Født for tidligt / for tidlig født / præmatur

En baby, der er født før 37. graviditetsuge er født for tidlig. Det sker hos lidt under 5 %  – og 0,3 % vejer under 1000 gram ved fødslen. Hvis man er født før uge 28 er man ekstremt for tidligt født.

I fagsprog kaldes for tidlig født for præ-matur, der betyder før-moden. Det bedste er at en baby fødes til tiden. Jo færre uger en baby har haft i livmoderen, jo mere umoden og jo mere hjælp vil barnet som tommelfingerregel have brug for udenfor livmoderen i den første tid efter fødslen.

Man kan i dag gøre mere for for tidlig fødte!

Når man fødes for tidlig, vil man med stor sikkerhed skulle ligge på neonatalafdeligen (nyfødt afdelingen) og få hjælp. Jo tidligere man er født, jo mere hjælp vil man have brug for, og jo længere tid vil man også have brug for den hjælp. Der har været en stor udvikling i hvad man kan gøre for at hjælpe for tidligt fødte i forhold til tidligere – og derfor overlever flere for tidligt fødte også.

Et for tidlig født barn vil ofte få lagt iv-drop, får CPAP og overvågning af iltningen, hjertefrekvensen, vejrtrækning, hudtemperaturen og blodtrykket. I nogle tilfælde vil man også anlægge en central iv-adgang i navlen og måske også have brug for at intubere. Der ud over vil barnet få en sonde i næse, der går ned i mavesækken for at kunne få mad (uden at skulle bruger kræfter på det, eller fordi barnet endnu ikke er modent nok til at kunne sutte).

For tidlig født og indlagt på neonatalafdelingen

Læs om tegnene på for tidlig fødsel og hvem der er i risko for at føde for tidligt her ⇒

Hvordan ser en for tidlig født baby ud?

Jo tættet på termin for mere ser din baby ud som en helt almindelig baby. Jo længere fra termin vil barnet have de karakteristika der kendetegner for tidlig fødte babyer; stor hoved i forhold til kroppen, tynd – sparsomt med fedt på kroppen, sparsom muskelmasse, tynd hud hvor man tydeligt kan se blodkar mv, lanugo-hår. Der ud over så har de oftere storkebid og jordbærmærker

Hvordan kendetegner en tidlig født baby?

For tidlig fødte babyer, skulle egenlig ligge inde i maven endnu. Det gør det ikke, men de er ofte lidt fjerne og har meget lukkede øjne og kan også være meget lyssky.

En for tidlig født baby er som sagt umoden, det vil dreje sig om alle kroppens organer, samt nervesystemet. Det vil give en øget risiko for vejrtrækningsproblemer, en øget tendens til apnøt (glemmer at trække vejret) og bradycardi (for langsom hjerterytme). Hvilket gør at alarmerne ofte går på neonatalafdeligen. Man vil også have mere umoden lever der medføre en øget risiko for at få fysiologisk gulsot – og også problematisk gulsot, øget risiko for at falde i blodsukker, nedsat nyrefunktion, der blandt andet føre til øget risiko for dehydrering. Mere umoden mave og tarmkanal, problemet med at optage føden og letter til forstoppelse, flere problemer med deres insulin, mere umodent immunforsvar.

De har en meget ustabil temperaturregulering og det er meget vigtig at en for tidlig før baby ikke bliver kold ved fødslen. Man kompensere for det ved at lægge for tidlig fødte i en kuvøse, hvor man holder temperaturen konstant. Bliver barnet for koldt kan barnet få kuldestress, hvilket er en alvorlig tilstand for en for tidlig født baby.

Fosteralderen betyder mere for barnet end vægten, fordi det især er lungerne, at de er modne nok til at der kan finde luftskifte sted (få ilt og komme af med oxygen). Det sker ofte omkring de 24 uger og er afgørende for de ekstremt for tidlig fødte.

