fbpx

Døgnrytme; nat og dag for det lille barn

Voksne har et en-faset søvnmønster, hvor det lille barn har et fler-faset søvnmønster. Vi voksne sover en gang i døgnet – nemlig om natten, hvor det lille barn også har brug for søvn i løbet af dagen. Desuden er deres nattesøvn afbrudt af opvågninger, hvor de har behov for mad, for at kunne få kalorier nok til den kraftige vækst, de lægger for dagen i starten af livet.

Voksne følger også den cirkadiske rytme eller døgnrytmen, der svinger i perioder af 24 timer, hvor vi er vågne om dagen og sover om natten. Vi er med andre ord; dagdyr. Vi er vågne, når det er lyst og sover om natten, når det er mørkt. Vi mennesker er friskere om dagen og bliver trætte om aftenen uafhængigt af mængden af forudgående søvn eller vågenhed. Dagslyset, at solen står op og det bliver lyst og at solen går ned og det bliver mørkt er med til, på daglig basis, at justere vores cirkadiske rytme.

Din baby kommer til verden uden en rytme

Et menneske kommer ikke til verden med en cirkadisk rytme. De kommer omvendt til verden uden en egentlig døgnrytme. Det betyder med andre ord at det lille barn, ved ankomst til verden, ingen præferencer har for hvornår han eller hun skal have sin vågne tid. Det kan for barnets vedkommende foregå om dagen, aftenen eller om natten. Hvornår vågentiden ligger bedst er noget barnet skal lære.

Vi mener, at man med stor fordel kan vise barnet vejen så man sikrer sig mod, at barnet får lagt vågentiden om natten og holder “nat” om dagen. Det er vores erfaring, at en god døgnrytme er noget, barnet skal lære. Det er derfor noget af det, vi hjælper på vej ved både  barselsophold, babykonsultationer, samt vores Søvn i babysteps.

Undersøgelser har vist at nyfødte – i et sikkert og trygt miljø med sine omsorgspersoner – inden for 4 – 6 dage kan etablere en dag- og nat-differentiering. Det betyder for en nyfødt, at han eller hun sover om natten (selvfølgelig afbrudt af at skulle spise ca. hver 3-4 time) og har sine vågne perioder i løbet af dagen. Dette er også vores erfaring.

Det er i stort omfang sult og mæthed, der styrer søvnen

En nyfødt babys døgn består af intervaller, der i stort omfang er styret af, hvor længe din baby kan holde sig mæt på den mælk, din baby har fået ved sidste måltid. Normalt tager et fuldt måltid brystmælk 3 timers søvn at fordøje og et fuldt måltid på modermælkserstatning 4 timers søvn at fordøje. Hvis din baby er vågen vil maden “bruges” hurtigere svarende til din babys aktivitetsniveau.

En god døgnrytme er afhængig af en velfungerende madning. Hvis amningen ikke er etableret optimalt, og der er begrænset adgang til mælk, eller det tager uforholdsvis mange kræfter for din nyfødte baby at få mælken ud, så vil det påvirke døgnrytmen (negativt).

Morgenlærke eller natteravn?

Mennesker har altså et fast døgnmønster bestående af 24 timers intervaller, og vi foretrækker at være vågne, når det er lyst, og sove om natten, når det er mørkt. Men der kan være en variation i hvornår vi peaker, altså for hvornår vores højdepunkt for dagen ligger og hvornår vores lavpunkt ligger.

De der er mest vågne tidligt på dagen kalder vi A-mennesker eller morgenmennesker. De udgør cirka 40 % af befolkningen. De foretrækker at vågne ved daggry, hvor de står op med glæde og fungerer mest optimalt på netop det tidspunkt af dagen. De andre kalder vi B-mennesker eller natteravne og udgør 30 %. De foretrækker at gå sent i seng og at vågne sent, hvis de kan komme til det. De resterende 30 % af befolkningen ligger et sted mellem A og B med en let overvægt over mod aftenholdet.

Udviklingen af døgnrytme-præference sker allerede i barndommen. Nogle fagpersoner mener fra 6-12 års alderen, forældre vil måske nok mene længe før?

