Griberefleksen hos baby

En af de reflekser, en nyfødt baby fødes med, er griberefleksen. Griberefleksen hos babyer er både aktiv på hænder (fingre) og fødder (tæer).

Man mener, at griberefleksen skyldes vores nære forbindelse med aberne. Alle nyfødte baby-aber har nemlig et kraftigt greb lige fra fødslen. Man her set abeunger gribe fat i deres mors pels fra det øjeblik, de nærmest er kommet til verden. En baby-abes greb er så stærkt, at den kan blive hængende på moderen, mens hun bevæger sig rundt i træerne – og også når hun hopper fra et træ til et andet.

Griberefleksen er en af de ting, jordemoderen tjekker ved den første undersøgelse af din baby lige efter fødslen.

Griberefleksen på fødderne

Griberefleksen på tæerne må også være et abe-levn. Er man abe, er den sikkert meget nyttig, og er man menneskebaby, så er den mere en sjov ting, som barnet kan. Du kan se hvordan den udløses her:

Reflekser hos baby - griberefleksen på fod og tær

Griberefleksen i babys hænder

Grebet i fingrene hos en nyfødt baby er ikke så stærkt som hos en nyfødt abebaby, Det er heller ikke nødvendigt, da menneskebabyer ikke har brug for at kunne holde sig fast (og der heldigvis heller ikke er meget pels tilbage på bryst og mave at holde fast i). Alligevel er en nyfødt babys greb helt fra fødslen så stærkt, at en nyfødt baby kan gribe om eksempelvis to tommefingre og holde sin egen vægt i grebet – eller i hvert fald næsten holde det.

Man skal selvfølgelig ikke eksperimentere med gribeevnen uden at sikre sig, at nogen griber barnet, hvis han eller hun ikke kan holde grebet. Vær også opmærksom på, at det barn, der kan bære sin egen vægt den ene dag, måske ikke kan det den næste. Refleksen kan fortage sig hurtigt ved nyfødte og er forsvundet (som en refleks) hos alle babyer i 6 måneders alderen.

De fleste mærker alt til griberefleksen, når det helt nyfødte barn griber stramt om deres finger – og ens hjerte smelter ved det.

Griberefleksen - nyfødt baby griber om sin mors finger

En vigtig sammenhæng?

Jeg har ikke fundet noget litteratur, der taler om en sammenhæng mellem mellem griberefleksen og sutterefleksen, men der er for os jordemødre på Baby Instituttet ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem de to.

Vi ser vi, hvordan nyfødte, der skal koncentere sig om at tage brystet eller har fået et svagt sug, kan hjælpes på vej af griberefleksen. Suget bliver tydeligvis fastere, når barnet griber. Og omvendt bliver grebet tydeligt fastere, når barnets teknik ved brystet er god – barnet sutter godt. Det er også normalt at se, at det nyfødte barn selv knytter hænderne – griber – i starten af amningen. Når sutningen bliver mere afslappet (og der er mere mæthed), bliver hænderne også mere afslappede – er åbne.

Griberefleksen hos det lidt større barn

En baby vil fortsat have brug for at kunne gribe, men for at få rigtig (bevidst glæde) af den funktion, skal den kunne kontrolleres, så barnet selv bestemmer, hvornår der skal gribes om noget – eksempelvis et stykke legetøj. Og hvornår han eller hun skal give slip igen, så genstanden forlader hånden.

Vi kender ofte griberefleksen fra, når en baby griber fat i ens hår eller en ældre søskendes hår og først giver slip på det, når den lille halvfugtige babyhånd tvinges åben igen. Til stor frustration for mange søskende, der ikke bryder sig om den behandling.

Det at kunne åbne sit greb og give slip kender vi fra, når et lille barn sidder i sin højstol og griber fat om alt, han eller hun kan komme i nærheden af for at holde det ud over kanten og lade det falde med stor fornøjelse. En leg der kan gentages – og forbliver sjov – i en lang periode af barnets liv, indtil den pludselig går i glemmebogen (fordi slippet mestres) og barnet har kastet sig over en ny ting.

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.