Ved fødslen består hjernen af 80-100 milliarder nerveceller, hvilket er stort set alle de nerveceller, vi nogensinde får. Menneskets hjerne er, dog sammenlignet med alle andre dyrearter, ved fødslen meget langt fra at være færdigudviklet og moden. Som eksempel er gennemsnitsvægten af en nyfødt babys hjerne kun omkring ca. 20 % af den voksne hjernes vægt. Hvor vægten af en nyfødt chimpanses hjerne er 60 % af den voksne chimpanses hjernes vægt. Hos mennesker udgør menneskehjernen først 60 %, når din baby er et år.
Menneskehjernen vokser altså voldsomt meget efter fødslen, ikke i antal af nerveceller, men fordi nervecellerne vokser og fordi antallet af forbindelser mellem nervecellerne øges.
Kun de mest aktive kredsløb i hjernen overlever
I den etablerede hjerne er nervecellerne forbundet og kredsløbsforbindelserne tænder og slukker i en alsidig og storslået symfoni. Før nervecellerne synkroniserer, er forbindelserne svage, men som barnet oplever verden og gør erfaringer udvikles kredsløbsforbindelserne. Når nervecellerne i forskellige dele af hjernen synkroniserer og danner kredsløbsforbindelser grundlægges bestemte færdigheder.
De neurale kredsløbsforbindelser, som bruges ofte og dermed trænes og styrkes, kommer til at danne specialiserede neurale kredsløb. De kredsløbsforbindelser der ikke bruges, eller kun sjældent bruges, vil henfalde og dø. Dette er forklaringen på, at miljøet – omsorgspersonerne – har så stor indflydelse på hjernens struktur, og at den neurale struktur hos hvert enkelt menneske er helt unik.
Symfonien bestemmes altså af, hvilke neurale kredsløbsforbindelser i hjernen, der er aktive. Den struktur din babys hjerne får gennem de oplevelser og de erfaringer, din baby gør i livet, former din baby og giver din baby sine færdigheder (motoriske, følsesmæssige og mentale).
Man ved, at hjernen tager sin grundlæggende form i din babys første leveår.
En ny tænkemåde stiller nye krav
At tænke hjernen som værende ikke grundlagt, og at menneskets personlighed og evner primært er skabt gennem mødet med verden, er for de fleste en helt ny tilgang til børn. Den nye viden vi har om menneskehjernens udvikling stiller også nye krav om at være langt mere bevidste om hvad vi gør og ikke gør.
Andre artikler om babyer
- Samhørighedsbånd
- Hvorfor kvaliteten af en babys vågne tid er vigtig
- Hvorfor en baby ikke bare er tilfreds
- Sover min baby nok?
- Viden om det bløde punkt – den firkantede fontanelle
