Alle mennesker har brug for at sove for at kunne fungere i hverdagen og for lagre de oplevelser de har haft, mens de har været vågne. Børn har desuden brug for at sove for at kunne vokse. Men hvor meget skal en nyfødt egentlig sove, og kan en nyfødt sove for meget?
Hvor meget skal en nyfødt sove?
Det er rigtigt, at børn er forskellige, men mennesker er ikke så forskellige igen – og derfor har menneskebabyer brug for omkring den samme mængde søvn for at kunne fungere. Din nyfødte baby skal sove mellem 16-18 timer i døgnet.
Kan en nyfødt sove for meget?
Som udgangspunkt kan din nyfødte baby ikke sove for meget.
OG SÅ alligevel. Hvis nyfødte mangler mad eller synes at livet udenfor livmoderen er for hårdt reagerer nogle nyfødte med at sove, i håb om at sove sig fra problemerne. Din baby kan også være gul og have en for stor mængde bilirubin i kroppen, der gør din baby sløv og sovende.
Kan en baby sove for lidt?
Ja en nyfødt baby kan sagtens sove for lidt, og det kan der være mange grunde til. De kan være fysiologiske – din baby kan være sulten, have ubehag eller ondt. Det kan gøre det svært for din baby at falde i søvn eller blive i søvnen.
Nogle babyer synes også at overgangen fra at være inde i livmoderen til at være udenfor livmoderen er lidt voldsom, og det gør det svært at finde ind i søvnen. Men oftere skyldes det at babyer ikke (som mange tror) sover specielt godt. Det er mere normalt at en menneskebaby skal hjælpes til søvn og lære at sove – for at kunne “sove som en baby”.
Hvad jeg kan gøre hvis min nyfødte sover for meget
Hvis din baby sover meget, er det vigtigt, at du er sikker på at din baby har det godt; at din baby får nok mad og ikke er for gul. Få gerne en fagperson til at vurdere din baby for dig.
Hvis du synes, din baby sover meget, skal du sikre dig, at din baby har det godt og ikke er gået i “dvale” – og hvis din baby er det, hvordan i kommer videre derfra. For det dur ikke.
En velfungerende amning er altafgørende for, at din baby har let adgang til føde, at der er overskud, at vågentiden er god, og at livet er rart.
Hvad jeg kan gøre hvis min nyfødte sover for lidt
Det er vigtigt, at din baby får nok søvn. Det er vores erfaring er det ikke bare er noget babyer bare gør, men noget de skal lære. Nyfødt skal altså lære søvnens kunst; at falde i søvn og at blive i søvnen til de har sovet nok. Det er vigtig, da søvn er absolut sundt for hele den menneskelige organisme, og for barnets trivsel og familiens trivsel som helhed.
I starten må man gøre det der skal til for at ens baby får den søvn der er brug for, da det ellers vil gå ud over energien til at spise, hvilket igen vil gå ud over søvnen. Man vil så havne et et mønster hvor barnet er for træt til at spise og for sulten til at sove (godt). Selvom man må gøre hvad der skal til for det helt lille barn, så er det vigtigt også at være opmærksom på at få etableret nogle gode sovevaner. Gode sovevaner er dem man godt kunne tænke sig at fortsætte med måneder og måske år frem – og de dårlige er dem man håber barnet vokser fra. Hvad barnet dog sjældent gør, da det jo er vaner, som du aktivt må arbejde på at komme af med igen.
Hvis din baby sover dårligt, skal du sikre dig at det ikke skyldes problemer med maden. Det kan være din baby primært får den tynde mælk, og derfor må holde sig til brystet (og ikke kan ligge og sove), for at få mad nok. Det kan også være at din baby ikke får mad nok, det vil du kunne vurdere ved at veje din baby og putte din babys vægt ind i en vægtkurve.
Du kan også;
- Følge os på insta @sund_soevn og få tips og inspiration fra os om søvn ⇒
- Besøge vores webshop med udvalgte produkter til din baby søvn her ⇒