Genåbningssalg få 20 % rabat med koden "HURRA20" i WEBSHOPPEN =>
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Nyfodt

Dysmatur / overbåren / for lille fødselsvægt

Hvis man ikke har haft de mest optimale betingelser for vækst inde i livmoderen, så kan man have et karakteristisk udseende. I fagsprog kalder man det udseende for dysmatur. Det gælder både, hvis man har manglet mad igennem længere tid inde i livmoderen, eller hvis man ikke har fået det man havde brug for sidst i graviditeten (IUGR). Er man gået over tid og kommer barnet til verden, og ser ud til at have tabt sig i vægt i de sidste uger inde i livmoderen, kalder men barnet for overbåren. Det vil sige, at man har båret barnet for længe (i forhold til hvad der ville have været det bedste for barnet).

Hvis de dårlige vækstbetingelser har stået på længe, kan det også ske at barnet ser normalt ud (ikke ser dysmatur ud), men at alt på barnet er mindre (SGA). Vær opmærksom på, at det ikke er alle “små” babyer, der er væksthæmmede, men eksempelvis bare har asiatiske forældre (der generelt er væsentlig mindre i statur). Derfor vil man være mindre end de danske standarder (gennemsnittet for danske babyer). Her vil man “bare” være lille, men altså ikke væksthæmmet.

Man ved, at det er svært at fange væksthæmning i graviditeten. Derfor sker det ofte, at man først opdager, at barnet har haft det hårdt, når det kommer til verden, fødes. Det opdager man så ved, at barnet ser dysmaturt ud, eller ved at deres fødselsvægt er lille.

Dysmaturt udseende, hvad kendetegner det?

Det vil være lidt forskelligt, hvordan man ser ud, afhængig af om man har været hæmmet i sin vækst over tid, bare har haft for lidt de sidste uger af graviditeten, eller om det har været knap med ressourcerne over længere tid. Det sidste er eksempelvis tilfældet, hvis moderen har røget hele graviditeten (øger risikoen for væksthæmning markant).

Udseende hos IUGR – væksthæmning:

  • Ingen fosterfedt på huden ved fødslen.
  • Lang og tynd ( har et meget lille fedtlag, eller næsten ingen fedt under huden).
  • Ligner en gammel mand eller dame, er rynket og tør at se på.
  • Tynd og pergamentagtig hud.
  • Bleg at se på.

Baby med dysmaturt udseende indlagt på neonatal afdelingen.

Udseende hos en baby der er for lille – væksthæmmet;

  • Alt er mindre end normalt, men velproportioneret.

Overbåren baby – væksthæmmet op til fødslen:

  • Ingen eller kun lidt fosterfedt, ofte i folderne
  • Huden er løs på lår, arme og ben (fordi barnet har været tykkere end han eller hun er nu).
  • Huden bliver ofte tør kort tid efter fødslen (1-2 dage efter).

En baby, der har manglet vil have brug for (mere) mad

Barnet skal stilles de bedste betingelser for at kunne få, hvad han eller hun har behov for – og har manglet. Barnet vil have brug for at få mad i normale mængder fra det øjeblik barnet kommer ud af livmoderen, og ikke længere er et foster. En væksthæmmet baby har igen madpakke at tære af indtil mælken løber til. Barnet har derfor ikke råd til at vente med at få nok mad, indtil mælken løber til, og brysterne kan levere den mælk der er brug for.

  • Et barn der har fået for lidt mad over længere tid, eller i den sidste tid inde i livmoderen, skal/bør derfor tilbydes ekstra mad helt fra fødslen. Kaldet early feeding.
  • En  baby, der har manglet vil også lettere kunne falde (hurtigt) i blodsukker efter fødslen, hvorfor blodsukkeret bør kontrolleres med jævne mellemrum efter fødslen. Det kunne være efter 1 time, ingen efter 2, 4, 6, 12 og 24 timer efter fødslen.
  • Man vil / bør også følge barnet tæt med vægtkontroller de første dage og uger, så man sikrer sig at barnet ikke taber sig for meget efter fødslen (jo mindre jo bedre), og sikrer sig at barnet begynder at tage det tabte på, og dermed kommer i trivsel udenfor livmoderen.
  • Det vil være endnu sværere for barnet at holde kropsvarmen, hvilket man skal være opmærksom på, så barnet ikke køles ned. Det er både dårligt for barnet, og vil kræve flere ressourcer af barnet.
  • Man kan også tage væsketal, hvis der er behov for det.

Desuden skal man sikre sig at amningen fungerer så optimalt som overhovedet muligt. Det vi oplever  er, at et dysmaturt barn, et lille barn og et barn der har tabt sig til sidst inde i livmoderen, vil have brug for ekstra hjælp til at starte brysterne op til en god mælkeproduktion. Det skyldes, at barnet ofte ikke vil have stærke nok muskler, eller hurtigere vil blive træt.

Hvad kan man forvente hen over tid

Jo tidligere i graviditeten væksthæmningen begynder, og jo mere massiv den har været, jo mere presset vil barnet være efter fødslen. Jo større vil risikoen også være for problemer.

Det er vigtigt at holde øje med, at han eller hun er i trivsel, og tager på udenfor livmoderen, så det tabte indhentes. Babyer der er SGA vil ofte fortsætte med at være det, følge den vægtkurve. Babyer der er IUGR, vil ofte tage på og få normale proportioner – og ikke længere være lange og tynde.

Væksthæmning i livmoderen giver, afhængig af sværhedsgraden, muligvis en øget risiko for en række udviklingsmæssige problemer og medicinske sygdomme senere i voksenlivet.

Andre artikler

Andre artikler der kunne have din interesse