Early feeding er betegnelsen for ekstra mad – supplering med mælk til nyfødte inden mælken er løbet til i brysterne. Gives ofte hver 3 time.
Early feeding gives kort tid efter fødslen, for at holde barnet blodsukker på et normalt niveau (altså for at forbygge blodsukkerfald) og frem til at brysterne kan levere nok mad til at holde barnet blodsukker oppe. Ofte så længe der også måles blodsukre eller indtil mælken er løbet til, afhængigt af situationen.
Hvem får early feeding?
Early feeding gives til babyer, der ikke har tilstrækkeligt med sukker- og fedtdepoter ved fødslen til at kunne vente på, at mælken løber til i brysterne i tilstrækkelig mængde. Og babyer der har brugt flere af deres resourcer end normalt under fødslen, og således ikke har “råd” til at vente på at der er mælk i brysterne. Altså børn det er i risiko for at få for lavt blodsukker eller der har for lavt blodsukker målt ved en blodsukkermåling.
Baby der får målt blodsukker og gives early feeding:
- For tidlig fødte babyer
- Fostervægt under 2500 gram
- Overbårent barn / Dysmaturt barn
- Baby er af mødre med insulinkrævende sukkersyge.
- Lav apgar score
- Lav pH ved fødslen.
Hvad er early feeding?
Early feeding er ofte tilskud af mælk – oftest modermælkserstatning, men det kan også være råmælk, hvis man har udmalket noget i graviditeten.
Hvordan gives early feeding?
I de fleste tilfælde gives early feeding på kop, som kopmadning. Det kan også gives på sprøjte eller fingerfeeding. Grunden til ikke at vælge at give det på sutteflaske er for at give amningen de bedste betingelser.
Vil barnet ikke tage mængden af mad, der er brug for anlægges en sonde gennem næsen ned i mavesækken og maden gives på den.