En baby, der er født før 37. graviditetsuge, er født for tidlig. Det sker hos lidt under 5 % . Og 0,3 % vejer under 1000 gram ved fødslen. Hvis man er født før uge 28 er man ekstremt for tidligt født.
I fagsprog kaldes for tidlig født for præ-matur, der betyder før-moden. Det bedste er, at en baby fødes til tiden. Jo færre uger en baby har haft i livmoderen, jo mere umoden vil barnet være ved ankomst til verden og jo mere hjælp vil barnet som tommelfingerregel have brug for uden for livmoderen i den første tid efter fødslen.
Man kan i dag gøre mere for for tidlig fødte!
Når man fødes for tidlig, vil man med stor sikkerhed ligge på neonatalafdelingen (nyfødt afdelingen) og få hjælp. Jo tidligere man er født, jo mere hjælp vil man have brug for, og jo længere tid vil man også have brug for den hjælp.
Der har været en stor udvikling i hvad man kan gøre for at hjælpe for tidligt fødte i forhold til tidligere – og derfor klarer flere for tidligt fødte sig også.
Et for tidlig født barn vil ofte få lagt iv-adgang, få CPAP og overvågning af iltningen, hjertefrekvensen, vejrtrækningen, hudtemperaturen og blodtrykket. I nogle tilfælde vil man også anlægge en central iv-adgang i navlen og måske også have brug for at intubere. Derudover vil barnet få en sonde i næse, der går ned i mavesækken for at kunne få mad (uden at skulle bruge kræfter på det, eller fordi barnet endnu ikke er modent nok til at kunne sutte).
Læs om tegnene på for tidlig fødsel og hvem der er i risko for at føde for tidligt her ⇒
Hvordan ser en for tidlig født baby ud?
Jo tættere på termin jo mere vil barnet se ud som en helt almindelig baby. Jo længere fra termin vil barnet have de karakteristika der kendetegner for tidlig fødte babyer; stor hoved i forhold til kroppen, tynd, sparsomt med fedt på kroppen, sparsom muskelmasse, tynd hud hvor man tydeligt kan se blodkar og lanugo-hår. Der ud over så har de også oftere storkebid og jordbærmærker
Hvordan kendetegner en tidlig født baby?
For tidlig fødte babyer, skulle egentlig ligge inde i maven endnu. Det gør det ikke, men de er ofte lidt fjerne og har meget lukkede øjne og kan også være lyssky.
En for tidlig født baby er som sagt umoden, det vil dreje sig om alle kroppens organer, samt nervesystemet. Det vil give en øget risiko for vejrtrækningsproblemer, en øget tendens til apnø (barnet glemmer at trække vejret) og bradykardi (for langsom hjerterytme). Det gør, at alarmerne ofte går på neonatalafdelingen for så at rette sig igen. Barnet vil også have en mere umoden lever, der medfører en øget risiko for at falde i blodsukker og at få fysiologisk gulsot – og også problematisk gulsot. Barnet vil have nedsat nyrefunktion, der blandt andet fører til øget risiko for dehydrering. Mere umoden mave og tarmkanal, problemer med at optage føden og lettere få forstoppelse, flere problemer med insulinen og et mere umodent immunforsvar.
Et for tidligt født barn har ustabil temperaturregulering og det er meget vigtigt at en for tidlig født baby ikke bliver kold ved fødslen. Bliver barnet for koldt, kan barnet få kuldestress, hvilket er en alvorlig tilstand for en for tidlig født baby. Man kompenserer for det ved at lægge for tidlig fødte i kuvøse, hvor man kan holde temperaturen konstant.
Fosteralderen betyder mere for barnet end vægten, fordi det betyder mere modne (eller umodne) lunger. Lungerne skal være modne nok til at der kan finde luftskifte sted (få ilten ind i kroppen og komme af med oxygen). Det sker ofte omkring de 24 uger, og dagene deromkring er derfor afgørende for de ekstremt for tidlig fødte.
