En del kvinder bliver tilbudt forebyggende behandling med antibiotika under deres fødsel. Som fødende kvinde vil du eksempelvis blive tilbudt antibiotikabehandling, hvis du har haft vandafgang i længere end 24 timer, hvis du får feber under fødslen, eller hvis du i graviditeten har haft en urinvejsinfektion, hvor der er fundet GBS (Gruppe B Streptokokker).
Behandlingen er forebyggende, som forsøg på at undgå at der opstår en alvorlig infektion hos dig, eller at dit barn får en alvorlig infektion under fødslen. Den kraftigt tiltagende brug af antibiotika under fødsler er omdiskuteret, da der er bivirkninger ved brug af antibiotika og da man generelt skal minimere brugen af det for ikke at skabe multi-resistente bakterier. Og fordi så mange kvinder skal behandles for at forebygge, at relativt få vil udvikle en alvorlig infektion.
Hyppigheden af infektioner hos nyfødte er meget lille og ligger mellem 0,1 – 0,6 ud af 1000 børn, men for de babyer der får det, er det meget alvorlig at være så lille og få en infektion.
Flere og flere får antibiotika under fødslen
Antallet af kvinder der får antibiotika i graviditeten og under fødslen er steget kraftigt indenfor de sidste 15 år. Efter man er gået fra kun at give antibiotika som behandling – ved forhøjede infektionstal – til at give antibiotika forebyggende. Eksempelvis som forsøg på at hindre udvikling af GBS (Gruppe B Streptokok) infektioner hos nyfødte.
Problemet med GBS er, at det sjældent giver symptomer hos moderen. 10-20% af kvinder er koloniseret med GBS i skeden uden at mærke noget til det. Men når man er koloniseret med GBS i skeden, så er man i øget risiko for at smitte sit barnet, der vil have det svært med en GBS infektion. Hvilket er baggrunden for med rund hånd at give forebyggende antibiotika under fødslen.
Problemet med antibiotika – det ødelægger også de gavnlige bakterier
Formålet med antibiotikabehandlingen er at slå sygdomsfremkaldende bakterier i kroppen ihjel, og i den “kamp” bliver en masse andre (og gavnlige) bakteriekulturer desværre også slået ihjel.
Problemet ved det er, at vores kropsfunktioner i allerhøjeste grad er afhængigt at gavnlige bakteriekulturer. Størstedelen af vores bakteriekulturer er i tarmsystemet. Faktisk har et voksent menneske 1,5 – 2 kg bakterier i tarmen. Bakterier, der dagen igennem beskytter os mod sygdomme og holder os raske og velfungerende.
Og det er den bakteriekultur, der gerne skal grundlægges og udvikles i en babys allerførste levedage. Fordi den gavnlige bakteriekultur i tarmen grundlægges i vores allerførste levetid, er det også ekstra kritisk for etableringen af tarmfloraen, når der behandles med antibiotika under fødslen, altså på netop dette tidspunkt.
Når man behandler med antibiotika, kan det nemlig ikke undgås, at der også fjernes en del af de vigtige og gavnlige bakterier.
De børn, hvis mødre er behandlet med antibiotika, er i risiko for vedvarende at få ændret deres tarmkultur. Eller udvikle en mindre varieret tarmkultur, der så potentielt kan føre til problemer senere i livet. Selv en kortvarig antibiotika-kur ser ud til at kunne have langsigtede konsekvenser.
Forebyggende behandling med antibiotika under fødslen er derfor et emne, der er omdiskuteret. Og der arbejdes også på at udvikle nye former for antibiotika samt på at screene for GBS på en måde, hvor man bedre kan målrette behandlingen til de kvinder, der rent faktisk har det under fødslen.
Problemet med antibiotika – det øger risikoen for sygdomme senere
Gennem de senere år er der kommet mere og mere forskning og fokus på, hvorledes brug af antibiotika under graviditet og fødsel, samt i løbet af barnet første leveår har negative effekter.
Det ser fx ud til, at antibiotika øger risikoen for at udvikle blandt andet astma, allergi, overvægt og også diabetes. Ny forskning viser også, at antibiotikabehandling under graviditet og fødsel øger risikoen for, at barnet (også senere i livet) udvikler sygdomme i tarmen, eksempelvis Colitis Ulcerosa.
Valget er dit
Det er klart, at antibiotika er en gave til mennesker, og at mange af os ville have været døde allerede, hvis den ikke fandtes. Så er der tale om sygdomsfremkaldende bakterier, som kroppen ikke selv kan klare, enten fordi de er for heftige, eller fordi man er for lille (nyfødt eller baby), så skal man have antibiotika.
Men det er altid en afvejning af fordele og ulemper, om man skal bruge antibiotika forebyggende – især under fødslen, hvor medicinen også overføres til ens baby gennem moderkagen. Det er her, at det bliver svært, for hvad er rigtigt at gøre? Er det bedst at få forebyggende antibiotika, eller skal man takke nej til det? En svær beslutning, fordi det er den generelle anbefaling at sige ja, samtidig med, at flere og flere undersøgelser peger på, at det potentielt kan gøre mere skade end gavn.
Som med alt andet i sygehusvæsenet, så er antibiotika under fødslen et tilbud. Det er altså dig, der skal forholde dig til – og beslutte, om du vil modtage det tilbud eller ikke (hvilket ikke udelukker at du skifter mening undervejs, hvis din situation ændres).
Det er ikke noget let valg – men valget er altid dit. Har du brug for mere viden for at kunne tage den rigtige beslutning for dig og din baby, så spørg endelig sygehuspersonalet. I Danmark har man ret til, hvad der kaldes et informeret valg. Det betyder, at du har krav på at få til alle de informationer, du har brug for, for at kunne tage det valg, der er rigtigt for lige netop dig og din baby.
Hvad angår antibiotika under fødslen, så er det en god idé at have forholdt sig til problemstillingen allerede i graviditeten. Det er nemlig ikke let at hente informationer og tænke mellem veerne.
