HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

På fødestuen lige efter fødslen

Det er meget normalt at være overvældet af oplevelsen og træt og brugt efter fødslen. Tilstanden forsvinder dog ofte som dug for solen i euforien over din babys ankomst til verden.

Jordemoderen vil holde øje med jer og med blødningen

Mens I er på fødestuen efter fødslen, og jordemoderen skriver journal, opretter cpr-nummer m.m., vil hun samtidig holde øje med, at efterveerne holder din livmoder sammentrukket efter fødslen, og at blødningen er af normal mængde.

Din jordemoder vil også holde øje med din baby lige efter fødslen, og se om din baby reagererer som han eller hun skal udenfor livmoderen. Din baby vil sikkert stadig ligge hos dig.

Efterveer og smerte efter fødslen

Mange kvinder har smerte forneden, i mellemkødet efter fødslen. Du kan have ondt selvom du ikke er bristet i mellemkødet eller blevet syet. Det har man, fordi det hele har været udspilet, da barnets hoved kom ud. Af samme grund oplever mange at have ondt i numsen – også i dagene efter barnets fødsel, fordi endetarmsmusklen har været udspilet.

Som tommelfingerregel har man selvsagt mere ondt, hvis man er bristet i mellemkødet og syet forneden.

Nogle har også meget kraftige efterveer efter fødslen, der gør ondt som de begyndende veer eller som småvveer.

Smertelindring efter fødslen

Du vil kunne få smertestillende tabeletter, hvis du synes det gør for ondt, der ikke hindrer amningen.

Et isbind på mellemkødet er også smertelindrende og kan hindre, at mellemkødet hæver for meget op efter fødslen (hvis du er syet).

Den første undersøgelse af min baby

Din baby vil blive undersøgt af jordemoderen, vejet, målet og med dit sammetykke få en indspjøjtning med k-vitamin.

På benene igen efter fødslen

Du skal kunne stå på benene uden af blive svimmel eller besvime for at kunne komme hjem eller på barselshotel. Hvis du ikke kan det, eller du har blødt for meget, vil du skulle på barselsafdelingen efter fødslen.

Problemer med at stå på benene efter fødslen kommer ofte af:

Vandladning efter fødslen

Du er vigtigt at kunne tisse efter fødslen, blæren kan nemlig stå og overfylde sig uden du mærker det efter en fødslen. Det skyldes, at kroppen er naturligt bedøvet i blæreområdet, og at der pludselig igen er meget plads til blæren. Desuden kan urinrøret være trykket og hævet efter fødslen og hindre at urinen bare løber.

En overfyldt blære kan miste sin evne til at trække sig sammen igen bagefter og du vil derved være i risiko for inkontinens (ikke kunne holde på vandet) eller at blæren ikke kan tømme sig helt ved vandladning.

Problemer med at tisse efter fødslen kommer ofte af:

  • Epiduralblokade
  • Langsom fremgang fra de 9 cm til din babys ankomst.
  • Svie forneden ved vandladning fra sår og rifter
  • Stort blodtab

Videre efter fødslen – men hvorhen?

Du vil efter fødslen komme på barselsafdelingen, det offentlige barselshotel eller udskrives fra hospitalet.

Om du kommer videre til det ene eller andet sted afhænger fuldstændigt af, hvordan det er gået under fødslen. Du kan sagtens have haft en normal graviditet og alligevel ende med at komme på barselsafdelingen efter fødslen. Her er der de fleste steder ikke er plads til faderen.

Hvis fødslen er gået ukomplceret, og du kan stå på benene og tisse, vil du, hvis du er førstegangsfødende, blive tilbudt at komme på det offentlige barselshotel en nat eller to. Hvis du er flergangsfødende, vil du blive sendt hjem ambulant fra fødestuen.

Andre artikler om fødslen

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!