Svær start som mor – og far
Det er en svær tid, når ens baby kommer ”for tidligt” til verden. Bekymringer og spørgsmål som; overlever mit barn? Får mit barn varige mèn? fylder ofte meget. Samtidig med at man forsøger at forstå, at det virkelig er ens lille baby og knytte bånd.
Mange kvinder, der føder for tidligt, får ofte en følelse af, at kroppen har svigtet dem – på et reproduktionsmæssigt plan. Denne oplevelse vil ofte forstærkes, hvis ens baby har brug for en masse teknisk udstyr og fagpersonale for at kunne klare sig. En manglende tro på at ens krop kan, påvirker også, for nogen, troen på at den kan danne mælk – samtidig med at betingelserne ikke er de bedste, når barnet ikke er særlig klar til amningen og sikkert endnu slet ikke kan det der skal til for at kunne amme. Hvilket kun bliver endnu sværere at tro på, hvis ens bryster ved udmalkning (på grund af stresshormoner) ikke vil levere den mælk, der jo er særlig god for ens for tidlig fødte baby.
Mange kvinder, der har født for tidligt, oplever på et grundlæggende biologisk plan ikke at fungere optimalt, når det virkelig gælder. Følelsen eksisterer uafhængig af, at den for tidlige fødsel skyldes omstændigheder, man dybest set ikke kunne kontrollere. Den psykiske belastning, følelsen af ikke at fungere, kan give daglige pinsler og påvirke hormonproduktionen og specielt oxytocin dannelsen, der er lykke, tilknytnings og mælkehormonet.
Det kan være svært at knytte sig til sin baby.
Jo mere for tidligt født ens baby er ved ankomst til verden, jo mindre vil ens baby være (fysisk og vægtmæssigt) og jo mere anderledes vil ens baby se ud, end man forestillede dig. Det kan derfor være svært at ”genkende sin baby” – og måske er der slet ikke nogen genkendelse, fordi den baby man havde forestillet sig at skulle holde i sine arme på mange måder er helt forskellig fra den baby, der ligger der i kuvøsen med slanger tilkoblet.
Hvis ens baby er født så for tidligt, at han/hun skal ligge på nyfødtafdelingen, oplever mange i en lang periode, at være fysisk adskilte fra deres baby meget af døgnet – uanset hvor meget tid man er tilbringer på nyfødtafdelingen.
Det kan være svært, når man som forældre ikke er den, der har den primære omsorgsfunktion for ens barn. Og at ens barn har brug for kompliceret udstyr og uddannet personale for at kunne klare sig og overleve.
Som forældre til en præmatur baby, kan det være svært at knytte sig til ens baby på dét dybe plan, man havde drømt. Ofte sker det først (rigtigt) senere, når betingelserne er bedre for det.
Tidligere hjemsendelse af for tidlig fødte
Før i tiden kom man først hjem fra hospitalet, når ens baby var til termin. Man havde efter opholdet på nyfødtafdelingen en længere periode på barselsafdelingen med hjælp til at etablere amningen. Desværre bliver mange i dag sendt hjem med en baby, der på mange måder stadig er behandlingskrævende, eksempelvis har sonde eller før amningen er etableret eller velfungerende.
Forældrene er meget på derhjemme i døgndrift, og der er meget man skal gøre og være opmærksom på derhjemme, samtidig med at man måske skal ind på hospitalet flere gange om ugen til tjek. De fleste forældre klarer sig gennem tiden derhjemme, men det kan være en kæmpe belastning som forælder at skulle bære det ansvar.
Andre artikler om nyfødte
- Viden om afføring hos nyfødte
- Viden om nyfødtes hud
- Kommunikation og samspil helt fra fødslen
- Hvad er fysiologisk gulsot hos nyfødte?
- Hvordan nyfødte viser tegn på sult
