Kejsersnitsoplevelsen

Der bliver talt meget om fødselsoplevelsen, men så godt som ingen steder bliver der talt om kejsersnitsoplevelsen, men selvfølgelig er det en oplevelse. For nogle den perfekte forløsning af barnet, for andre det modsatte – uanset om det er planlagt eller akut. For enkelte er kejsersnitsoplevelsen direkte traumatisk. Det følende vil omhandle mange at de negative oplevelser du kan sidde tilbage med efter et kejsersnit.

kejsersnitsoplevelsen

Det ingen taler om:

Længsel og sorg: For nogle er det at blive adskilt fra deres baby et nødvendigt onde, mens andre mødre oplever det som utrolig trist og måske næsten ubærligt at være gået glip af barnets første minutter eller timer. Tiden kan føles lang og angstfremkaldende, når man ikke ved hvordan ens barn har det, hvad de gør ved ens barn, og at man ikke selv kan være der for barnet m.m. At have være adskilt fra ens baby lige efter fødslen kan for nogle påvirke samhørigheden og tilknytningen – oplever du dette skal du handle og ikke bare vente på, at det bliver bedre med tiden, det er du alt for vigtig for din baby til.

Uforløst: Nogle kvinder oplever efter kejsersnit at være uforløste. Som december med alle juleforberedelserne, hvor juleaften aldrig kom. Følelsen kan manisfestere sig på forskellige måder. Nogle oplever en fundamental tristhed, nogle oplever en rastløshed i kroppen, hvor andre oplever barnet næsten som fremmed.

En fysiologisk fiasko: Nogle kvinder oplever sig som en fysiologisk fiasko, fordi de ikke at kunne føde deres baby eller oplever at kroppen har svigtet dem. Andre igen føler sig snydt fra fødslen, som de havde set frem til. Disse følelser kan give et fundamentalt knæk som mor og kan smitte af på relationen til barnet evt. som en følelse af ikke at være god nok.

Et overgreb: Nogle oplever kejsersnittet som et overgreb. At skulle under kniven og opereres, komme ind på operationesstuen, blive bedøvet og ikke have førlighed i benene, blive lagt på ryggen og spændt fast til lejet, lydene, det der blev sagt mv.

Have hilst på døden: Nogle oplever at se døden i øjnene under kejsersnittet. Det ene øjeblik at være hjemme eller på fødestuen og alt er fint og i næste øjeblik at ligge i en seng og se op i lamperne i loftet, mens man af løbende personale bliver kørt på operationsstuen. Med tanker som overlever jeg? Overlever mit barn? Bliver mit barn hjerneskadet? Livet som forgængeligt kan sætte livet i perspektiv og grundlægge en angst for at dø eller at miste sin baby.

Når kejsersnit er det HELT rigtige valg

Det er dog langt fra alle, der oplever negative følelser omkring et kejsersnit. For ret mange kvinder er det et aktivt tilvalg at vælge kejsersnittet til og den vaginale fødsel fra. Ca 10-15 % af de planlagte kejsersnit, der bliver lavet i dag, bliver foretaget på kvinder uden, at der er en medicinsk eller obstetrisk grund til det. Det er slet og ret et ønske fra kvinden, at føde ved kejsersnit.

Bevægegrundene kan være mange, men en del af de kvinder, der vælger et planlagt kejsersnit har tidligere oplevet en traumatisk fødsel. En fødsel som har mærket dem for livet, givet dem ar på sjælen og for manges vedkommende, forfulgt dem i lang tid efter fødslen. Har man stået i den situation, er noget af det mest skræmmende, man kan forestille sig, at skulle ligge krop til endnu en fødsel. For disse kvinder er der ingen tvivl om, at et planlagt kejsersnit vil føles som det helt rigtige valg. Og hvor er det dejligt, at vi bor i et land, hvor denne mulighed er til stedet.

