Mavesækken er en del af vores fordøjelsessystem. Mavesækken kaldes også for ventriklen, og den ligger for enden af spiserøret og lukkes og åbnes af mavemunden. Når vi synker mad, transporteres maden gennem spiserøret og videre ned i mavesækken. I mavesækken findes der saltsyre og fordøjelsesenzymer, som påbegynder nedbrydelsen af proteinerne i maden.
Fra mavesækken transporteres maden videre ned i 12-fingertarmen, hvor fordøjelsesprocessen fortsætter og nedbrydelsen af fedtstoffer starter. Udover nedbrydelse af proteiner har syreindholdet i mavesækken til formål at dræbe bakterier.
Mavesæk i fostertilstanden
Når din baby endnu ligger i livmoderen og venter på at komme til verden, så kommer al næring fra din krop. Din baby får ikke maden ned i mavesækken, men får leveret næringsstoffer (og ilt) gennem navlesnoren. De næringsstoffer, din baby får i fostertilstanden kommer altså direkte ind i din babys blod gennem navlesnoren.
Men noget kommer der dog ned i din babys mavesæk, imens han eller hun er/var foster, nemlig fostervand. Din baby ligger gennem hele graviditeten, og drikker fostervand – og tisser. I fostervandet er der afstødte hud- og hårceller fra din baby, der lander i din babys mave og senere i din babys tarm, og det er heraf, at den første afføring – meconium – dannes.
Når din baby kommer til verden, har din babys mavesæk ikke indeholdt noget, der rigtigt skulle fordøjes.
Mavesækken og apperetitreguleringen
Normalt fungerer mavesækken således, at den fyldes, hvorved vi bliver mætte for så over tid at tømmes hvorefter vi bliver sultne. Sultfølelsen fremkaldes af en kombination af små fald i blodsukkeret og sulthormonet ghrelin, som afgives til blode,t når mavesækken er tom. Ghrelin vækker sultfornemmelsen i hjernen, som kan få karakter af rumlen og ondt i maven.
En proces, som det er vores oplevelse, skal sættes i gang som alle andre fysiologiske processer hos en nyfødt – og som man ikke kan “regne med”, før den har fungeret nogen tid.
Mavesækken lige efter fødslen – nyfødt
Når din baby kommer til verden, skal din baby til at indtage føde gennem munden, mavesækken og tarmen for allerførste gang – nogensinde. Det er noget helt nyt, der skal etableres og skal fungere for din baby.
Mavesækken vil være lille, da den aldrig har været brugt, og som den er ved fødslen, kan der være mindre mad i den, end din baby rent faktisk har brug for, for at få næring nok pr måltid. En af de første opgaver er altså, at mavesækken udvides til at kunne have et indhold, der matcher din babys behov.
Fungerer amningen optimalt, vil der for hver dag der går, komme mere og mere mælk, og når mælken løber til, vil mavesækken tage et volumensping og herefter, når mælken bliver mere tynd og større i volumen end råmælken og overgangsmælken, vil mavesækken tage et volumenspring mere.
Det er vores erfaring, at du ikke kan regne med, at din baby kan mærke, hvor meget mælk han eller hun har brug for, før mavesækken er udvidet til en passende størrelse og den bliver fyldt helt (der er mælk nok tit at fylde den helt). For så at fordøje, den indtagede føde, for så at blive sulten igen, når maven er tømt. Først her vil din baby (med sikkerhed) kunne mærke, at han eller hun har brug for mælk og hvor meget.
Når din baby tager på i vægt, og han eller hun følger sin vægtkurve – og selv melder sig til alle måltider hele døgnet igennem, så er mavesækken “vel-aktiveret” til livet udenfor livmoderen.
Mavesækken hos baby
Når mavesækken er udvidet og passer til din babys behov, er en babys mål at få nok mælk i mavesækken til at den er fyldt. Det er normalt at babyer mærker sult meget mere ubehageligt, end vi voksne – som ondt i maven. En fyldt mavesæk giver mæthed og ro – i hvert fald til den er tom igen.
En babys mavesæk er ikke så stor, og den føde man indtager som baby er ikke så kalorierig igen. Det gør, at en nyfødt babys mavesæk skal fyldes flere gange i døgnet end hos større børn og voksne, for at barnet får mad (kalorier) nok til at kunne at vokse nok.
Antallet af måltider din baby vil have brug for vil altså bestemmes af, hvor meget din baby kan have i mavesækken pr måltid – og hvis du ammer, vil det afhænge af, om din baby har fri adgang til alt den mælk han eller hun har lyst til pr måltid.
Underfyldning af mavesækken
Når mavesækken “underfyldes” vil din baby enten skulle spise oftere eller ikke kunne tage nok på i vægt. De fleste problemer med underfyldning kommer af:
- Mavesækken er endnu ikke udvidet til “passende” portioner (efter fødslen, evt også efter sygdom).
- Amningen er ikke optimalt fungerende, så der er ikke adgang til store nok portioner mælk.
- Refluks babyer kan også have modvilje mod at fylde deres mavesæk.
- Kort tungebånd
Babyer der underfylder sig vil:
- Tage for lidt på i vægt (i forhold til sin vægtkurve) og eller spise ofte.
- Være meget vågne og sove lidt, kort eller uroligt
- Have lille overskud og græde meget
- Være meget nemme og sove meget (fosterreaktion)
Underfyldning af mavesækken / underspisning er et voksenproblem, som en baby skal have hjælp til.
Overfyldning af mavesækken
Nogle babyer kan ikke mærke forskel på sult og mæthed – og de tror, at den ubehag de mærker, når de er fyldte eller overfyldte skal spises væk. Det vil hjælpe dem, mens de spiser, fordi modermælk virker smertelindrende, men problemet med at være overfyldt vil være det samme eller mere ubehageligt, efter de slipper brystet eller flasken igen.
Overfyldning ses især babyer:
- Hos babyer, der har manglet mad tidligt i deres liv.
- Babyer der meget hurtigt spiser rigtig meget mælk meget hurtigt (hurtig løbende bryster eller flaske).
- Hos babyer, der har ondt i maven eksempelvis, fordi de ikke får bøvset nok eller af andre grunde.
- Hos nogle refluks-babyer, der spiser som smertelindring / trøst.
Babyer der overfylder sig vil:
- Tage for meget på i vægt (i forhold til sin vægtkurve).
- Have problemer med mavekneb.
- Ligge og prøve at stemple maden rundt i systemet (sige presse-lyde).
- Have svært ved at sove.
Overfyldning af mavesækken / overspisning er et voksenproblem, som en baby skal have hjælp til.
