HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Tegnblødning – blødning fra aktivitet i livmoderhalsen

Tegnblødning kommer af aktivitet i den nederste del af livmoderhalsen. Når fødslen nærmer sig, begynder livmoderen at lave mere og mere aktivitet i form af tiltagende plukkeveer, der til sidst bliver til begyndende veer. Plukkeveerne i slutningen af graviditeten gør, at livmoderhalsen blødgøres og trækker sig op – afkortes. Derudover begynder livmodermunden ofte at åbne sig lidt – hvilket kan få slimproppen til at gå. Altsammen er en del af den modning, der foregår som optakt til fødslen – og kan give lidt frisk eller brunligt blødning.

Hvorfor har man tegnblødning?

Når muskulaturen på den måde trækkes, strækkes og åbner sig, overrives nogle af de små blodkar inde i livmodermunden ofte. Det resulterer i en lille blødning. Denne form for blødning kaldes for tegnblødning – denne type blødning opfattes nemlig som et tegn på, at fødslen kan være på vej.

Altså KAN være på vej! For tegnblødning er ikke i sig selv en del af at være i begyndende fødsel. Du kan derfor sagtens opleve at have en eller flere tegnblødninger flere uger, inden du rent faktisk går i fødsel.

Tegnblødninger fortæller dig, at der er aktivitet af livmoderen. Den fortæller, at din krop modnes til fødslen, hvilket er en fordel, uanset om du føder imorgen – eller først om længere tid.

tegnblødning
Gravid med begyndende sammentrækninger i livmoderen – og tegnblødning?

Er du ikke så langt i graviditeten, så læs videre om tegnblødning. 

Er tegnblødning farligt?

Tegnblødning kommer fra de overfladiske blodkar i livmodermunden og er ikke farligt hverken for dig eller din baby i livmoderen.

Blødningen kan være både frisk rød, slimet eller brunlig. Du kan opleve menstruationsagtig murren, kraftige plukkeveer eller veer sammen med blødningen.

Jo længere fra din terminsdato du er jo mindre godt vil det være at der er så meget aktivitet i den nederste del af livmoderhalsen. Hvis den blødning du har kommer fra tegnblødning, kan det være et forvarsel om truende for tidlig fødsel. De fleste gange vil det dog ofte bare være kontaktblødning.

Hvis du oplever tegnblødning, før du er fulde 37 uger henne, skal du henvende dig til dit fødested pr. telefon og få dem til at hjælpe dig med at vurdere situationen.

Andre artikler om fødsel og kejsersnit

error: Content is protected !!