Andre kvinder har ikke født, men kan på ingen måde forestille sig, at ligge krop til en vaginal fødsel. Nogle frygter smerterne, andre er bange for at få store bristninger i mellemkødet og ved endetarmen og en del er bange for det ukontrollable. Hvornår går jeg i fødsel? Hvor lang tid tager det? Hvor ondt gør det? Og kan jeg klare det? For de flestes vedkommende vil ovenstående problematikker kunne afklares og bearbejdes ved en samtale med egen jordemoder. Hos jordemoderen kan man få talt angsten og frygten i gennem, måske få ryddet et par misforståelser af vejen og måske endda få lavet en køreplan for ens fødsel. Der vil imidlertid være nogle for hvem angsten fylder så meget, at det i sidste ende er bedst med et planlagt kejsersnit.

En smuk oplevelse.

Alle planlagt kejsersnit foregår i dag i lokalbedøvelse, så mor er vågen og klar til at tage imod barnet så snart det kommer ud. Far eller partner er med til kejsersnittet. Så selvom det måske kan lyde en anelse klinisk at blive mor på et operationsbord, så behøver det langt fra at være en steril og klinisk oplevelse at blive forældre ved et kejsersnit. I dag gør på de fleste sygehuse meget ud af at skabe et roligt og stemningfyldt miljø omkring de planlagte kejsersnit. Der er tid og plads at forklare, hvad der foregår til både mor og far. Mange steder bliver der eksperimenteret med at barnet kommer direkte op til mor, når det kommer ud af mors mave i stedet for at blive rakt over til jordemoderen, og så op til mor. På den måde kan man give mor og barn den vigtige oplevelse af nærhed lige med det samme, og barnet kommer direkte hud mod hud med sin mor. Noget vi i dag ved er uhyre vigtigt for tilknytningsprocessen imellem mor og barn og for barnets parathed til livet og til amning.

Kan man bare selv vælge?

At vælge et planlagt kejsersnit, skal ikke forståes på den måde, at man bare kommer ind fra gaden og siger: “Jeg vil gerne bestille et planlagt kejsersnit til d, 1/12”. I langt de fleste regioner er sådan, at man ikke kan få et planlagt kejsersnit uden først at have deltaget i en del samtaler med både jordemoder og fødselslæger. De vil i første omgang forsøge at kortlægge bevægegrunden til ønsket om planlagt kejsersnit. Derefter vil de forklare om alle risici ved et operativt indgreb og hvilke fordele der er for både mor og barn ved en vaginal fødsel. På ret mange sygehuse er der mulighed for at et personligt tilrettelagt forløb (en slags fødeplan) for en vaginal fødsel. Hvis man så alligevel i fællesskab finder ud af, at et planlagt kejsersnit er det bedste valg for den pågældende kvinde. Er det som regel det, det ender med, men man skal være forberedt på, at læger og jordemødre ikke pr definition vil synes, at et planlagt kejsersnit er den bedste løsning.

Hvad du selv kan gøre

Hvis du har en dårlig oplevelse med et akut eller et planlagt kesersnit er det en rigtig god ting at få en efterfødselssamtale. Uanset hvad du har oplevet, er det altafgørende, hurtigt at få talt om oplevelsen.  Især hvis der er mange tabubelagte følelser, så de ikke sætter sig i systemet og / eller i relationen mellem dig og barnet.

Et barselsophold eller Ny start kunne også være noget for dig, der har brug for ro og omsorg efter fødslen. Vi giver 24 timers hands on ammevejledning og undervisning, der gør dig i stand til at skabe de bedste betingelser for din baby, for dig selv og for din familie som helhed.

Hvis du har ønsket om et planlagt kejsersnit kan du i første omgang tale med din egen læge eller jordemoder om det. Nogle gange er det nok at tale om sin frygt og angst. Andre gange skal der mere til, og både jordemoder og læge kan henvise dig videre i systemet.

Andre artikler om fødsel og kejsersnit

Andre artikler, der kunne have interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.