Din babys vandladningere er noget du bekymrer dig om i den første tid, hvis din baby slet ikke tisser, eller hvis vandladningerne er sparsomme (sjældne eller små).
Den første vandladning
Den første vandladning holder man særligt øje med, da den fortæller at nyre, blære og urinrør mv. fungerer.
Den første vandladning kan være lille, hvilket kan gøre det svært at vurdere om din baby tisser. Dette er grunden til, at din baby får en stofble på indtil din baby har haft sin første afføring, da det i papirsbleen kan være endnu sværere at vurdere, om der er vandladning eller ikke.
Det er utroligt sjældent babyer ikke kan tisse efter fødslen. Hvis en baby ikke kan tisse vil det have haft stor indvirkning på fostervandsmængden inde i livmoderen, og med stor standsynlighed være opdaget eller kunne ses ved scanningerne i graviditeten.
Min babys vandladninger
Det er normalt, at vandladningerne er noget sparsomme de første par dage udenfor livmoderen. De 3-4 første levedøgn bør din baby tisse mindst 3 gange i døgnet – og gerne mere. Efter 5 døgn og frem bør din baby have mindst 6 tunge tissebleer dagligt.
Tunge tissebleer i rigelige mængder er et godt parameter på, at din baby får masser af væske.
Urater i urinen
Urater er et tegn på, at urinen er koncentreret og ses hyppigt i de første dage efter fødslen. Urater er salte fra nyren og ses ved orange-røde plamager i barnets ble (foto). De kan godt forveksles med blod, men er det ikke. Når din mælkeproduktionen øges i volumen, vil din baby få mere mælk. Det vil skabe en bedre gennemstømning i nyrene, og uratudfældningen vil forsvinde.

Hvad jeg selv kan gøre
Hold øje med at din baby tisser efter fødslen. Hvis din baby ikke har tisset i løbet af det første døgn udenfor livmoderen, skal du kontakte hospitalet. De vil sikkert anbefale at din baby får mere væske – så der er noget at tisse af og derefter afvente vandladningen endnu et døgn.
Efter den første vandladning skal du holde øje med, at din baby har tunge tissebleer. Især i starten af amningen og ved sygdom er tunge tissebleer en god indikator for, at din baby får væske nok. Meget koncentret urin og urater i bleen senere er ikke normalt, og bør vække bekymring for om din baby får nok væske.
Andre artikler om nyfødte
- Viden om afføringer hos nyfødte
- Viden om fysiologisk vægttab hos nyfødte efter fødslen
- Hvordan er det at blive storebror eller storesøster?
- Viden om talgknopper?
- Sovestillinger der forebygger vuggedød og skævt kranie