For stort vægttab efter fødslen er, hvis din baby taber mere end det fysiologiske vægttab, altså taber mere end 10 % af sin fødselsvægt. Eller hvis din baby er for lang tid om at nå sin fødselsvægt. Allerede ved et vægttab på over 7% skal man have skærpet opmærksomhed på amningen og barnets trivsel.
Når en baby mangler mad, vil han eller hun i første omgang ”spise” af sine brune fedtdepoter (sin medfødte ”madpakke”) og tære på den væske, der er i kroppen ved fødslen. Dette er en normal fysiologisk proces, der er smart, fordi det giver barnet næring og væske, indtil mælken løber til. Denne proces, som er det fysiologiske vægttab, er et vægttab på under 10 % af fødselsvægten. Hvis mælken løber sent til eller løber til i for lille mængde, er der risiko for, at barnets madpakke slipper op og at barnet taber sig mere end “planlagt” – det fysiologiske vægttab.
Dagene efter fødslen
Mangel på mad i dagene efter fødslen udgør en stor risiko for et for stort vægttab hos den nyfødte baby. For en nyfødt er mad og væske en og samme ting (en baby lever af mælk, der både dækker behovet for næring og væske), og derfor vil madmangel også betyde væskemangel/dehydrering. Svær væskemangel er en alvorlig tilstand, der i værste tilfælde, udgør en risiko for hjerneskade. Dette ses heldigvis kun sjældent i Danmark. Men det er vigtigt at undgå ved at sikre at amningen etableres optimalt og holde øje med at barnet ikke taber sig for meget i starten og begynder at tage fint på i vægt.
Hvis en baby allerede har brugt af sine ekstra ressourcer (madpakken) i livmoderen, kan han eller hun ikke tåle at tabe så meget i vægt efter fødslen, da et ekstra vægttab vil tære på barnets blivende ressourcer fedt- og muskelmasse, hvilket selvsagt ikke er hensigtsmæssigt. Det er altså ikke alle babyer, der “må” tabe helt op til 10% af sin fødselsvægt. Det er vigtigt at vurdere barnets fedtdepoter ved fødslen for at kunne tilbyde den optimale hjælp og plan gældende for netop dette barn. Her kigger man på, om barnet er velproportioneret og fyldt ud, og altså ikke har løs hud på benene eller virker tynd på kroppen og i ansigtet.
Vægttab giver mindre kraft
Underskud på mad vil ”udmatte” kroppen og gøre den mere slap, hvilket igen vil gøre det svært at hente mælk nok og etablere en god mælkeproduktion i brysterne.
Et af de første steder, en baby taber sig, er i kinderne. Det er særligt problematisk, da fedtdepoterne og musklerne i kinderne er nødvendige for at kunne lave undertryk og sutte. Jo mindre kraft en baby har i kinderne, jo sværere vil det være for ham eller hende at lave undertryk og suge mælken ud af brystet. Det kan føre til en nedadgående spiral med mindre sugeevne, mindre mad, vægttab, mindre sugeevne etc.
Vægttab påvirker babys kræfter og overskud
Underskud af mad og et for stort vægttab påvirker en babys kræfter og overskud. En baby kan have nedsat suttekraft og kan være meget sovende og svær at vække samt svær at få til at spise. En anden reaktion på sult kan være voldsom og vedvarende gråd eller at baby omvendt har meget svært ved at finde ro til at sove.
En baby, der mangler mad, vil fysiologisk være i “overlevelsesgear” og bruge alle sine kræfter på de basale kropsfunktioner og have mindre overskud til at lære verden at kende. Din baby kan reagere ved at sove meget eller ved at være urolig og grædende.
Nogle babyer falder ”i hak”, når problemerne med maden løses, mens andre babyer bliver ved med ligesom at være slået ud af kurs. Græde meget eller sove meget. De kan have brug for ekstra hjælp for at “falde på plads” i livet udenfor livmoderen.
Hvem er i særlig risiko for at tabe sig for meget?
Babyer, hvis mødre oplever et forsinket mælketilløb, altså at mælken løber til mere end 72 timer efter fødslen, er i særlig stor risiko for at tabe for meget i vægt. Vær derfor opmærksom på, om mælken løber til og på, og at din baby har flere og flere synk ved brystet for hver dag der går. Hvis din baby ikke synker, så får din baby ikke mad.
Følgende er risikofaktorer for forsinket mælketilløb:
- Kejsersnit (både planlagt og akut).
- Overvægt hos mor.
- Diabetes type 1 hos mor.
- Indadvendte brystvorter.
- Stor vægtstigning hos mor i graviditeten.
- Lang fødsel.
- Hård og udmattende fødsel.
- Mor og barn adskilt efter fødslen.
- Manglende stimulering af brystet i det første døgn efter fødslen.
- Barnets teknik ved brystet er dårlig (stimulere brystet dårligt og tømmer brystet dårligt)
- Barnet spiser ikke hyppigt nok eller har ikke interesse i brystet
Hvad jeg selv kan gøre for min nyfødte
Den eneste måde at ændre på vægten eller på vægttab er, at din baby får mere mælk tilført. Enten er det amningen, der skal optimeres eller teknikken ved flasken, der skal justeres eller din babys mavesæk, der skal trænes op til at kunne tage mere mad eksempelvis per gang.
Det bedste du kan gøre for din baby er at tage situationen alvorligt. En baby der har tabt over 10% af sin fødselsvægt skal, ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, ses af en børnelæge – og ved et vægttab mellem 7 og 10 % kræves der et særligt fokus på amningen og på barnets trivsel.
Mange forældre, der oplever, at deres barn har tabt sig for meget i vægt, oplever ofte selv at være blevet slået ud af kurs og måske også bange for, at de overser noget eller at være i tvivl.
Søger du vores sparring og vejledning, kan den bookes her;
Andre artikler om nyfødte
- Viden om fysiologisk gulsot hos nyfødte
- Sovestillinger der forebygger vuggedød og skævt kranie
- Viden om hormonknopper
- Kommunikation og samspil helt fra fødslen
- Hvorfor græder en baby?