Efter vores mening er begge dele noget der skal arbejdes med, da det hverken dur for et barn at gå sent i seng eller stå meget tidligt op. Det vil nemlig give barnet alt for lidt nattesøvn og hvis den tabte søvn ikke indhentes i løbet af dagen, vil barnet komme i søvnmangel – blive kronisk træt.

En god døgnrytme – hvad skal der til?

Det er absolut vigtigt, at din baby får mad nok. Det vil sige, at amningen fungerer og helst jo så optimalt som overhovedet muligt. Det siger sig selv. Er der ammeproblemer, kan det være meget svært at give barnet en god døgnrytme eller overhovedet en rytme. Det kan endda starte en helt skæv og uhensigtsmæssig døgnrytme. En velfungerende amning er absolut afgørende.

God døgnrytme? Træt far, der bliver nød til at gå rundt med baby, for at der er "ro".

En nyfødt baby vil ofte falde i søvn, når han eller hun er mæt. Men det kan også sagtens være, at du mere aktivt skal hjælpe din baby med at falde i søvn (at få sovet). Flere og flere babyer sover nemlig ikke bare. Det er i hvert fald det, vi oplever med de mange babyer, vi har i hænderne.

En baby sover som udgangspunkt til han eller hun er sulten. Hos helt nyfødte ser man dog lige så tit, “at de sover over sig” – sover længere end de har mad i maven til. En nyfødt baby kan også sagtens vågne “for tidligt” før han eller hun er udhvilet, fordi alt udenfor livmoderen er så anderledes eller fordi han eller hun ikke har fået nok at spise ved sidste måltid, eller af spjæt under søvnen, luft i maven m.m. Derfor skal man som forældre ofte hjælpe ens baby til at sove nok og spise nok (og hyppigt nok) for ikke at havne en en dårlig spiral af (hvad vi her på Baby Instituttet kalder) “for træt til at spise og for sulten til at sove”.

Senere kan en baby også vågne før han eller hun er udhvilet. Her vil det ofte skyldes andre grunde, som smerter, refluks, ondt i ørene, gener fra tænderne der vokser m.m. I så fald skal din baby hjælpes både med søvnen og med det, der forstyrrer søvnen, så din baby kan få den søvn, som han eller hun har brug for – uden at blive vækket hele tiden.

Hvad kan du selv gøre for døgnrytmen?

Man kunne godt tænke, at det med en god døgnrytmen er noget der kommer af sig selv eller noget barnet lærer (af sig selv). Men vi ved, at en god døgnrytme er noget du, som forælder, skaber betingelserne for og hjælper din baby til. Der er derfor en hel masse du kan gøre – faktisk er det mere korrekt at sige, at alt hvad du gør (og ikke gør) påvirker døgnrytmen.

Det bedste du kan gøre er at etablere en god amning/madning. Maden spiller som sagt en kæmpe rolle for søvnen og dermed for barnets døgnrytme.

Er din baby nyfødt skal du vide noget om nyfødte, så du er sikker på at det din baby gør, er normalt (og velfungerende). Du skal blandt andet kende til fysiologisk gulsot og vide hvor længe en nyfødt må sove for at kunne hjælpe din baby sikkert og bedst muligt fra start.

Du kan svøbe din baby og undgå at din baby vækker sig selv med spjæt under søvnen eller får vækket sig med sin egen søgerefleks. Døjer din baby med luft i maven skal du hjælpe din baby med at komme af med luften enten ovenud – med at bøvse – eller nedenud – med at prutte.

Vågner din baby for tidligt fra sine lure om dagen, altså powernapper din baby, så skal du hjælpe din baby til at kunne klare overgangene i søvnen, for at kunne få lange stræk af søvn. Vågner din baby hyppigt om natten eller holder vågentiden om natten, så skal din baby puttes videre der. Har din baby fysiske gener der indvirker på søvnen, skal din baby selvfølgelig have hjælp til dem. Kan de ikke afhjælpes så vil det kræve mere af dig for at etablerer en velfungerende døgnrytme for din baby med god søvn og nok af den.

Ønsker du hjælp, så er der ikke noget vi heller vil, end at hjælpe dig og din baby.

Andre artikler om babys søvn

Andre artikler, der kunne have din interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. Hun startede Baby Instituttet tilbage i 2009. Hun er forfatter til et hav af artiklerne og til flere af Baby Instituttets bøger. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.