Tangforløsning eller en baby taget med tang vil sige, at barnet i den allersidste del af fødslen har fået sat et stål instrument (en tang) på hovedet. Samtidig med at moderen presser, vil fødselslægen trækker i barnet nedefra. Formålet med tangforløsning er, at barnet fødes hurtigere end moderen selv vil kunne presse barnet ud.
Tangforløsning er en sjældenhed
Det er ikke ret mange læger, der vælger at anlægge tang for at afslutte fødslen, hvis det skønnes nødvendigt. Der er i Danmark mere tradition for at bruge sugekop, der kan det samme, nemlig hjælpe barnet hurtigere til verden, end uden hjælp.
Grunden til at man er mere tilbageholdende med at bruge tang er, at det kræver mere erfaring at kunne lægge en tang. Har man ikke erfaring nok, er der større risiko for barnet ved tang-forløsning end ved sugekop-forløsning.
Hvorfor tangforløsning?
Man vil vælge at lægge en tang af de samme grunde, som når man vælger sugekop-forløsning.
- Der er brug for at barnet fødes hurtigt, oftest på grund af påvirket hjertelyd vist på CTG´en.
- Moderen har ikke kræfter eller veer til at presse barnet ud.
Hvad skal der til for at kunne forløse med tang?
Livmoderen skal være helt åben – altså 10 cm for at man kan forløse en baby med tang. Der skal nemlig være fri passage for barnet gennem fødekanalen ellers vil akut kejsersnit være valget.
Det er også vigtigt at vurdere om barnet er roteret og at barnet rent faktisk kan være i bækkenet, at barnet ikke er for stort i forhold til bækkenet eller står helt forkert. Måden at vurdere om der er plads, er ved vaginal eksploration (med fingrene) at vurdere om det bredeste punkt på barnets hoved har passeret det smalleste punkt i bækkenet. Hvis der ikke er plads nok i bækkenet, vil man vælge at forløse barnet med akut kejsersnit i stedet.
Hvordan foregår det, når baby forløses med tang?
Det er en læge, der lægger tangen, og det vil ofte være bagvagten. Altså den mest rutinerede læge i vagt. Lægen vil være kaldt til stuen for at tage en vurdering af situationen. Har barnet brug for at komme til verden – eventuelt fordi skalp-ph´en indikerer det, vil lægen beslutte om det skal være med akut kejsersnit, sugekop forløsning eller tangforløsning.
Tangen kan deles i to, og hver del føres op gennem skeden og op på hver sin side af barnets hoved. Tangen placeres omkring barnets øre; en del af tangen på den ene side af barnets hoved, og den anden del af tangen på den anden side at hovedet på barnet. Herefter samles tangen. Når tangen er samlet er den begrænset, så den IKKE kan klemmes sammen og mase barnets hoved for meget.
Når veen kommer, presser moderen samtidig med at lægen trækker i tangen – og barnet. Dette gøres på hver ve til barnet er født, ofte bare nogle enkelte veer.
Hvordan mærkes det for den fødende?
Det mest ubehagelige vil ofte være at ligge på ryggen, når tangen lægges op. Tangen fylder mindre i skeden end sugekoppen og vil derfor også mærkes mindre.
Barnet vil med tangen komme hurtigere ned og blive født, hvorfor nogle synes det er voldsomt. Lige så snart barnet er født forløber fødslen på normal vis, med naturlig fødsel af moderkagen m.m.
Der vil efter fødslen skulle tjekkes ekstra for rifter i skeden fra tangen.
Hvad med barnet?
Fordelen ved tangen er, at der ikke er sug på barnets hoved. Ulempen er, at der kan trækkes hårdere i barnets hoved. Tangen kræver mere fingerfornemmelse af fødselslægen, så barnet “skånes” for et alt for hårde træk.
Et barn forløst med tang kan have sår på siden af hovedet omkring ørene, hvor tangen har siddet og trykmærker fra tangen. En baby kan også have hovedpine efter at være taget med tang. Der kan gives smertestillende til babyer mod hovedpine i de første dage efter fødslen, der skal ordineres af en læge, når man er så lille.
