Når man får barn, “vækkes man” som mor eller far. Man knytter sig til barnet i kærlighed. Det er forskelligt, hvornår denne følelse af kærlighed opstår. Mange steder er den beskrevet som om at barnet kommer ud af livmoderen og op på maven af sin mor, der, og når hun ser barnet for første gang, føler en enorm stor kærlighed til barnet. Og at kærligheden bare vokser for hver dag der går. Det samme gælder for faderen, der når han ser sit lille barn for første gang er ved at briste af stolthed og kærlighed.
Sådan kan det selvfølgelig være, men det er lige så normalt (og sker nok oftere), at man i starten er fyldt med en masse blandede følelser. Og at man, uden rigtigt at kunne sige hvornår, langsomt kommer til at holde mere og mere af sit barn. Måske som man lærer ham eller hende bedre at kende, og ser en lille personlighed udfolde sig.
De to måder kærlighed til din baby kan ramme dig
Der findes overordnet to måder, kærligheden til din baby kan manifestere sig på.
Dyb kærlighed ved første blik:
Og dyb kærlighed, der kommer snigende over tid gennem samværet med barnet:
Om kærligheden indfinder sig med det samme (ved første blik), eller om den kommer senere, er ikke noget, du selv bestemmer. Det kan selvfølgelig have betydning, hvordan fødslen og den første tid med din baby forløber, hvor gode betingelser lykken og kærligheden har for at udfolde sig.
Den ene måde at “blive ramt på” er lige så god som den anden, så der er altså ingen grund til panik, hvis din baby er kommet til verden, og du (endnu) ikke oplever at kærligheden til ham eller hende har slået benene helt væk under dig.
Gode betingelser for at kærligheden kan blomstre betyder selvfølgelig også noget.
