HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Hæmoride, udposninger ved endetarmen

En åreknude, der sidder omkring endetarmen kaldes en hæmoride. En hæmoride er en af de vener (den type blodkar hvorfra blodet løber tilbage til hjertet), der sidder ved endetarmsåbningen eller oppe i endetarmen, der på et svagt sted har fået en udposning, således at blodåren buler ud. Hæmorider er ikke farlige, men kan være meget generende.

De fleste hæmorider sidder oppe i endetarmen og kan ikke ses, men det sker også at hæmorider “poser ud” og derved sidder udenfor endetarmen ved endetarmsåbningen.

Hvad er risikoen ved at have hæmorider?

Ved hæmorider har blodåren fået et svagt sted og det svage sted forsvinder ikke igen, og der vil altid være en risiko for at den kommer tilbage, ved belastning. Hæmoriderne mindskes, når belastningen på området omkring endetarmen ophører. Man kan altså godt have fået en hæmoride i sin graviditet eller under sin fødsel og aldrig mere se noget til den (når den er forsvundet). Men det kan også være at den kommer igen, ved ny belastning eksempelvis ved svær forstoppelse, en ny graviditet eller under næste fødsel.

Hæmorider er ikke farlige, men de kan være svært ubehagelige.

Hvor mange får hæmorider?

Hæmorider er en meget normal gene hos danskerne. Blandt yngre kvinder er det primært graviditeten og fødslen, der forårsager hæmorider. Det er er ikke fastlagt hvor mange gravide og fødende, der får hæmorider, men det er en hyppigt forekommende graviditetsgene og efterfødsels-gene.

Hæmorider i graviditeten skyldes det øgede tryk, en ændret spænstighed i den indre lukkemuskel i endetarmen, samt ændringer i det kardiovaskulære system (hjerte, blodåre og blod). Risikoen forstærkes, hvis man har en svaghed i blodåren (venen). Forstoppelse, der er en almindelig graviditetsgene, øger også risikoen for hæmorider.

Hæmorider i graviditeten hører især de sidste uger af graviditeten til, fordi livmoderen er så stor at den trykker på blodårene i området omkring endetarmen og gør det svært for blodet at løbe tilbage til hjertet. Blodet står i stedet længere tid i venerne med tryk på og kan give hæmorider.

Man kan også få hæmorider af at føde, den største belastning på området omkring endetarmen findes under presseveerne, og det er ofte der, de opstår.

Risikoen for at udvikle hæmorider øges yderligere:

  • Hvis man har til vane at sidde på toilettet længe og presse.
  • Hvis der er tendens til hæmorider i familien – dine forældre eller bedsteforældre har haft det.
  • Hvis du har langvarigt stående og tungt kropsarbejde (inden du går fra på barsel).
  • Hvis du er overvægtig.

Hvordan ved man om man har hæmorider?

Hæmorider kan vise sig på to måder:

  • Hæmorider kan vise sig ved lidt blod på papiret, når man tørrer sig. Ved afføring ses nogle gange også kraftigere, frisk blødning. Blødning fra endetarmen i graviditeten kan dog også bare være fra slimhinden i endetarmen, der har lettere til at bløde.
  • Hæmorider kan vise sig ved, at det fylder og er ubehageligt ved endetarmen.

Hvordan ser hæmorider ud?

hæmorideDet er ikke alle hæmorider der kan ses. Men når de kan ses, er det blodåren man kan se pose ud gennem huden.

De indre hæmorider inddeles i fire sværhedsgrader:

  • Grad 1 hæmorider – sidder indvendigt (opdages ved, at de giver blødning).
  • Grad 2 hæmorider – sidder invendigt, kommer frem ved afføring og glider tilbage af sig selv efter afføringen.
  • Grad 3 hæmorider – sidder indvendigt, kommer frem ved afføring og glider IKKE tilbage efter afføring, men kan skubbes tilbage på plads.
  • Grad 4 hæmorider – hænger altid udenfor endetarmsåbningen, hvor der kan komme sår på dem, kan ikke skubbes ind.

I sjældne tilfælde kan en hæmoride afklemmes udenfor endetarmsåbningen, der gør at blodet i venen størkner, og er opståret en såkaldt hæmoride trombose, hvilket forårsager store smerter.

Hvordan føles hæmorider?

Hæmorider der dannes på indersiden af endetarmen og nær endetarmsudgangen gør normalt ikke ondt, men kan forårsage blødninger, ofte ved afføring.

Hæmorider man kan se udefra kan være meget smertefulde. De kan også forårsage kløe, svie og nogle gange, hvis de skrabes eller gnides, kan de få revner og sår, der ofte er meget smertefulde.

Hvad er behandlingen af hæmorider?

Så længe tyngden fra livmoderen presser på venerne, kan det være svært at gøre noget ved hæmorroiderne, og mange oplever derfor, at de først rigtigt kan komme af med hæmorider efter fødslen

Mindre hæmorider (grad 1 og 2) kan sagtens ophøre med at give symptomer, når belastningen, der har forårsaget hæmoriden, stopper. Det kan være forstoppelse, der løses, graviditeten der ophører eller fødslen, der er afsluttes. Kommer hæmoriderne først til sidst i graviditeten eller i forbindelse med fødslen, er de som regel lette at behandle, og forsvinder efter kort tid.

Hæmoriderne kan behandles med hæmoridesalver, stikpiller og cremer. De indeholder stoffer til lokalbedøvelse samt også ofte binyrebarkhormon (steroid), der kan nedsætte vævsreaktionen. Behandling bør kun anvendes i kortere perioder. Behandlingen er på recept og skal ordineres af din læge.

I sjældne tilfælde er det nødvendigt at operere hæmorinderne væk, hvilket er en større eller mindre operation afhængig af sværhedsgraden. Hvis du er gravid eller ammer vil man være tilbageholden med operation.

Hvad kan du selv gøre for at undgå hæmorider?

For at forebygge hæmorider er det vigtigt at have hurtige ture på toilettet (ikke sidde for længe og presse) samt at undgå hård mave og forstoppelse. Det er en god idé at holde afføringen så lind som muligt, ved for eksempel at spise masser af fiberrig kost og de gode fedtsyrer. Yoghurt med mælkesyrebakterier i kan også hjælpe dine tarme og mindske risikoen for hård mave.

Venepumpeøvelser hjælper blodet med at løbe fra venerne (så de ikke står med overtryk) og tilbage til hjertet.

Hvad kan du selv gøre hvis du har hæmorider?

Hvis du har fået hæmorider, er det være en god idé at få en tid hos din læge. Han eller hun vil kunne se på hæmoriderne og fortælle dig hvad du kan gøre.

Udvendige hæmorider gør hygiejne meget vanskelig.

Hæmorider, der er gået i sig selv igen, kan efterlade små udvendige hudlapper, der kaldes marisker. Marisker bløder ikke og giver normalt ikke smerter, men gør det sværere at holde sig ren. Det ses heldigvis ikke så tit.

Andre artikler om fødslen

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!