SNS-system / Ammesystem

Medelas SNS system har reddet mange amninger. Det har SNS-systemet i hvert fald gjort alene i hænderne på mig. Med SNS-systemet får din baby sin ekstra mad ved brystet, og du undgår risikoen for at din baby hellere vil have flaske end brystet. SNS ammesystemet bruges, når der ikke er mælk nok i brysterne, men man ønsker at fuldamme og gøre ens baby mæt ved brystet. Ved korrekt brug stimulerer det brysterne, når barnet får ekstra ved brystet på systemet. Du finder de forskellige SNS systemer her.

Ditte Bach, jordemoder og amme- og sovevejleder.

Filtre

Showing all 3 results

Filtre

Babyinstituttets Online Ammesystem – SNSkursus

99,95 kr.
På lager
I dette online kursus i brug af SNS system til amning fra Babyinstituttet, tager vi dig igennem alt du skal vide for at få…

Medela Ammesystem / SNS-system

329,95 kr.
På lager,
Med SNS-systemet får din baby sin ekstra mad ved brystet. SNS ammesystemet bruges, når du ikke har mælk nok i brysterne til din baby,…

Medela Ammesystem / SNS-system (ny)

349,95 kr.
På lager,
Med SNS-systemet Ammesystemet får din baby sin ekstra mad ved brystet. SNS ammesystemet bruges, når du ikke har mælk nok i brysterne til din…

SNS-systemet, ammesystem eller SNS-ammesystem

SNS systemet er en af Medelas smarte opfindelser. Det er en måde, hvorpå du samtidig med at din baby ligger ved brystet og spiser, kan supplere med ekstra mælk - enten med udpumpet brystmælk eller modermælkserstatning i ammesystemet. SNS systemet bruges, når du ikke har mælk nok i brysterne til din baby, men ønsker at amme og kunne gøre din baby mæt ved brystet.

Sådan virker SNS ammesystemet

Medela SNS ammesystem består af en flaske, som du kan hænge om halsen i en snor. Du sætter slangen fast med tape på brystet under amningen, så slangen løber langs brystvorten, og er med inde i munden på din baby. Mælken løber så, når din baby sutter ved brystet, ud gennem slangen i et stille og roligt tempo. Hvis der ikke løber for nemt fra systemet, vil den mælk eller noget af den mælk, der er i brystet løbe med ud (når systemet fungerer optimalt, vel og mærke).

Du har i starten af måltidet eller undervejs mulighed for at klemme slangen af, så din baby kun får mælken fra brysterne (og ikke noget fra flasken) - og det er ret smart. Det gode er, at din baby bliver mæt ved brystet, og ikke bare får den idé at ligge og småsutte (eller sove) ved brystet, fordi han eller hun ved, at der kommer mælk på flasken lige om lidt.

Den gamle udgave af SNS systemet

I den ældste udgave af SNS systemet er der 3 forskellige størrelser slanger med i pakken. Det giver dig mulighed for at bruge den slange, der passer til din baby. Jo større slangen er, jo lettere er det for din baby at suge mælken ud af SNS systemet, men jo mindre tømmes og stimuleres brystet som tommelfingerregel også. Som din baby bliver bedre - udvikler sine muskler og sit sug, bør du derfor gå ned i slange.

Pakken med Medela SNS indeholder:

  • 1 special designet flaske med fikseringsring.
  • Snor til at have om halsen
  • 3 ventiler med slanger i 3 forskellige størrelser og 1 membran.
  • Hudvenlig tape
  • Et låg, hvis flasken skal med på farten.
  • En manual.

SNS-systemet kan redde en amning

SNS systemet er en af Medelas ting, som jeg slet ikke kan undvære. Jeg har brugt det gennem mange år, og har super gode erfaringer med at bruge systemet som et redskab til at få svære amninger tilbage på rette spor. Eksempelvis hvis brysterne laver for lidt mælk i forhold til en babys behov, eller hvis mælken løber meget langsomt og barnet afviser brystet eller bare ligger og småsutter eller sover ved brystet.

Ved hjælp af SNS systemet kan barnet "lokkes" til at blive på brystet i længere tid og dermed stimulere brystet til ekstra mælkedannelse. Det er ikke altid det lykkes at blive fuldammende, men for nogle amninger gælder det, at har man ikke prøvet systemet, så ved man faktisk ikke, om brysterne ville kunne producere den mælk, der er brug for.

SNS systemet er smart, men det kræver noget at kunne styre både baby, bryst og slangen fra SNS-ammesystemet. Nogle bryster og babyer er nemmere at styre sammen med SNS systemet og andre er mere udfordrende, man kan ikke sige det før det er prøvet, og det er for så godt som alle muligt lære.

Det er særligt vigtigt, at teknikken ved brystet er korrekt, da det i sig selv vil være årsagen til den for lille mælkeproduktion og også vil kunne gøre, at din baby stort set kun spiser fra snoresystemet og intet fra brystet. I så fald vil det være nødvendigt også at pumpe for at brysterne stimuleres nok i forhold til mælkeproduktionen og for at sikre en god nok tømning.

Ditte Bach, jordemoder og stifter af Babyinstituttet.

error: Content is protected !!