HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Yoga i graviditeten

Under graviditeten oplever du forandringer på både din krop og i dit sind. Måske du ikke synes, det føles voldsomt og du knapt “lægger mærke til det”. Eller måske du synes, at der dagligt er ting, du bliver mindet om, som har forandret sig fra før du var gravid.

Faktum er, at både din fysiske og mentale tilstand er under kæmpe store forandringer, når du er gravid og skabes plads til et eller flere børn i din krop. Verden omkring os helliger desværre ikke altid den gravide et “åndehul” til at tjekke ind med det, der sker under disse forandringer, og det er bl.a. en af de fantastiske ting yoga kan; skabe rum for at fornemme de forandringer, der sker, og give dig en stund med fokus på din baby i livmoderen.

Vi har lavet to helt nye videokurser til dig der er gravid og gerne vil opleve yogaens nænsomme og gavnlige virkninger på din krop i dine egne trygge rammer. Kurserne kan ses igen og igen lige når det passer dig og i dem følges du igennem din yogapraksis med jordemoder og gravidyoga-lærer, Janne Hasgaard.

Gravidyoga online for dig der oplever gener eller smerter fra dit bækken ⇒

Gravidyoga online for dig der oplever væskeophobninger i din krop ⇒

Yoga i graviditeten hjælper din krop

Yoga i graviditeten er, for det første, en kæmpe gave til din fysiske krop og forandringerne i den, i løbet af en graviditet. Her arbejdes nemlig på at strække, aktivere og smidiggøre de muskler og ledbånd, der kan blive belastede i takt med at livmoderen vokser og resten af kroppen påvirkes af graviditetens hormoner og ændringer. De ledbånd der kan give bækkengener (eller såkaldt bækkenløsning), er et stort fokus i gravidyoga og derfor kan du med fordel sagtens dyrke gravidyoga selvom du har bækkengener eller bækkenløsning. Det vigtigste er, at du sørger for at blive undervist af en specialiseret gravidyogalærer som tilpasser yogaklassen til den gravide krop. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt, at du tager hensyn til din krop undervejs og mærker efter i forhold til netop dit bækken, og dets eventuelle udfordringer. Andre fordele for den gravide krop ved at dyrke gravidyoga er bl.a. bedring i væskeophobning, bedring af lægkramper, færre graviditetsbetingede smerter, bækkenbundsopmærksomhedstræning og forberedelse af din fysiske krop frem mod fødslen.

Yoga forbereder din krop til fødslen

Gravidyoga er altså et fantastisk sted at øve dig frem mod fødslen og vil virke direkte fødselsforberedende på krop og sind. At føde et barn er – om noget – en kropslig opgave, og på yogamåtten kan du netop øve din krop frem mod fødslen i gode vestillinger & fødestillinger. Du vil lære at trække vejret fordelagtigt til veerne under din fødsel, “øve” veer, lære at bevæge dig gavnligt for din babys rotation gennem bækkenet, lære forskellige ve-mestringsteknikker såsom visualisering og brug af mantraer /affirmationer og klargøre og skabe plads i og omkring dit bækken, således at din krop og dit sind vil være bedre stillet frem mod den forestående fødsel.

Gravidyoga vil også have et mentalt fokus, hvor du kan tage dig tiden til at mærke indad, tage kontakt til din intuition og i det hele taget lære din “nye” krop og sind bedre at kende. Derudover vil kontakten til din baby i maven også skabes, og du kan forvente at få dig en stund for dig og ham/hende/dem i maven.

Således vil yoga i graviditeten understøtte funktionel og sund bevægelse for din gravide krop, afhjælpe graviditetsgener, forberede dig til fødslen og have fokus på dit mentale helbred samt tilknytning til baby(erne) i livmoderen.

Andre artikler om graviditeten

Andre artikler, der kunne have interesse

 

DET ESSENTIELLE
GRAVIDITETS FORLØB

EN ALL INKLUSIVE ADGANG TIL VIDEN DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET MED LANGT FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL

Til 0 kr får du

Vi følger dig helt tæt igennem din graviditet og de første mindst 100 dage af din babys liv, med daglige guldkorn i din indbakke. Du får viden om graviditeten, fosterudviklingen i livmoderen, fødslen, amningen, din babys udvikling efter ankomst. Bliv også klogere på babyudstyr og anvendelse med mere. 

Derudover får du en unik adgang til gode rabatter. Samt løbende adgang til guides og indhold der følger din graviditet, din baby og din barsel. Kort sagt, tilmeld dig og undgå at gå glip af noget (vigtigt). 

error: Content is protected !!