Dysmatur, hvad vil det sige eller når baby har en lille fødselsvægt

Hvis man ikke har haft de mest optimale betingelser for at tage på inde i livmoderen, kan man have et karakteristisk udseende. I fagsprog kalder man det udseende for dysmatur. Det gælder både, hvis barnet har fået for lidt mad gennem længere tid inde i livmoderen, eller hvis barnet ikke har fået det mad, der ideelt set var brug for sidst i graviditeten (IUGR). Er man gået over tid og kommer barnet til verden, og ser ud til at have tabt sig i vægt i de sidste uger inde i livmoderen, kalder man barnet for overbåren. Det vil sige, at man har båret barnet længere end hvad der ville have været bedst for barnet (uden at man har vist det selvfølgelig).

Hvis de dårlige vækstbetingelser har stået på længe, kan det også ske at barnet ser normalt ud (ikke ser dysmatur ud), men at alt på barnet er mindre (SGA). Vær opmærksom på, at det ikke er alle “små” babyer, der er væksthæmmede, eksempelvis vil et barn af asiatiske forældre være mindre, idet forældrene vil være mindre i statur. Det barn vil “bare” være lille, men ikke væksthæmmet.

Man ved, at det er svært at fange væksthæmning i graviditeten. Derfor sker det ofte, at man først opdager, at barnet har haft det svært i livmoderen, når barnet kommer til verden, fødes. Det opdager man så ved, at barnet ser dysmaturt ud, eller ved at fødselsvægten er lille.

Dysmaturt udseende, hvad kendetegner det?

Det vil være lidt forskelligt, hvordan man ser ud, afhængig af om barnet har fået for lidt mad de sidste uger af graviditeten eller om det har været knap med ressourcerne over længere tid. Det sidste er eksempelvis tilfældet, hvis moderen har røget hele graviditeten (øger risikoen for væksthæmning markant).

Udseende hos IUGR – væksthæmning:

Ingen fosterfedt på huden ved fødslen.
Lang og tynd (har et meget lille fedtlag, eller næsten ingen fedt under huden).
Ligner en gammel mand eller dame, er rynket og tør at se på.
Tynd og pergamentagtig hud.
Bleg.

Udseende hos en baby der er for lille & væksthæmmet;

Alt er mindre end normalt, men velproportioneret.

Overbåren baby – væksthæmmet op til fødslen:

Ingen eller kun lidt fosterfedt, ofte i folderne
Huden er løs på lår, arme og ben (fordi barnet har vejet mere end han eller hun gør nu).
Huden bliver ofte meget tør kort tid efter fødslen (1-2 dage efter).

En baby, der har manglet mad vil have brug for mad

En væksthæmmet baby har igen madpakke at tære af indtil mælken løber til. Barnet har ikke råd til at vente med at få nok mad, indtil mælken løber til, og brysterne kan levere den mælk der er brug for. Barnet vil have brug for at få mad i normal mængde fra det øjeblik barnet kommer ud af livmoderen, og ikke længere er et foster, for at få, hvad han eller hun har behov for og indhente det der har manglet.

Et barn, der har fået for lidt mad over længere tid, eller i den sidste tid inde i livmoderen, skal/bør have ekstra mad helt fra fødslen. Kaldet early feeding.
En baby, der har manglet, vil hurtigt falde i blodsukker efter fødslen, hvorfor blodsukkeret bør kontrolleres med jævne mellemrum efter fødslen. Det kunne være efter 1 time, ingen efter 2, 4, 6, 12 og 24 timer efter fødslen. Hvert hospital kan gøre det på lidt deres egen måde.
Man vil/bør følge barnet tæt med vægtkontroller de første dage og uger, så man sikrer at barnet ikke taber sig for meget efter fødslen (jo mindre jo bedre), og sikrer sig at barnet begynder at tage på, og kommer i trivsel udenfor livmoderen.
Det vil være endnu sværere for barnet at holde kropsvarmen, hvilket man skal være opmærksom på, så barnet ikke køles ned. Det er både dårligt for barnet, og vil kræve flere ressourcer af barnet også at være kold.
Man kan også tage væsketal på barnet, hvis der er behov for det.

Desuden skal man sikre sig at amningen fungerer så optimalt som overhovedet muligt. Et dysmaturt barn eller et barn der har tabt sig til sidst inde i livmoderen, vil have brug for hjælp til at starte brysterne op til en god mælkeproduktion. Det skyldes, at barnet ofte ikke vil have stærke nok muskler til at kunne det (godt nok), eller hurtigere vil blive træt. Det er derfor noget du skal hjælpe dit barn med.

Hvad kan man forvente hen over tid

Jo tidligere i graviditeten væksthæmningen begynder, og jo sværere den har været, jo mere presset vil barnet være efter fødslen.

Det er vigtigt at holde øje med, at en dysmatur baby kommer i trivsel, og tager på udenfor livmoderen, det vil sige at vægttabet stopper og at vægten begynder at stige passende. Babyer der er SGA vil ofte fortsætte med at være det og følge den vægtkurve. Babyer, der er IUGR, vil ofte tage mere end normalt på og få normale proportioner – stoppe med at være lange og tynde.

Væksthæmning i livmoderen kan, afhængig af sværhedsgraden, muligvis give en række udviklingsmæssige problemer og medicinske sygdomme senere i voksenlivet.