Et døgnskema kan hjælpe dig og give dig oversigt over din babys dag og over ugen – og ugerne. Måske du går rundt med en fornemmelse af, at hverdagen hos jer ikke er helt, som den skal være, så kan et døgnskema være en kæmpe hjælp. Omvendt ser du, at dit barn spiser godt, kommer af med afføring og sover godt, er der ingen grund til at lave døgnskemaer. Sker der så en forandring, kan det være relevant at tage døgnskemaet op igen.
Døgnskemaet kan hjælpe i situationer hvor dit barn:
- Har en lang periode sidst på dagen med meget uro, gråd og mangel på søvn.
- Spiser meget hyppigt og lidt af gangen.
- Ligger i meget lang tid ved brystet, måske sidst på dagen.
- Powernapper meget.
- Er svær at hjælpe til søvn om aftenen.
- Vågner hyppigt om natten eller har vågentid om natten.
- Står meget tidligt op om morgenen.
Sådan udfylder du døgnskemaet
Her er opskriften på, hvordan vi gør det på Babyinstituttet. Du kan supplere med, hvad der giver mening for dig – og din baby. Det kan afhænge af barnets alder og de problematikker I tumler med hos jer.
Er dit barn ældre end 1 måned og er det primært søvnen, I tumler med, så se også vores søvnskema for baby.
Hvad du gør;
- MAD; amning eller flaske markeres med et kryds. Krydset skal fylde den tid ud barnet spiser, så det bliver et smalt kryds hvis din baby spiser kort tid og et bredt kryds, hvis din baby spiser lang tid. Ved amning kan skrives BV og BH for bryst-venstre og bryst-højre og evt. BV+BH hvis dit barn har fået begge (Startet på venstre bryst og sluttet på højre). Hvis det er relevant, kan du skrive, hvor mange ml dit barn har spist ved flasken, eksempelvis Calmaflasken 25 ml eller kop 25 ml, hvis din baby har fået mad på kop.
- SØVN: markeres med en vandret streg under hele søvnen, indtil barnet vågner.
- VÅGEN: Når barnet er vågen, markeres det med ingenting. Hos nyfødte markerer vi det med en bolle, fordi de er vågne relativt kort tid (hvor de ikke spiser), da det ellers kan være svært at se, hvornår de har haft vågentid.
- URO: Uro og opvågninger markeres med en lodret streg (både vågentid og søvn (undtaget under pusling).
- GRÅD: Gråd markeres med en lodret streg med en bolle over, hvis det står på længe, så laver man bare flere af dem på hinanden følgende.
- AFFØRING: Afføring med et A (eventuelt farve hvis det er relevant)
- URIN: Urin med et U – kun relevant for helt nyfødte (eller hvis din baby ikke tager nok på eller er syg)
- PUMPNING; Pumper du markeres det med et P og evt. antal ml du har pumpet.
Forsøg at være grundig i udfyldelse af døgnskemaet, det kan bruges til at få et mere nøgternt overblik over døgnet. Det er nemlig let at få en følelse af, at barnet bare sover dårligt eller græder hele tiden. Men hvordan dårligt? Og hvor meget uro og gråd. Det vil døgnskemaet kunne hjælpe dig med at få overblik over.
Link til Babyinstituttets døgnskema for nyfødte og baby:
Hvad du får ud af at lave et døgnskema?
Et døgnskema som dette kan være med til at kaste lys over sammenhænge, der ellers er svære at se. Man kan aldrig sige noget ud fra et enkelt døgn, hvorfor vi anbefaler at lave døgn i flere sammenhængende dage.
Hvis du har et lille barn, kan dagene nemt føles meget ens, og det kan være svært at huske mere end et par dage tilbage. Måske kan du fornemme, at der er en tendens til, at dit barn er mere urolig om aftenen. Men hvor urolig – og hvor ofte er det egentlig? Hvor mange gange i løbet af døgnet spiser din baby egentlig? Og med hvilke intervaller? Hvor meget sover dit barn af gangen? Og hvor meget sover dit barn i døgnet? Kommer dit barn af med afføring og er der måske meget uro i tiden op til. Alt det kan et døgnskema hjælpe dig med at “holde styr på” eller måske synliggøre, når du ser det sort på hvidt – i en visuel form.
Ikke fordi du nødvendigvis skal lave noget om, men det kan give en forståelse og dermed noget ro omkring hverdagen ligesom at det vil kunne inspirere dig til at ændre på noget, der kan gøre hverdagen for din baby – og dig mere velfungerende og frigive energi og overskud til udvikling.
