Vand i kroppen er en af de mest almindeligste graviditetsgener og er ofte værst i slutningen af gravidteten. Om sommeren, når det er varmt, har stort set alle gravide vand i kroppen. Vand i kroppen kaldes i fagsprog ødemer.
Vand i kroppen kommer af, at der samler sig væske under huden. Vand i kroppen er ofte værst i underben, fødder og tæer – især sidst på dagen. Vand i hænderne og fingrene er også meget almindeligt – især om morgenen. Man kan også have vand i ansigtet
Du finder vores videokursus til dig der er gravid og oplever væskeophobninger her ⇒
Hvordan ved jeg om jeg har vand i kroppen?
Vand i kroppen kan ses med det blotte øje og mærkes, fordi det fylder og spænder i huden.
Hvis du trykker på huden med en finger, kan du se, at der for en kort tid efterlades en fordybning. Det er væsken, der trykkes ud til siden for så at vende tilbage.
Hvad kommer vand i kroppen af?
Man får vand i kroppen i graviditeten, fordi hormonproduktionen forandrer sig, så vandet begynder at hobe sig op i fedtdepoterne i kroppen.
Vand i kroppen kommer også af en øget mængde af hormonet progesteron som giver ineffektive veneklapper og reducerer tilbagestrømningen af blod til hjertet.
En anden årsag til, at man får vand i kroppen i graviditeten, er, at livmoderen i den sidste del af gravidteten vokser og trykker på de store blodkar, der gør det svært for blodet at løbe tilbage. Vandet hober sig i første omgang op i de dele af kroppen, der er længst væk fra hjertet. Hænder og fødder svulmer op – og skoene bliver for små.
Hvilken risiko er der ved vand i kroppen?
Umiddelbart er der ingen risiko ved vand i kroppen. Det kan dog være en stor gene.
Hvis du har væskeophobninger tidligt i graviditeten, skal du kontakte din læge og blive tjekket. Det kan være tegn på, at din krop er overbelastet af graviditeten. I såfald vil dit blodtryk også ofte være forhøjet.
Væske i kroppen kan være tegn på svangerskabsforgiftning, men i så fald vil der være både væskeophobninger i kroppen, forhøjet blodtryk og protein i urinen. Hvis man alene har væske i kroppen og hverken protein i urinen eller højt blodtryk, har man IKKE svangerskabsforgiftning.
Hvordan behandles vand i kroppen?
Der findes ikke nogen medicinsk behandling for vand i kroppen.
Når du har født, vil trykket fra livmoderen forsvinde og din hormonproduktion vil normalisere sig efter nogle dage – og væsken vil forsvinde igen.
Har du væske i kroppen under din graviditet kan det være en fordel at prøve med akupunktur. Akupunkturen kan hjælpe dig med både at holde mængden af væske nede, men også at mindske smerterne i fødder og underben, eller i hænder (karpaltunnelsyndrom). Desuden er gravidyoga fantastisk til at reducere vand i kroppen (og øge dit velvære). Mange med væske i kroppen kan mærke at det trykker inde i leddene (både i fingre, tæer og i bækkenet) og det kan virkelig være ubehageligt.
- Køb dig til ONLINE gravidyoga øvelser mod væske i kroppen her ⇒
- Besøg vores webshop med nøje udvalgte produkter til dig og din baby her ⇒
Hvad jeg selv kan gøre ved vand i fødderne (og ben)?
- Ligge ned i løbet af dagen med benene i vejret.
- Lave venepumpeøvelser.
- Lave motion, der øger blodcirkulationen i benene – gå, cykle, svømme.
Andre artikler om gravidtet
- Lægkramper?
- Forandringer i kroppen i graviditeten
- Hvad er symfyse-fundus målet?
- Få jordemoderens tips til køb af ventetøj
- Hvad er et normalt blodtryk?