KOM MED I BABYBOBLEN ❤️ OG FÅ FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL DIN GRAVIDITET, FØDSEL OG FØRSTE TID MED BABY →

Vil ikke ligge på maven

Du har sikkert både hørt og læst, at det er vigtigt for din baby at ligge på maven så ofte som muligt  – når din baby altså er vågen. Det er det der skal til for at din baby kan træne sine nakke- og rygmuskler og bliver god til selv at holde sit hoved.

Men måske du er frustreret over, at det er så meget lettere sagt end gjort – fordi din baby (trods dine gode intentioner) ikke bryder sig særligt meget om at ligge på maven – eller måske SLET ikke vil det. Eller måske han eller hun bare lægger hovedet ned – og dermed ikke træner. Eller måske bare sætter i et skrig?

Måske du er startet for tidligt?

Der er meget tale om at en baby skal starte med mavetræningen så hurtigt som overhovedet muligt, og det er også rigtigt. Omvendt skal det med maden være på plads og din baby skal nå sin fødselsvægt og begynde at tage passende på i vægt før du kan forvente at din baby synes det er sjov at træne – og bruge energi/mad på det. Fungerer maden endnu ikke optimalt, er det her du skal sætte ind – og også her du kan skabe den største trivsel og udvikling for din baby.

Er din baby bare helt med på mavetræningen, men har stadig ikke nået sin fødselsvægt eller tager endnu ikke på i vægt, så fortsæt endelig med træningen samtidig med at du også får bedre styr på maden/vægten.

Grunde til at en baby ikke vil ligge på maven

De fleste babyer er ikke særlig vilde med at ligge på maven fordi det er hård. Det er simpelthen hårdt arbejde, fordi de skal bruge en helt masse muskler (hvilket er meningen). Kunsten er  gradvist at øge længden af tid din baby ligger på maven. Babyer er ikke så udholdne og syre hurtigere til i musklerne, hvilket igen leder til at din baby skal starte med “små doser” træning. Du kan godt forvente at din baby vil brokke sig lidt i starten (uden rigtig at græde), fordi at det er hårdt.

Fordi det er hård at træne kræver det også at din baby ikke er alt for træt. Mavetræning skal altså forgå når din baby er mæt og før din baby bliver alt for træt.

Du kan også i starten gøre mavetræningen lidt lettere for din baby ved at placere din baby på maven hen over ammepude, således at der er lidt mere at kigge på. Eller rose og opmuntre din baby, når din baby ligger på maven og/eller rasle med noget legetøj gerne noget med lyd foran din baby.

Hvis din baby stadig ikke vil ligge på maven…

Vil din baby stadig ikke ligge på maven, kan der være noget galt, der skal undersøges nærmere eller noget der ikke er optimalt i forhold til at ligge på maven.

Grunde til at en baby ikke vil ligge på maven.

  1. Barnet kan have noget der sidder i klemme i nakken/ryggen/halsen, således at det gør ondt.
  2. Det kan skyldes at din baby har meget luft i maven
  3. Det kan skyldes at din baby er forstoppet. 
  4. Det kan skyldes af din baby har refluks, tilbageløb af mavesyre i spiserrøret, der gør ondt.

Hvis din baby fortsat er ked af at ligge på maven eller måske kun vil vende hovedet til den ene side, kan det være en rigtig god idé at få tjekket din baby for spændinger og låsninger i kroppen – og få dem løsnet.

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!