Søg
Close this search box.

Vagina / skeden

Man opdeler de kvindelige kønsorganer i de indre kønsorganer (genitalia interna) og de ydre kønsorganer (genitalia externa). Vagina, på dansk kaldet skeden, er en del af de indre kvindelige kønsorganer. De indre kønsorganer består ud over af vagina af livmoderen (uterus) samt æggestokke og æggeledere. De ydre kønsorganer består af kønslæber, klitoris og skedeindgang. Kønsorganerne kaldes også for forplantningsorganer, fordi de gør os i stand til at få børn.

Skedes anatomi

Skeden starter lige inden for skedeindgangen  også kaldet skedeåbningen. Den kan ses i midten på tegningen = skeden.

Tegning af de kvindelige kønsorganer set nedefra; clitoris, kønslæberne, skeden

Skeden er et muskulært rør med en længde på 7-10 cm. Vaginalvæggene (skedevæggene) består af glat muskulatur samt en let foldet slimhinde på indersiden. Røret er egentlig fladt og sammenklappet (når det ikke udspiles af eksempelvis et barn under fødslen eller en penis ved samleje). Man siger om skeden, at den har en forvæg og en bagvæg. Forvæggen ligger fremme mod kønsbenet og bagvæggen ned mod endetarmen. Når der ikke er fylde i skeden, er forvæggen og bagvæggen klappet sammen og ligger mod hinanden.

I den øverste del af vagina findes livmoderhalsen. Livmoderen sidder i toppen af skeden (eller hvis det er nedefra i bunden), og livmoderhalsen – der er den nederste del af livmoderen sidder ned i skeden. Den kan mærkes med fingrene i bunden af skeden.

De kvindelige indre kønsorganer; skeden (vagina), livmoderen (uterus), æggelederne og æggestokkene.

Vagina har et slags hulrum i den øverste del på hver side af livmoderhalsen. Det forreste hulrum i toppen af vagina (mod kønsbenet) kaldes fornix anterior og det bageste hulrum (mod endetarmen) er fornix posterior. Se foto herunder, hvor du ser halebenet (tv), endetarmen, skeden (den røde), blæren og kønsbenet (den hvide th). Hvis man sætter fødslen igang med stikpiller, lægges disse op i fornix posterior – det er altså et begreb, du kan støde på, hvis du læser i din fødselsjournal.

Tegning af kvinde skåret igennem, skedens placering i forhold til blæren og endetarmen

Skedens funktion

Fysiologisk set har vagina flere funktioner. Den skal bruges til samleje, altså indførelse af den erigerede (stive) penis, for fornøjelse eller for at opnå graviditet. Deraf kommer betegnelsen “forplantningsorgan”.

Skeden fungerer også som udførselsvej for menstruationsblodet, der kommer oppe fra livmoderen, når man ikke er gravid og slimhinden ved en regelmæssig cyklus hver måned udstødes.

Og sidst men ikke mindst er vagina den naturlige fødselkanal – altså den vej, barnet skal for at komme ud af livmoderen og ud i verden.

Vagina under fødslen

Det smarte ved vagina er, at den er elastisk. Den kan udvide sig både i længde og diameter. Hvilket også er årsagen til, at der kan komme en færdigbagt baby igennem uden problemer. Skeden udvider sig “af sig selv”, når først babyens hoved presser mod vaginalvæggene. Det vil også sige, at når man taler om, at en kvinde skal være 10 cm åben for at kunne føde sit barn, så er det IKKE selve skeden, man taler om. Det er derimod livmodermunden, der skal åbne sig. Det sker med fødselsveerne.

Vagina under samleje

Det at vagina er elastisk, er også grunden til, at det ikke er “størrelsen, det kommer an på”, når det drejer sig om mandens penis. For under samlejet udvider skeden sig i det omfang, der skal til.

I vagina er der et naturligt fugtigt miljø. Fugtningen sker fra kirtler ved skedeindgangen og fra livmoderen (udflåd). Der sker desuden en øget fugtning, når kvinden bliver seksuelt ophidset. Under seksuel ophidselse er der en øget blodgennemstrømning af kønsorganerne, der gør at de små blodkar i vaginalvæggen afgiver væske. Det er smart, fordi væsken virker som glidemiddel under samlejet, og gør at mandens penis lettere kan trænge ind.

Et sundt miljø

I skeden er der normalt et “surt” miljø, altså en ph-værdi der er lavere end eksempelvis hudens ph. Den lave ph-værdi skyldes forekomsten af gavnlige bakteriekulturer, blandt andet mælkesyrebakterier, i skeden.

Den lave ph værdi forebygger, at sygdomsfremkaldende mikroorganismer kan “lave ballade”. Derfor er det vigtigt at bevare et sundt miljø i skeden. Det gør du ved kun at vaske dig med vand (ikke er alt for varmt) forneden. Mælkesyrebakterierne er nemlig meget følsomme overfor sæbe. Derudover skal du, så vidt muligt, undgå at bruge trusseindlæg og/eller bind, da de også kan være med til at forstyrre den naturlige flora.

Hvis en kvinde får antibiotika, kan den normale bakteriekulturer i skeden (og resten af kroppen) blive påvirket. Her skal man være ekstra opmærksom på symptomer på svamp i skeden, der har gode vækstbetingelser, når mælkesyrebakterierne er “i knæ”.

Andre artikler om fertilitet

Andre artikler, der kunne have din interesse

error: Content is protected !!