Der findes fysiologisk gulsot og problematisk gulsot, og i løbet er de senere år er der også kommet betegnelsen “modermælksgulsot”. Det bliver også kaldt modermælksbetinget gulsot eller modermælksinduceret gulsot. Den sidste er gulsot hos det nyfødte barn, altså gulhed i huden, der skyldes at barnet bliver ammet.
Modermælksgulsot opstår, som den fysiologiske gulsot, omkring 2-4 levedøgn. Modsat den fysiologiske gulsot, der forsvinder hurtigt igen, så snart barnet får en masse mad indenbords og kommer af med en masse gul afføring, så er modermælksinduceret gulsot forlænget. Det vil sige, at den ofte først når sit maksimum omkring en måned efter fødslen, men kan let vare længere. Barnet vil ved modermælksgulsot altså blive ved med at være gul i huden, eller gul at se på, i meget lang tid efter fødslen, og ikke kun i de første dage.
Modermælksgulsot er IKKE forbundet med risiko for skade på hjernen. Det skyldes, at mængden af bilirubin er for lav til at nå de (farlige) niveauer, der kendetegner problematisk gulsot.
Man kender ikke den nøjagtige årsag til modermælksgulsot, men det virker til at være forbundet med modermælken. Tesen lige nu er, at det er noget i modermælken der påvirker nogle babyer, så deres lever dårligere udskiller bilirubin, hvorved de forbliver gule.
Man har set, at hvis man stopper med at give modermælk, så sker der et fald i den ukonjugerede bilirubin. Man har også set, at den stiger igen, hvis man genoptager tilførslen af modermælk til barnet. På den måde ved man, at der er en sammenhæng med modermælken og gulsoten hos barnet.
Man skal ikke holde op med at amme, fordi modermælksgulsot på ingen måder er farligt for din baby – eller din babys hjerne, da de værdier bilirubinen når til, ikke er problematiske.
Når din baby ikke er særlig gammel, kan du ikke vide om det drejer sig om fysiologisk gulsot eller modermælksgulsot, og du skal derfor altid tænke, at det er fysiologisk gulsot og handle efter de foreskrifter.
Så kan det være, at du senere finder ud af, at det ikke (kun) var fysiologisk gulsot, men at din baby (også) har modermælks gulsot. Men handler du sådan, er du på den sikre side, så din baby undgår at få problematisk gulsot, der i værste fald kan give permenente hjerneskader.
Som en sikkerhed for at sikre sig, at barnet ikke er gul pga. problematisk gulsot, så bør alle babyer, der stadig er gule, når de er 14 dage gamle, få målt deres bilirubin hos egen læge. Her skal den fysiologiske gulsot nemlig for længst være forsvundet.
Når man ser, at bilirubinen er fin her (ikke er høj) så ved man, at der er tale om modermælksgulsot (og at den ikke vil stige yderligere). Man kan dermed forvente, at barnet vil holde sin let gullige kulør et godt stykke ud i fremtiden, inden den langsomt vil aftage, uden at være i risiko, eller at det på nogen måder er farligt.
Din baby skal her have rigeligt med afføring og tage godt på i vægt, ellers kan det være en forlænget fysiologisk gulsot, der skyldes at din baby ikke får nok mad til at kunne lave nok afføring og komme af med sin bilirubin. Så skal løsningen selvsagt findes der.
For dig der ønsker sparring og vejledning;
