Alle nyfødte i Danmark får tilbudt en høreprøve få dage efter fødslen. Høreprøven foregår som led i hørescreening af alle nyfødte, så man tidligt i barnets liv opdager, hvis barnet har nedsat hørelse eller ikke kan høre. Tidlig behandling af nedsat hørelse eller ingen hørelse ved hjælp af høreapparat eller operation, har stor betydning for barnets videre udvikling. Det har betydning for barnets sproglige udvikling og for barnets evne til at kommunikere med omverden. Og jo tidligere man opdager det, des hurtigere kan man hjælpe barnet.
Undersøgelsen bliver foretaget så tidligt som muligt, gerne i forbindelse med PKU / hæleprøven, men helst indenfor den første måned af barnets liv.
Når undersøgelsen foretages, er det vigtigt, at barnet ligger stille. Det er godt, hvis baby næsten sover under prøven. Det er derfor, man ofte tager høreprøven tidligt, fordi baby ofte er mere stille der.
Det er bedst, hvis der ikke er forstyrrende lyde i lokalet. Forældrene må gerne være der, men det en god ide at lade større søskende blive hjemme, hvis de ikke kan være stille, mens prøven foretages.
Høreprøven kan foregå på to forskellige måder, det er det enkelte fødested, der selv afgør hvilken af de to måder, de anvender. Begge måder er en enkel og smertefri undersøgelse af, om barnet kan registere lyde = høre. Vær opmærksom på, at det ikke er altid, at prøven viser at barnet kan høre, selvom barnet kan det (se senere).
Babyer der har været indlagt på neonatalafdeling mere end 48 timer, skal screenes med begge typer høreprøver – både OAE og AABRA
Den ene type høreprøve (Oto-acoustiske emmisioner (OAE)) foregår med et lille apparat der sættes ind i øret. Det er en objektiv høremåling, der tester funktionen af mellemøret og det indre øre. Den foregår med et håndholdt apparat og lille probe i det øre, som testes. Apparatet sender en lyd ind mod trommehinden og det indre øre. Ved normal funktion kommer et svagt ekko tilbage, som apparatet kan måle. Når der ved høretesten bliver sendt et ekko tilbage til apparatet, betyder det at øresneglen opfatter lyden, hvilket vil sige at barnet kan høre. Høretab som følge af defekter i centrale hørebaner opdages ikke ved måling af OAE.
Den anden type høreprøve (Automatiseret hjernestammeaudiometri (AABRA)) foregår med et bærbart apparatet der består af en øreprobe, der sættes i barnets øre og en elektrode til montering på barnets hoved. Der sendes en lyd ind i øret og elektroden eller elektroderne på barnets hoved registrerer elektrisk aktivitet i hørenerven ved normal hørelse. Prøven vil fortælle dig, at din babys hjerne registrerer de lyde, der kommer ind gennem øret – at din baby kan høre.
Hvis der ikke registreres nogen respons på lyden, laves den samme undersøgelse, da testen ofte viser, at barnet ikke har registeret lyden, selvom barnet faktisk godt kan høre. Øregangene kan for eksempel godt være tilstoppet af fosterfedt eller væske fra fødslen som blokerer for signalerne, der kan være støj fra omgivelserne og det er heller ikke altid let at få en nyfødt til at være stille på kommando.
Som oftest gentager man den første undersøgelse igen senere. Her vil de fleste opleve at “barnet nu kan høre” og alt er godt. Hvis det ikke er tilfældet, at din baby reagere på høreprøven, så vil din baby bliver sendt til yderligere undersøgelse.
Hvis høreprøven ikke viser respons, så vil I blive henvist til en specialafdeling, hvor der laves yderligere enkelte og smertefri undersøgelser. Det er kun få børn, der reelt har nedsat hørelse af de, der kommer til videre undersøgelse.
Forekomsten af betydningsfuld hørenedsættelse er 1-3 pr 1.000 af nyfødte i Danmark.
Det er som sagt vigtigt at opdage nedsat eller ingen hørelse tidligt i livet, da hørelsen har stor betydning for det sociale liv og sprogets udvikling. I dag kan man gøre rigtig meget tidligt med høreapparater og cochlear implant (CI) apparater der sender signaler til hørecentret i hjernen.
Det er vigtigt at opdage problemer helt tidligt, så hørecenteret bliver stimuleret i tide, så det holdes aktivt. Stimuleres det ikke i det første år af barnets liv, vil det have negativ effekt på det område af hjernen, der har med hørelsen at gøre.
