En af de reflekser, en nyfødt baby fødes med, er griberefleksen. Griberefleksen hos babyer er både aktiv på hænder og fødder, og gør at din baby både griber med fingre og tæer.
Man mener, at griberefleksen skyldes vores nære forbindelse med aberne. Alle nyfødte baby-aber har nemlig et kraftigt greb lige fra fødslen. Man har set abeunger gribe fat i deres mors pels fra det øjeblik, de nærmest kom til verden. En baby-abes greb er så stærkt, at den kan blive hængende på moderen, mens hun bevæger sig rundt i træerne – og når hun hopper fra et træ til et andet.
Griberefleksen er en af de ting, jordemoderen tjekker ved den første undersøgelse af babyer lige efter fødslen.
Griberefleksen i babys hænder
Grebet med fingrene hos en nyfødt baby, er ikke så stærkt, som hos en nyfødt abebaby. Det er heller ikke nødvendigt, da menneskebabyer ikke har brug for at kunne holde sig fast (og der heldigvis heller ikke er meget pels tilbage på bryst og mave at holde fast i).
En nyfødt babys greb helt fra fødslen så stærkt, at en nyfødt baby kan gribe om eksempelvis sin mors eller fars to tommelfingre og holde sin egen vægt i grebet – eller i hvert fald næsten holde det. De fleste mærker til griberefleksen, når det helt nyfødte barn griber stramt om deres finger – og ens hjerte smelter ved det.
Man skal selvfølgelig ikke eksperimentere med gribeevnen uden at sikre sig, at nogen griber barnet, hvis han eller hun ikke kan holde grebet. Vær også opmærksom på, at det barn, der kan bære sin egen vægt den ene dag, måske ikke kan det den næste. Refleksen foretager sig hos nyfødte og er forsvundet (som en refleks) hos alle babyer i 6 måneders alderen.
Griberefleksen på fødderne
Griberefleksen på tæerne må også være et abe-levn. Er man abe, er den sikkert meget nyttig, og er man menneskebaby, er den mere en sjov ting, som barnet kan.
Du kan se hvordan den udløses her:
En vigtig sammenhæng?
Det vi ser på Babyinstituttet er at der er en sammenhæng mellem griberefleksen og sutterefleksen. Vi ser tydeligt, at suget bliver bedre, når barnet griber.
Nyfødte, der skal koncentrere sig om at tage brystet, knytter hænderne – griber – i starten af amningen. Når sutningen bliver mere afslappet (og der er mere mæthed), bliver hænderne også mere afslappede – er åbne. Ligesom at et svagt sug, kan hjælpes på vej af griberefleksen.
Griberefleksen hos det lidt større barn
En baby vil fortsat have brug for at kunne gribe, men for at få rigtig (bevidst glæde) af den funktion, skal den kontrolleres, så barnet selv bestemmer, hvornår der skal gribes om noget – eksempelvis et stykke legetøj. Og hvornår han eller hun skal give slip igen, så genstanden forlader hånden.
Vi kender ofte griberefleksen fra, når en baby griber fat i ens hår eller en ældre søskendes hår og først giver slip på det, når den lille halv fugtige babyhånd tvinges åben igen. Til stor frustration for mange søskende, der ikke bryder sig om det.
Det at kunne åbne sit greb og give slip kender vi fra, når et lille barn sidder i sin højstol og griber fat om alt, han eller hun kan komme i nærheden af for at holde det ud over kanten og lade det falde med stor fornøjelse. En leg der kan gentages – og forbliver sjov – i en lang periode af barnets liv, indtil den pludselig går i glemmebogen (fordi slippet mestres) og barnet har kastet sig over at træne en ny færdighed.
- Læs om din babys andre reflekser her ⇒
- Læs om pincetgrebet her =>
