Når man taler om at løsne hinderne eller hindeløsning, så henvises der til fosterhinderne, der ligger rundt om din baby og er fyldt med fostervand inde i livmoderen. Det, at løsne hinderne, vil sige, at jordemoderen løsner fosterhinderne (uden at de sprænges) fra den nederste del af livmoderen (gult område) samtidig med, at hun manipulerer området med sin finger (gult område).
Hindeløsning foregår ved, at du bliver undersøgt indvendigt gennem skeden (vaginal eksploration) med fingrene. Under undersøgelsen fører jordemoderen sin pegefinger og langefinger op i livmoderhalsens kanal (åbningen) (gul pil) og med pegefingeren løsnes hinderne fra den nederste del af livmoderen (gult område på foto), så langt jordemoderen kan nå op nedefra.
Hvorfor hindeløsning?
Formålet med hindeløsningen er, at der frigives hormoner, som (hvis kroppen er klar) kan føre til at den nederste del af livmoderhalsen modnes, så man kan prikke hul på fosterhinderne (sætte fødslen i gang). Ved meget gunstige forhold kan hindeløsning gøre at fødslen går i gang af sig selv, at der kommer veer, der bliver til fødeveer).
Der er ingen garanti for at fødslen går i gang ved at få foretaget hindeløsning. Det er dog bevist i flere undersøgelser, at flere hindeløsninger foretaget tæt på hinanden kan nedsætte behovet for igangsættelse.
Er du meget belastet af graviditeten eller lurer der en medicinsk igangsættelse lige om hjørnet, er der måske ikke så meget at tabe – hvor du med hindeløsninger har mulighed for at “vinde” en fødsel der går i gang af sig selv.
Hvordan føles det at få hindeløsning?
Hindeløsning føles på næsten samme måde som en indvendig undersøgelse. Vær opmærksom på at en indvendig undersøgelse i skeden på ingen måde kan sammenlignes med en gynækologisk undersøgelse. En gynækologisk undersøgelse foretages med hårde og kolde instrumenter, hvor hindeløsning foretages med fingrene. Jordemødre er uddannet til at være forsigtige og er meget dygtige til at lave indvendige undersøgelser.
På trods af jordemødres forsigtighed kan hindeløsning sagtens medføre ubehag, og nogle synes også, at det gør (lidt) ondt. Ubehaget vil du primært føle ved indgangen til skeden og helt oppe ved den nederste del af livmoderen hvorfra hinderne løsnes.
Hvis din krop ikke er klar til at føde, vil livmoderhalsen være trukket let tilbage og jordemoderen må føre sine fingre længere op skeden for at nå åbningen. Det er ubehageligt og kan gøre ondt. Jo mere du slapper af og gør dig tung i kroppen og numsen, des mindre smerte og ubehag er der forbundet med hindeløsningen.
Efter hindeløsningen er det normalt, at du får flere plukkeveer og måske endda småveer (murren hen over lænd og kønsben), så du skal forberede dig på nogle urolige timer med pinagtige plukkeveer og uro i kroppen. Nogle gange udvikler plukkeveer og uro sig til rigtige veer og andre gange falder kroppen til ro efter nogle timer. Det er også normalt at få tegnblødning efter hindeløsning.
Hvem kan få hindeløsning?
Man kan kun lave hindeløsning hvis livmodermunden (kanalen op til barnets hoved) har åbnet sig 1 cm eller mere (som på foto, gul pil).
Hvis livmodermunden ikke har åbnet sig, kan hindeløsning ikke lade sig gøre, fordi der ikke er plads til at komme op til fosterhinderne. I den situation kan jordemoderen massere livmoderhalsen, der også kan frigive hormoner og dermed modne kroppen til fødsel.
Hvem kan ikke få hindeløsning?
Man kan ikke gøre hindeløsning, hvis forholdene ikke er til det, altså hvislivmoderhalsen er helt lukket og jordemoderen ikke har adgang til fosterhinderne. Det kaldes, at der er umodne forhold og betyder at forholdene endnu ikke er klar til at barnet fødes. Ligesom man ikke gør hindeløsning, hvis barnet ikke vurderes modent nok til at blive født eller vil have bedst af at modne videre i livmoderen nogen tid endnu (for lille fosteralder).
Man gør heller ikke hindeløsning hvis barnet ligger med numsen ned, ligesom man ikke gør hindeløsning hvis moderkagen ligger lavt (konstateret ved skanning) eller ligger ned foran barnets vej ud – altså livmoderens åbning ned til skeden. Der vil også kunne findes andre mindre hyppige grunde til ikke at gøre hindeløsning.
Hvornår kan man få løsnet hinderne?
Det er normalt kun at foretage hindeløsning, når man er tæt på sin termin (eller hvis det alligevel er planen at sætte fødslen i gang).
Som udgangspunkt kan man sige, at fødslen starter, når din krop og dit barn er klar til det. Hindeløsning er ikke rigtig igangsættelse af fødslen, men en mulighed for at skubbe til en naturlig proces. Der er først set effekt af hindeløsning fra uge 38+0, hvorfor det ikke giver mening at gøre hindeløsning før.
Du vil kunne opleve, at nogle jordemødre er tilbageholdende med hindeløsning, hvis du er før terminen (40+0).
Hvor kan man få løsnet fosterhinderne?
Hindeløsning foretages af en jordemoder. I det offentlige løsner man hinderne i jordemoderkonsultationen, hvis den gravide har et ønske om det og nogle gange på fødegangen, hvis man ved, at en gravid alligevel skal sættes i gang.
Du kan også få løsnet hinderne hos private jordemødre, der vil koste en konsultation. Fordelen er, at det vil være muligt at få flere hindeløsninger i træk (der har dokumenteret effekt), hvilket ikke tilbydes i det offentlige.
Andre artikler om fødslen
- Få viden om tegnblødning
- Læs om den naturlige vaginale fødsel
- Vandafgang? Læs om det her
- Læs og bliv klogere på veer
- Fødselssmerten, læs om den her
