Hvis man ikke har haft de mest optimale betingelser for vækst inde i livmoderen, så kan man have et karakteristisk udseende. I fagsprog kalder man det udseende for dysmatur. Det gælder både, hvis man har manglet mad igennem længere tid inde i livmoderen, eller hvis man ikke har fået det man havde brug for sidst i graviditeten (IUGR). Er man gået over tid og kommer barnet til verden, og ser ud til at have tabt sig i vægt i de sidste uger inde i livmoderen, kalder men barnet for overbåren. Det vil sige, at man har båret barnet for længe (i forhold til hvad der ville have været det bedste for barnet).
Hvis de dårlige vækstbetingelser har stået på længe, kan det også ske at barnet ser normalt ud (ikke ser dysmatur ud), men at alt på barnet er mindre (SGA). Vær opmærksom på, at det ikke er alle “små” babyer, der er væksthæmmede, men eksempelvis bare har asiatiske forældre (der generelt er væsentlig mindre i statur). Derfor vil man være mindre end de danske standarder (gennemsnittet for danske babyer). Her vil man “bare” være lille, men altså ikke væksthæmmet.
Man ved, at det er svært at fange væksthæmning i graviditeten. Derfor sker det ofte, at man først opdager, at barnet har haft det hårdt, når det kommer til verden, fødes. Det opdager man så ved, at barnet ser dysmaturt ud, eller ved at deres fødselsvægt er lille.
Det vil være lidt forskelligt, hvordan man ser ud, afhængig af om man har været hæmmet i sin vækst over tid, bare har haft for lidt de sidste uger af graviditeten, eller om det har været knap med ressourcerne over længere tid. Det sidste er eksempelvis tilfældet, hvis moderen har røget hele graviditeten (øger risikoen for væksthæmning markant).
Udseende hos IUGR – væksthæmning:
Udseende hos en baby der er for lille – væksthæmmet;
Overbåren baby – væksthæmmet op til fødslen:
Barnet skal stilles de bedste betingelser for at kunne få, hvad han eller hun har behov for – og har manglet. Barnet vil have brug for at få mad i normale mængder fra det øjeblik barnet kommer ud af livmoderen, og ikke længere er et foster. En væksthæmmet baby har igen madpakke at tære af indtil mælken løber til. Barnet har derfor ikke råd til at vente med at få nok mad, indtil mælken løber til, og brysterne kan levere den mælk der er brug for.
Desuden skal man sikre sig at amningen fungerer så optimalt som overhovedet muligt. Det vi oplever er, at et dysmaturt barn, et lille barn og et barn der har tabt sig til sidst inde i livmoderen, vil have brug for ekstra hjælp til at starte brysterne op til en god mælkeproduktion. Det skyldes, at barnet ofte ikke vil have stærke nok muskler, eller hurtigere vil blive træt.
Jo tidligere i graviditeten væksthæmningen begynder, og jo mere massiv den har været, jo mere presset vil barnet være efter fødslen. Jo større vil risikoen også være for problemer.
Det er vigtigt at holde øje med, at han eller hun er i trivsel, og tager på udenfor livmoderen, så det tabte indhentes. Babyer der er SGA vil ofte fortsætte med at være det, følge den vægtkurve. Babyer der er IUGR, vil ofte tage på og få normale proportioner – og ikke længere være lange og tynde.
Væksthæmning i livmoderen giver, afhængig af sværhedsgraden, muligvis en øget risiko for en række udviklingsmæssige problemer og medicinske sygdomme senere i voksenlivet.
