HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Ligge på maven

Det er helt naturligt for en baby at ligge på maven, faktisk så sover de fleste babyer rigtig godt på maven. Det har du måske opdaget, når du har ligget med din baby på din mave. Før i tiden lå rigtig mange babyer på maven og sov, fordi det var sådan, at de sov bedst. Sådan er det ikke længere. Det har de nemlig ikke fået lov til, siden at man opdagede, at det øger risikoen for vuggedød at ligge på maven.

  • Sundhedsstyrelsens anbefaling til forebyggelse af vuggedød er altid at placere spædbarnet på ryggen og sove.
  • Når din baby er så stor at han eller hun selv kan vende sig – også i søvne, så må din baby gerne sove videre på maven.

Men anbefalingerne for sovestilling betyder ikke, at din baby ikke længere har godt af eller ikke længere har brug for at ligge på maven. Det har din baby, og når din baby ligger så mange timer på ryggen, så kræver det at du gør en aktiv indsats for, at din baby bliver lige så glad for at ligge på maven, som på ryggen.

  • Sundhedsstyrelsens anbefaling er at barnet ligger mest muligt på maven, når han eller hun er VÅGEN.

Hvorfor ligge på maven?

Det er at ligge på maven er en naturlig postion for en baby, men den føles ofte ikke lige så naturlig for babyer, der ligger det meste af døgnet på ryggen. Når du lægger din baby på maven, så vænner du din baby til også at ligge i mavestillingen.

Desuden har man set, at lejring af baby på ryggen under søvnen har nedbragt vuggedød blandt babyer markant, men at det samtidig har bevirket at flere og flere babyer i dag får (permanente) skæve og flade hoveder. For at afhjælpe dette problem vil maveleje i vågentiden betyde, at hovedet i den tid ikke belastes af tyngde.

Ligge på maven er god træning

Når din baby ligger på maven, så træner din baby vigtige nakke- og rygmuskler, blandt andet dem der skal være med til at holde hovedet.

Eftersom din baby bliver mere stærk i sine nakkemuskler, vil din baby kunne løfte sit hoved og også kunne holde det i længere og længere tid. Med tiden vil din baby også begynde at tage hænderne i brug og række ud efter legetøj fra mavestillingen og trække det til sig (og sikkert putte det i munden).

Det er fra mavestillingen, at din baby træner sine armene og vil bruge dem til at dreje omkring sig selv.

Baby som kan lide at ligge på maven
Baby som kan lide at ligge på maven

Fra maven lærer barnet at kunne rulle fra mave til ryg – ved at kunne kontrollere hovedet via de strakte muskler i ryggen.

Din baby vil også her fra denne stilling skulle lære at holde mere og mere af sin vægt – hvilket er nødvendigt for at barnet kan bære sin egen vægt af overkroppen i kravleposition.

Det er fra mavestillingen, at din baby naturligt kommer i gang med at krybe og kravle.

error: Content is protected !!