Er din baby født før 37 graviditetsuge regnes din baby for at være for tidlig født – også kaldet præmatur. Jo færre uger din baby har haft i livmoderen, jo mere hjælp vil din baby overordnet set have brug for i den første tid efter fødslen. Mange for tidligt fødte babyer kan slet ikke amme og vil have brug for mad på sonde (en plastiskslange, der går fra næsen og direkte ned i mavensækken) i den første tid.
Er din baby for tidlig født vil de første forsøg ved brystet ofte kun være sug, Antallet af sug vil så gradvist øges, så den tid din baby kan gøre noget ved brystet gradvist vil forlænges over tid. Som en tommelfingerregel skal din baby være tæt på termin for fysisk at være i stand til selv at kunne spise alle sine måltider ved brystet – lave undertryk, kunne holde undertrykket og have kraft til at sutte længe nok til mæthed.
Det vil kræve en masse (mere) af dig at lykkes med amningen
Vi oplever, at forældre og for tidlig fødte babyer bliver sendt tidligere og tidligere hjem og står derhjemme med en baby der på mange måder stadig er behandlingskrævende, eksempelvis har brug for sonde. Før i tiden lå man på hospitalet næsten til termin, den sidste tid på barselsafdelingen (efter udskrivelse fra børneafdelingen). Her blev man som forælder oplært i amning mv. Mødre der har født for tidligt ville have ekstra glæde ved at lykkes med amningen og babyen endnu bedre af mors mælk, hvilket gør det endnu mere trist at amme-etablering i dag gives så dårlige chancer for succes med den sparsomme tid og hjælp, der tilbydes til nybagte forældre.
Grundet situationen som helhed og grundet stresshormonernes negative indvirkning på de hormoner (oxytocin), der fremmer den naturlige glæde og mælkens nedløbsrefleks, er det at etablere en amning med en for tidlig født baby en utrolig svær opgave, man som nybagt mor bliver sat på – ofte alene derhjemme. Det kan dog lade sig gøre.
Etablering af mælkeproduktionen, når baby er for tidlig født
Din baby skal fysisk være klar til at kunne spise og have ”råd” til at bruge energi på selv at skulle hente sin mad – og have kræfter til det. Det første ting man som nybagt mor til en for tidlig født baby står over for – udover de ting der er eller kan være med ens baby, når han eller hun er for tidligt født, er at skulle etablere mælkeproduktionen. Den opgave kan en for tidlig født baby ikke løfte. Det sker med udmalkning, hvor brystpumpen i stedet for barnet tømmer brystet og tømmer brystet og tømmer brystet – og derved opretter mælkeproduktionen.
Det er ofte en stor følelsesmæssig belastning, når ens baby kommer for tidlig til verden. Stress hæmmer oxytocindannelsen, der er et lykke-, tilknytnings- og mælkehormon. Hvilket kan udfordre etableringen af mælkeproduktionen. Ofte er det sådan, at man enten laver meget mælk eller kun laver lidt, når brysterne pumpes i gang.
Hud mod hud på neonatal afdelingen med en for tidlig født baby – er godt for baby, godt for mor og godt for mælkeproduktionen. Barnet vil skulle have et tæppe over sig, men det er lige løftet væk til ære for det gode foto.
Etablering af amningen, når baby er for tidlig født
Jo mindre moden din baby er, og jo færre kræfter din baby har, jo større er udfordringen i forhold til at lære din baby at spise ved brystet. Din baby skal derfor have en eller anden form for modenhed og kraft for at kunne det og det din baby vil kunne ved brystet vil i starten være lidt og med tiden skulle vokse til at blive til mere og mere, jo tættere på termin din baby kommer.
Det er afgørende at din baby lærer en effektiv teknik ved brystet, for at din baby har en chance for at få mælk nok ved brystet. Derudover er det meget vigtigt, at du lærer at vurdere, om din baby synker og hvor meget mælk, din baby får ved brystet.
Vi oplever desværre at ammebrikker er meget brugt til at hjælpe barnet på brystet på hospitalet på neonatal-afdelingen – altså hvis ens barn er født ved for tidligt. En for tidlig født baby vil have mindre kropsvægt og kraft at suge med og ammebrikker vil derfor være endnu en udfordring for at kunne etablere en amningen. Ammebrikker burde ud fra den betragtning være et no-go og endnu mere hvis din baby er lille i vægt eller ung i uger, da de gør det sværere for en baby at trække mælken ud af brysterne.
Hvad jeg selv kan gøre for min amning
Det er vigtigt at etablere en god mælkeproduktion, og heller for meget end for lidt (det kan fryses). Ligesom det er vigtigt efterfølgende at holde gang i pumpningen, så mælkeproduktionen holdes oppe, indtil din baby selv kan klare den opgave. Det vil være forskelligt, hvor mange gange i døgnet der er brug for at pumpe – og hvor meget og hvor godt din baby stimulerer brystet vil også have noget at sige. Pumpningen kan ikke ophøre, før du er sikker på at din baby selv kan holde mælkeproduktionen oppe med sit sug og sin tømning af brysterne.
Ligger din baby ved brystet med ammebrikker, så vil det første skridt mod mere amning, som udgangspunkt være at komme af med ammebrikkerne.
En anden absolut afgørende ting er, at din babys teknik er så optimal som mulig, da det vil give et større udbytte pr sug. Det vil forstærke oplevelsen af, at når din baby gør noget, så kommer der noget – at kunne – og det vil også stimulere brysterne bedre til at opretholde produktionen. Her ses baby der er på brystet, men med en teknik der godt kan optimeres på og ved det give et bedre udbytte.
Hvis der ikke er mælk nok i brysterne vil det være muligt at supplere mælken ved brystet med Medelas SNS system, det bør i hvert fald prøves. Det er et system hvor barnet drikker mælk fra en beholder via en slange, der føres ud langs brystet og ind i barnets mund. De fleste vil skulle have hjælp til at får SNS systemet til at lykkes – og vurder om barnet kan suge kraftigt nok til at få nok mælk på den måde og om barnet tømmer brystet. Samt eventuelt lægge en plan for tømning med pumpe efterfølgende.
Det giver også god mening at se på hvordan (med hvad) din baby bliver suppleret med ekstra mad indtil din baby kan selv.
Ønsker du sparring & hjælp?
- Du kan læse om vores online babykonsultationer her ⇒
- Du booker din online sparring & vejledning her =>
Andre artikler om amning
- Udmalkning af brystmælk
- Hvorfor amme i forskellige stillinger?
- Mælken løber til, læs om det her
- Viden om appetitspring
- Viden om søgerefleksen