Døgnrytme; nat og dag for det lille barn

Voksne har et enfaset søvnmønster, altså hvor man sover en gang i døgnet. Det er anderledes for det lille barn, der har et flerfaset søvnmønster. Vi voksne sover en gang i døgn – om natten, hvor det lille barn har brug for intervaller af søvn i løbet af dagstiden. Desuden er deres nattesøvn afbrudt af opvågninger, hvor de har behov for mad, for at kunne få nok kalorier til den kraftige vækst, de lægger for dagen i starten af livet.

Voksne følger også den cirkadiske rytme eller døgnrytmen, der svinger i perioder af 24 timer. Hvor vi er vågne om dagen og sover om natten. Vi er med andre ord dagsdyr. Vi er vågne, når det er lyst og sover om natten, når det er mørkt. Dagslyset, at solen står op og det bliver lyst og at solen går ned og det bliver mørkt er med til på daglig basis at justere vores cirkadiske rytme. Det at vi mennesker er friskere om dagen og bliver trætte om natten sker uafhængig af mængden af forudgående søvn eller vågenhed. Men det har ikke været sådan hele vores liv.

Din baby kommer til verden uden en rytme og uden præferencer

Et menneske kommer ikke til verden med en cirkadisk rytme, de kommer altså omvendt til verden uden en egentlig døgnrytme. Den etableres først senere. Det betyder med andre ord at det lille barn, ved ankomst til verden ingen præferencer har for, hvornår han eller hun skal være vågen, holde vågentid. Det kan for barnets vedkommende foregå om dagen, aftenen eller om natten. Hvornår vågentiden ligger bedst er noget barnet skal lære.

De fleste forældre tror at det er noget der enten ligger i barnet, eller at det er noget barnet lærer af sig selv. Man gør nu klogest i at vise barnet vejen, da udfaldet, grundet ovenstående, kan blive helt forskelligt fra, hvad der vil være bedst. Det er vores erfaring, at en god døgnrytme er noget, barnet skal lære. Det er derfor noget af det, vi hjælper med både ved barselsophold og ved babykonsultationer, samt vores Søvn i babysteps. 

En god døgnrytme er noget du, som forælder, skaber betingelserne for og lærer din baby.

Undersøgelser har vist at nyfødte – i et sikkert og trygt miljø med sine omsorgspersoner – inden for 4 – 6 dage kan etablere en dag- og nat-differentiering. Det betyder for en nyfødt, at han eller hun sover natten igennem – kun afbrudt af at skulle spise hver ca. hver 3-4 time. Samt har sine vågne perioder i løbet af dagtiden. Det er også vores erfaring.

Det er i stort omfang sult og mæthed, der styrer søvnen

En nyfødt babys døgn består af intervaller, der i stort omfang er styret af, hvor længe din baby kan holde sig mæt på den mælk, din baby har fået ved sidste måltid. Normalt tager et fuldt måltid brystmælk 3 times søvn at fordøje og et fuldt måltid MME 4 timers søvn at fordøje. Hvis din baby er vågen vil maden “bruges” hurtigere svarende til din babys aktivitetsniveau.

Hvis amningen ikke er etableret optimalt, og der er begrænset adgang til mælk, eller det tager uforholdsvis mange kræfter for din nyfødte baby at få mælken ud, så vil det påvirke døgnrytmen (negativt). En god døgnrytme er afhængig af en velfungerende madning.

Morgenmenneske eller natteravn?

Mennesker har altså et fast døgnmønster bestående af 24 timers intervaller, og vi fortrækker at være vågne, når det er lyst, og sove om natten, når det er mørk. Men der kan være en variation i hvornår vi peaker, altså for hvornår vores højdepunkt for dagen ligger og hvornår vores lavpunkt ligger.

De der er mest vågne tidligt på dagen kalder vi A-mennesker eller morgenmennesker. De udgør cirka 40 % af befolkningen. De foretrækker at vågne ved daggry, hvor de står op med glæde og fungerer optimalt på netop det tidspunkt af dagen. De andre kalder vi B-mennesker eller natteravne. De foretrækker at gå sent i seng sent og at vågne sent, hvis de kan komme til det. De resterende 30 % af befolkningen ligger et sted mellem A og B med en let overvægt over mod aftenholdet.

Udviklingen af døgnrytme-præference sker allerede i barndommen. Nogle fagpersoner mener fra 6-12 år alderen, forældre vil måske nok mene længe før? Begge dele er noget der skal arbejdes med, da det hverken dur for et barn at gå sent i seng eller stå meget tidligt op. Det vil nemlig barnet give alt for lidt søvn samlet set, da den tabte nattesøvn ikke indhentes i løbet af dagen. Barnet kommer i søvnmangel – bliver kronisk træt.

En god døgnrytme – hvad der skal til?

Det er absolut vigtigt, at din baby får mad nok, det vil sige, at amningen fungerer og helst jo så optimalt som overhovedet muligt. Det siger sig selv. Er der ammeproblemer, vil det være meget svært at give din baby en god døgnrytme eller overhovedet en rytme – det kan omvendt være umuligt og endda opstarte en helt skæv og uhensigtsmæssig døgnrytme. En god ammestart er absolut afgørende.

God døgnrytme? Træt far, der bliver nød til at gå rundt med baby, for at der er "ro".

En nyfødt baby vil ofte falde i søvn, når han eller hun er mæt. Men det kan også sagtens være, at du mere aktivt skal hjælpe din baby til at falde i søvn, flere og flere babyer sover nemlig ikke bare. Det er i hvert fald det, vi oplever med de mange babyer, vi har i hænderne.

Nogle babyer sover til de igen er sultne, men hos nyfødte ser man lige så tit, at de sover over sig (meget længere end de har mad i maven til). Eller at de vågner før de er udhvilede, fordi alt udenfor livmoderen er så anderledes. Her skal man som forældre vide, hvordan man tackler sådan en adfærd for ikke at havne en en dårlig spiral af (hvad vi her på Baby Instituttet kalder) “for træt til at spise og for sulten til at sove”.

Nogle babyer vågner for tidligt op af søvnen, fordi de spjætter, når de sover, og kan vågne ved det. I så fald skal din baby hjælpes med det, så din baby kan få den søvn, som han eller hun har brug for – og ikke blive vækket hele tiden.

Andre artikler om nyfødte

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.