse er altid at foretrække ved kejsersnit, når det er muligt.

Hvad er komplikationerne ved kejsersnit?

De problemer der er ved et kejsersnit, er ofte mere alvorlige end ved en vaginal fødsel, men dog ikke særlig hyppige.

For barnet kan komplikationerne være;

  • en 4 gange øget risiko for at få vejrtrækningsproblemer.

For moderen kan komplikationerne være;

  • Infektion.
  • Komplikationer ved bedøvelsen.
  • Blødning under eller efter operationen.
  • Skade på blæren under operationen.
  • Problemer med tarmene efter operationen.
  • Blodprop i lungenerne.
  • Psykiske problemer.
  • Risko for at aret brister ved næste graviditet/fødsel.

Om kejsersnit:

Se videoen om kejsersnit.

Andre artikler om fødslen

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!