Søg
Close this search box.

Abstinenser, baby født med afhængighed

Hvis man har haft et forbrug/misbrug under graviditeten af medicin, alkohol, rusmidler, narko og lignende, er barnet i livmoderen også blevet udsat for stoffet og kan/vil få abstinenser, når tilførslen af det stof brat stopper ved fødslen. Det gælder ikke alle stoffer en gravid kan være afhængig af, det enkelte stof vil have noget at sige, samt mængden og hyppigheden hvormed moderen har indtaget stoffet.

Derudover kan en baby, der er blevet udsat for stoffer, være for tidligt født og ofte også vækst-retarderede  (små eller tynde for deres alder). En baby med abstinenser vil være plaget af en række ubehag, der vil gøre livet uden for livmoderen svært.

Abstinenssymptomer hos nyfødte

Et barn med abstinenser vil:

  • sitre, og måske også krampe.
  • være irritabel, hyper irritabel og grædende (ofte skingert skrig).
  • motorisk; urolig, lave afværge-spjæt, øget sutteaktivitet.
  • forstyrret søvn.
  • nyse, gabe, svedtendens, dårlig varmeregulering, gylpetendens.
  • værge sig ved at spise, gylpetendens, opkastninger.
  • mave-tarm systemet kan være påvirket; løse afføringer, diarre.
  • vejrtrækningen kan være påvirket; hurtig og overfladisk vejrtrækning.

De akutte abstinenser varer ofte få dage til 8 uger, men børnenes adfærd kan være præget af abstinenser i op til 6 måneder efter fødslen. Deres fødeindtagelse og kalorieforbrug vil påvirkes, så de vil tabe sig mere i vægt efter fødslen og bruge meget længere tid på at komme i trivsel end andre nyfødte.

Sammenfattende kan man sige, at nyfødtperioden for disse børn er præget af forstyrret søvnrytme, ustabilitet i tilstandskontrol, nedsat sutteevne, udtalt irritabilitet og motorisk umodenhed. Dette vil selvfølgelig påvirke samspillet mellem mor og barn og stille store krav til moderens ressourcer efter hjemkomst fra hospitalet.

Hvornår starter abstinenserne?

Har forbruget under graviditeten gjort barnet afhængig, vil barnet efter fødslen få abstinenser.

Hvornår abstinenserne opstår og sværhedsgraden hænger nøje sammen med arten af de stoffer moderen har indtaget, tidspunktet for sidste dosis inden fødslen og størrelsen af denne dosis, samt individuelle variationer i omsætningen af stofferne hos både moder og barn.

Så godt som alle misbrug vil give abstinenser hos barnet få dage efter fødslen. Især børn med alkoholabstinenser får det meget, meget dårligt. Metadon-abstinenser kan på grund af metadonens langsomme udskillelse og dermed oplagring i organerne være forsinkede og først vise sig op til to uger efter fødslen.

Behandling af abstinenser

Det er vigtigt, at et barn med abstinenser er indlagt på en specialafdeling for nyfødte (neonatalafdelingen), da abstinenser kan være farligt for barnet, hvis de ikke håndteres og afhjælpes korrekt.

Nyfødt i kuvøse på neonatal afdelingen måske pga. abstinenser?
Nyfødt der får hjælp på neonatal afdelingen efter fødslen.

Børn med abstinenser vil ofte få medicin for at afhjælpe abstinenserne, det er den samme medicin, der gives til alle abstinens typer. Man vil, som abstinenserne aftager, kunne trappe det lille barn ud af medicinen, men det kan tage uger til måneder afhængig af abstinensernes sværhedsgrad.

Andre artikler om nyfødte

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!