Man opdeler de kvindelige kønsorganer i de indre kønsorganer (genitalia interna) og de ydre kønsorganer (genitalia externa). De indre kønsorganer består af vagina, livmoderen (uterus) samt æggestokke og æggeledere. Vagina, som på dansk også kaldes skeden, er altså en del af de indre kvindelige kønsorganer. De ydre kønsorganer er kønslæber, klitoris og skedeindgang. Kønsorganerne kaldes også for forplantningsorganer.
Skeden starter lige indenfor skedeindgangen. Som kan ses på tegningen (skeden).
Skeden er et muskulært rør med en længde på 7-10 cm. Røret er egentlig fladt og sammenklappet (når det ikke udspiles af fx et babyhoved under fødslen), og man siger, at skeden/vagina har en forvæg og en bagvæg. Når der ikke er fylde i skeden ligger forvæg og bagvæg altså klappet sammen mod hinanden. Vaginalvæggene (skedevæggene) består af glat muskulatur samt en let foldet slimhinde på indersiden.
I den øverste del af vagina findes livmoderhalsen. Livmoderen sidder nemlig ovenfor skeden, og livmoderhalsen – som er den nederste del af livmoderen – sidder derfor ned i skeden og kan mærkes med fingrene.
Vagina har en slags hulrum i den øverste del på hver side af livmoderhalsen (se foto herunder, hvor du ser endetarm, skeden (den røde), blæren og skambenet (den hvide)). Det forreste hulrum (ud om skambenet) kaldes fornix anterior og det bageste hulrum (mod endetarmen) er fornix posterior. Hvis man sætter fødslen igang med stikpiller, lægges disse op i fornix posterior – det er altså et begreb, som du måske vil støde på, hvis du læser din fødselsjournal.
Fysiologisk set har vagina flere funktioner. Den skal bruges til samleje, altså indførelse af den erigerede (stive) penis, for at opnå graviditet. Deraf betegnelsen “forplantningsorgan”.
Skeden fungerer også som udførselsvej for menstruationsblodet, som kommer fra livmoderen.
Og sidst men ikke mindst, så er vagina jo den naturlige fødselkanal – altså den rute, ens baby skal følge på deres vej fra livmoderen og ud i “vores” verden.
Det smarte ved vagina er, at den er et elastisk rør. Og den kan udvide sig både i længde og diameter. Og det er altså en forudsætning for, at der kan komme en færdigbagt baby igennem uden problemer. Det vil også sige, at når man taler om, at en kvinde skal være 10 cm åben for at kunne føde sit barn, så er det IKKE selve skeden, man taler om. Det er derimod livmodermunden, som skal åbne sig af fødselsveerne. For skeden udvider sig “af sig selv”, når først babyens hoved presser mod vaginalvæggene.
At vagina er elastisk, er også grunden til, at det ikke er “størrelsen, det kommer an på”, når det drejer sig om mandens penis. For under samlejet udvider skeden sig simpelthen i det omfang, der skal til.
I vagina er der et naturligt fugtigt miljø. Fugtningen sker fra kirtler ved skedeindgangen og fra livmoderen (udflåd).
Der sker desuden en øget fugtning, når kvinden bliver seksuelt ophidset. Under seksuel ophidselse er der nemlig en øget blodgennemstrømning af kønsorganerne, og de små blodkar i vaginalvæggen afgiver derfor væske. Det er smart, fordi væsken virker som glidemiddel under samlejet, og mandens penis kan lettere trænge ind.
I skeden er der normalt et “surt” miljø, altså en ph værdi som er lavere en eksempelvis hudens ph værdi. Den lave ph værdi skyldes forekomsten af gavnlige bakteriekulturer, blandt andet mælkesyrebakterier, i skeden. Den lave ph værdi forebygger, at sygdomsfremkaldende mikroorganismer kan “lave ballade”.
Derfor er det vigtigt at bevare et sundt miljø i skeden. Det gør du ved kun at vaske dig med vand (som ikke er alt for varmt) forneden. Mælkesyrebakterierne er nemlig meget følsomme overfor sæbe. Derudover skal du, så vidt muligt, undgå at bruge trusseindlæg og/eller bind, da de også kan være med til at forstyrre den naturlige flora.
Hvis du har fået antibiotika, kan dine bakteriekulturer i skeden (og resten af kroppen) godt blive påvirkede. vær derfor ekstra opmærksom på symptomer på svamp, som har gode væksbetingelser, når mælkesyrebakterierne er “i knæ”.
