LAGERFLYTTESALG I WEBSHOPPEN SPAR 25 % PÅ ALT (IKKE SOVEKURSER) ⇒
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Efter fødslen

For få år tilbage kunne du som nybagt mor ligge mindst fem dage på hospitalet efter fødslen. Her kunne du restituere, lære amningens kunst, og blandt andet få hjælp til, hvordan du puslede og badede din baby.

Formålet var også, at der var fagpersoner til stede i den første sårbare tid, hvor kvindens krop skulle komme sig efter fødslen og den nyfødte baby tilpasse sig livet udenfor livmoderen.

Sådan er det ikke i dag. Hvis alt er forløbet ukompliceret, vil du som flergangsfødende mor de fleste steder blive sendt hjem lige efter fødslen og som førstegangsfødende blive sendt hjem efter ét eller to døgn.

Desuden er bemandingen på hospitalet reduceret, og du vil derfor skulle forberede dig på, i stor udstrækning, at klare dig selv, mens du og din baby er på hospitalet. Set i det lys kan det selvfølgelig være lige så rart at komme hjem – da der muligvis er mere ro.

Uden for Danmarks grænser har den nybagte mor meget bedre forhold. Hvis du fx boede i Sweitz, ville du få hjælp i 10 dage efter fødslen, enten på hospitalet eller med daglige hjemmebesøg af flere timers varighed. Boede du i Taiwan, ville du ligge fire uger på hospitalet; en uge for at restiutere efter fødslen og lave mælk, en uge for at få amningen til at fungere, en uge for at lære at passe og pleje din baby og en uge for at lære hvordan du skaber et velfungerende liv for og med din baby derhjemme.

Vi mener – som i Sweitz og Taiwan – at det er altafgørende hvordan du og din baby kommer fra start. Vi ved, at alt det praktiske omkring spædbørn er noget du skal lære, og at du kommer hurtigere og længere – og får en gladere og mere velfungerende baby og hverdag – ved at få meget af den viden givet, frem for selv at skulle opfinde den dybe tallerken.

Nybagt mor på hospitalet med sin nyfødte
Nybagt mor på hospitalet med sin nyfødte

Hvad sker der i kroppen efter en fødslen?

I den første tid efter fødslen vil din krop godt kunne mærke, at den har været i gang ud over det sædvanlige.

Din krop efter fødslen:

  • Din mave vil være svarende til 4.-5. graviditetsmåned.
  • Du vil være øm i musklerne.
  • Du vil være øm forneden, især hvis du er bristet og syet.
  • Hæmorider fra graviditeten og presseperioden kan være generende, men vil også begynde at aftage.
  • Du vil have efterveer. For nogle er de meget smertefulde og for andre slet ikke forbundet med smerte.
  • Du vil slippe dine væskeophobninger i kroppen og derfor tisse hyppigt.
  • Du vil have humørsvingninger – vekslende mellem glæde, eufori og overvældelse og træthed.

Hvad sker der i dig efter fødslen – tanker og følelser?

En babys fødsel er for de fleste en hjørnesten i deres livshistorie, og fødselsoplevelsen vil blive en del af dig – på godt og ondt.

De fleste oplever at blive mere sårbare og mere sensitive end nogensinde før i deres liv, når deres baby kommer til verden. Psykologen Daniel Stern skriver på baggrund af samtaler med flere hundrede kvinder således:

“Jeg kan ikke forestille mig mange tidspunkter i livet, hvor en kvinde er lige så sårbar og åben for indtryk som i timerne og dagene efter barnets fødsel. Det er, som om hun bliver et vibrerende modtagerfelt, der venter på, at hændelsen viser sig og får tag i hende. Hun befinder sig i en tilstand af konstruktiv skrøbelighed og opfatter enhver nuance i det der siges og gøres omkring hende og barnet, også de mest tilfældige bemærkninger.”  Daniel Stern – En mor bliver til, side 59.

De fleste kvinder – og mænd – oplever, at det at blive forældre bringer dem i en tilstand, hvor de mere eller mindre bliver bragt væk fra deres rationelle jeg og ellers stærke handlekompetence. Det er derfor godt også at forberede sig på amningen og den første tid derhjemme med baby – og ikke bare fødslen.

Andre artikler om fødsel og kejsersnit

Andre artikler, der kunne have interesse

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

 

error: Content is protected !!