Mavesækken er en del af vores fordøjelsessystem. Mavesækken kaldes også for ventriklen, og den ligger for enden af spiserøret og lukkes og åbnes af mavemunden. Når vi synker mad, transporteres maden gennem spiserøret og videre ned i mavesækken. I mavesækken findes der saltsyre og fordøjelsesenzymer, der påbegynder nedbrydelsen af blandt andet proteinerne i maden. Ud over nedbrydning af proteiner har syreindholdet i mavesækken til formål at dræbe bakterier.
Fra mavesækken transporteres maden videre ned i 12-fingertarmen, hvor fordøjelsesprocessen fortsætter og nedbrydelsen af fedtstoffer starter.
Mavesæk i fostertilstanden
Mens din baby endnu ligger i livmoderen og venter på at komme til verden, kommer al næring fra moderens krop. Din baby får ikke maden ned i mavesækken, men får sine næringsstoffer (og ilt) gennem navlesnoren. De næringsstoffer, din baby får i fostertilstanden kommer altså direkte ind i blodet gennem navlesnoren.
Noget kommer der dog ned i din babys mavesæk i fostertilstanden, nemlig fostervand. Din baby ligger gennem hele graviditeten, og drikker fostervand – og tisser. I fostervandet er der afstødte hud- og hårceller fra din baby, der lander i din babys mavesæk og senere i din babys tarm, og det er heraf, at den første afføring – meconium – dannes.
Når din baby kommer til verden, har din babys mavesæk kun indeholdt fostervand med lidt hud og hår, men ikke indeholdt noget, der rigtigt skulle fordøjes. Det er en proces, der skal i gang uden for livmoderen.
Mavesækken og appetitreguleringen
Normalt fungerer mavesækken således, at den fyldes, hvorved vi bliver mætte for så over tid at tømmes, hvorefter vi bliver sultne. Sultfølelsen fremkaldes af en kombination af små fald i blodsukkeret og sulthormonet ghrelin, der afgives til blodet, når mavesækken er tom. Ghrelin vækker sultfornemmelsen i hjernen og giver rumlen og ondt i maven.
Det at reagere på sult og mæthed er en proces, der skal i gang efter fødslen og som man ikke kan “regne med med sikkerhed”, før den har fungeret noget tid.
Mavesækken lige efter fødslen – nyfødt
Når din baby kommer til verden, skal din baby til at indtage føde gennem munden, mavesækken og tarmen for allerførste gang – nogensinde. Det er noget helt nyt, der skal etableres og fungere for din baby.
Mavesækken vil i starten være lille, da den aldrig har været fyldt. Ved fødslen, kan der være mindre mad i den, en nyfødt baby rent faktisk har brug for, for at få mad nok pr måltid. En af de første opgaver er altså, at mavesækken udvides til at kunne modtage det indhold, der matcher din babys behov.
Fungerer amningen optimalt, vil der for hver dag der går, komme mere og mere mælk, og når mælken løber til, vil mavesækken tage et volumenspring og herefter kunne tage en større volumen af mælk.
Det er vores erfaring, at moderen ikke kan regne med, at en baby kan mærke, hvor meget mælk han eller hun har brug for, før mavesækken er udvidet til en passende størrelse og den er blevet fyldt helt (der er mælk nok til at fylde den helt) gentagne gange.
Først her vil din baby (med sikkerhed) kunne mærke, at han eller hun har brug for mælk og hvor meget.
Når din baby tager på i vægt, og han eller hun følger sin vægtkurve – og selv melder sig til alle måltider hele døgnet igennem, så er mavesækken “vel-aktiveret” til livet udenfor livmoderen.
Mavesækken hos baby
Når mavesækken er udvidet og passer til din babys behov, er en babys mål at få nok mælk i mavesækken til at få den fyldt. En fyldt mavesæk giver mæthed og ro – i hvert fald til den er tom igen. Det er normalt at babyer mærker sult meget mere ubehageligt, end vi voksne – at sult giver ondt i maven.
En babys mavesæk er ikke så stor, samtidig med at den føde man indtager som baby er ikke så kalorierig igen. Det gør, at en nyfødt babys mavesæk skal fyldes flere gange i døgnet end hos større børn og voksne, for at barnet får mad (kalorier) nok (til at kunne at vokse nok).
Antallet af måltider en baby har brug for vil bestemmes af, hvor meget barnet kan have i mavesækken pr måltid – og hvis du ammer, vil det også afhænge af, om dit barn har adgang til den mælk, han eller hun kan spise pr måltid.
Underfyldning af mavesækken
Når mavesækken “underfyldes” vil barnet enten skulle spise oftere eller ikke kunne tage nok på i vægt. De fleste problemer med underfyldning kommer af:
- Mavesækken endnu ikke er udvidet til “passende” portioner (efter fødslen, eventuelt også efter sygdom).
- Amningen er ikke optimalt fungerende, så der er ikke adgang til nok mælk eller store nok portioner mælk (hvis teknikken ikke er god nok eller mælkeproduktionen er for lille).
- Refluks kan give modvilje mod at fylde mavesækken.
- Kort tungebånd, kan give problemer med at fylde mavesækken.
Babyer der underfylder sig vil:
- Vil spise meget hyppigt og/eller tager for lidt på i vægt (i forhold til sin vægtkurve).
- Være meget vågne og sove lidt, kort eller uroligt.
- Have lille overskud og græde meget (babyreaktion).
- Være meget nemme og sove meget (fosterreaktion).
- Svinge mellem fosterreaktion og babyreaktion, afhængigt af hvad der er energi til.
Underfyldning af mavesækken/underspisning er noget, man som voksen skal tage sig af og hjælpe sin baby med.
Overfyldning af mavesækken
Nogle babyer kan ikke mærke forskel på sult og mæthed. De tror, at det ubehag de mærker, når de er fyldte eller overfyldte, skal spises væk. Det vil hjælpe at spise, fordi det hjælper at sutte og fordi der i selve mælken er smertelindrende stoffer, men problemet med at være overfyldt vil være det samme eller mere ubehageligt, når de slipper brystet eller flasken igen.
Barnet har ofte turvist ondt i maven.
Overfyldning ses især babyer:
- Hos babyer, der har manglet mad tidligt i deres liv.
- Babyer der hurtigt spiser rigtig meget mælk (hurtigtløbende bryster eller flaske).
- Hos babyer, der har ondt i maven eksempelvis, fordi de ikke får bøvset nok eller af andre grunde.
- Hos nogle refluks-babyer, der spiser som smertelindring/trøst.
Babyer der overfylder sig vil:
- Tage for meget på i vægt (i forhold til sin vægtkurve).
- Have problemer med mavekneb.
- Ligge og prøve at presse maden rundt i systemet (sige presse-lyde).
- Have svært ved at sove.
Overfyldning af mavesækken/overspisning er noget, man som voksen skal tage sig af og hjælpe sin baby med.
