HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Grønt fostervand

Når fostervandet ikke er klart, men har en grønlig nuance fra lys gul til mørk grøn-brun kaldes det grønt fostervand. Grønt fostervand kan være et tegn på iltmangel hos barnet i livmoderen (men det er det ikke nødvendigvis), og det tages derfor meget alvorligt.

Hvordan ved man, om fostervandet er grønt?

Fostervandets farve kan KUN konstateres efter, at der er hul på fosterhinderne, det vil sige vandafgang. Hvis fostervandet er grønt, vil man ved vandafgang se grøn væske, der løber ud af skeden.

Hvis man under fødslen har mistanke om, at fostervandet er grønt, fordi hjertelyden er påvirket, kan jordemoderen prikke hul på fosterhinderne og få syn for sagen.

Der er hul på fosterhinderne og grønt forstervand løber ud

Hvad kommer grønt fostervand af

Grønt fostervand kommer af, at din baby har sluppet en større eller mindre del af sin første afføring – kaldet mekonium – ud i fostervandet. Det er denne afføring, der farver fostervandet grønt. Den første afføring er steril, så afføring i sig selv er ikke et problem.

Den bagvedliggende årsag til, at en baby slipper mekonium inde i livmoderen, er en refleks på iltmangel. I langt de fleste tilfælde af grønt fostervand er der tale om ganske kortvarig iltmangel, der ikke har andre konsekvenser for dit barn end, at afføringen slippes og fostervandet bliver grønt. Ofte som en forskrækkelse over eksempelvis en kraftig ve.

Hvilken risiko er der ved grønt fostervand

Grønt fostervand kan være et tegn på, at barnet i livmoderen har det svært og for at udelukke dette tages grønt fostervand altid alvorligt. Der vil ved grønt fostervand blive holdt ekstra øje med barnet under fødslen.

Det man frygter ved grønt fostervand lige i fødselsøjeblikket er, at barnet skal få det grønne fostervand i lungerne, når han eller hun kommer til verden og fylder sine lunger for allerførste gang. I den sammenhæng skelner man mellem lyst grønt fostervand, der er klart og uden klumper og mørkegrønt fostervand, der er tykt og plumret. Det er det tykke, klumpede mørke vand, man frygter i den sammenhæng.

Hvis barnet ikke har været påvirket iltmæssigt eller fået det grønne fostervand i lungerne, har grønt fostervand efter fødslen slet ingen betydning for barnet.

Har forløbet iltmæssigt været til den hårde side for barnet, vil behandlingen i de fleste tilfælde være ekstra mad – early feeding. Nogle babyer vil have brug for at komme på børneafdelingen lige efter fødslen og få ekstra hjælp blandt andet med vejrtrækningen.

Hvordan behandles grønt fostervand

Ved grønt fostervand vil man altid øge overvågningen af babyen i livmoderen under fødslen. Det vil betyde, at din baby vil blive fulgt med CTG overvågning og om muligt ved intern registrering – gennem en elektrode, der sættes fast i huden på barnets hoved.

Ved hjælp af CTG overvågning bliver det muligt at følge barnet under veerne og se, hvordan barnets hjerteslag påvirkes af veerne og hvordan, hvilket giver et godt billede af iltforsyningerne før, under og efter veerne.

Ved tvivl om tolkningen af CTG kurven eller ved en påvirket hjertelyd, vil det være muligt at tage en blødprøve fra barnets hoved og måle iltningen. Dog forudsat, at livmoderen er åbnet nok til, at man kan komme til din babys hoved via skeden.

Hvis barnet er truet på ilttilførslen, vil man vælge at afslutte graviditeten/fødslen. I de fleste tilfælde ved kejsersnit. Hvis det er til allersidst i fødslen, vil man, hvis det er muligt, vælge en kopforløsning.

Ved mørkt grønt fostervand vil man suge så meget som muligt af fostervandet ud af barnets mund, når hovedet er født, inden kroppen fødes – og lungerne skal folde sig ud og trække luft ind.

Det er også normalt ved grønt fostervand at kalde børnelægen og/eller narkoselægen, så de ved behov kan give “starthjælp” ved barnets ankomst til verden. Går alt som de skal, går de bare igen, men så har det været der.

Andre artikler om fødslen

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!