Svær start som mor – og far

Det er en svær tid, når ens baby kommer ”for tidligt” til verden. Bekymring for ens baby og spørgsmål som; Overlever mit barn? får mit barn varige mèn? presser sig på. Samtidig med at man forsøger at forstå, at det virkelig er ens lille baby og knytte bånd.

Mange kvinder, der føder for tidlig, får ofte en følelse af, at kroppen har svigtet dem – på et fundamentalt reproduktionsmæssige plan. Denne oplevelse vil ofte forstærkes, hvis ens baby har brug for en masse teknisk udstyr og fagpersonale for at kunne overleve. En manglende tro på at ens krop kan, påvirker også for nogen troen på at den kan danne mælk – samtidig med at betingelserne ikke er de bedste, når barnet ikke er særlig klar til amningen og sikkert endnu slet ikke kan det der skal til for at kunne amme. Hvilket kun bliver endnu sværere at tro på, hvis ens bryster ved udmalkning ikke vil levere (pga. stresshormoner) den mælk, der jo er særlig god for ens for tidlig fødte baby.

Mange kvinder, der har født for tidligt, oplever på et grundlæggende biologisk plan ikke at fungerer optimalt eller at deres krop har svigtet dem, da det virkelig galt. Følelsen eksisterer uafhængig af, at den for tidlige fødsel skyldes omstændigheder, man dybest set ikke kunne kontrollere. Den psykiske belastning, følelsen af ikke at fungere, kan give daglige pinsler og påvirke hormonproduktionen og specielt oxytocindannelsen, der er lykke, tilknytnings og mælkehormonet.

Det kan være svært at knytte sig til sin baby.

Jo mere for tidligt født ens baby er ved ankomst til verden, jo mindre vil ens baby være og jo mere anderledes vil ens baby se ud, end man forestillede dig. Det kan derfor være svært at ”genkende sin baby” – og måske er der slet ikke nogen genkendelse, fordi den baby man havde forestillet dig at skulle holde i sine arme på mange måder er helt forskellig fra den baby, der er ens.

Præmatur baby med sonde i kuvøse

Hvis ens baby er født så for tidligt, at han/hun skal ligge på børneafdelingen, oplever mange i en lang periode, at være fysisk adskilte meget af døgnet – uanset hvor meget tid man tilbringer på børneafdelingen.

Det kan være svært, når man som forældre ikke er den, som har den primære overlevelsesfunktion for sit barn, hvis ens baby har brug for kompliceret udstyr og uddannet personale for at kunne overleve.

Som mor til en præmatur baby, kan det være svært at knytte sig til ens baby på dét dybe plan, man havde drømt. Ofte sker det først senere, hvis betingelserne er der for det.

Tidligere hjemsendelse af for tidlig fødte

Før i tiden kom man først hjem fra hospitalet når ens baby var til termin. Man havde efter opholdet på børneafdelingen en længere periode på barselsafdelingen til at etablere amningen. Desværre oplever vi i dag, at mange forældre til præmature babyer bliver sendt hjem med en baby, der på mange måder stadig er behandlingskrævende, eksempelvis har sonde, eller før amningen er velfungerende.

Det er en kæmpe belastning som forælder at skulle bære det ansvar 24/7.

Hvad vi kan gøre for dig – og din baby.

Med vores barselsophold vil du få mulighed for at børste hospitalsopholdet af dig I vores rolige miljø og faglighed, vil du kunne vokse som forældre og finde den sikkerhed, du har brug for. Du vil få kompetent faglig hjælp til at etablere amningen (hvis du ønsker at amme) eller give flaske. Vi kan hjælpe din baby til at tage godt på i vægt. Desuden vil du med udgangspunkt i dit barn få viden om, hvordan du kan stimulere din baby bedst, uden det bliver for meget. Efterfølgende vil du hjemme kunne bruge den viden og de redskaber, du har fået.

Du kan komme med din baby efter endt udskrivelse fra hospitalet, eller komme til os efter at I er kommet hjem for at få redskaber til at optimere jeres hverdag derhjemme eller bedre vægtøgning.

Andre artikler om nyfødte

Andre artikler, der kunne have interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.