Vaginisme er muskelkramper i skeden, der giver smerte ved sex

Vaginisme er indre spasmer i den nederste del af vagina (skeden) ved penetration. Det vil sige at skeden spænder op og trækker sig sammen i spasmer, når noget føres ind i skeden eller ved frygten for det. Ved samleje betyder det, at skeden spænder op, når penis føres ind i skeden og lukker helt eller delvis til. Men det kan også ske ved at en finger eller en tampon føres ind i skeden. Kvinder med vaginisme og deres partnere beskriver følelsen af en mur i vaginas yderste tredjedel.

Kramperne kan (med tiden) for nogle allerede udløses under forspillet eller endda ved tanken om samleje. Det kan selvsagt føre til frygt for samleje og seksuel afholdenhed. Herunder også andre initiativer, der kan lede hen mod samleje såsom kærtegn og nærhed. Vaginisme udelukker ikke lysten til sex, selvom det med tiden kan føre dertil. Man kan stadig blive ophidset og få orgasme, selvom man har vaginisme.

Ubehaget kan yderligere føre til sekundære muskelstramninger, muskelstramninger i bækken, mave og ned i lårene.

Tilstanden varierer betydeligt i forskellige populationer fra få til op til 70 %. Grunden til vaginisme er ofte ukendt. Men kan være forårsaget af religiøsitet, frygt for samleje eller graviditet, dårlige seksuelle oplevelser, herunder overgreb. Ligesom at vaginisme kan udløses af en svær fødsel eller af at barnet har passeret skeden på sin vej ud.

Vaginisme aktiveret af fødslen

Nogle oplever vaginisme efter fødslen, hvis nogle af musklerne i skeden er traumatiserede, så de (muskler) spænder op, når noget rør dem. Det kan få samleje til at gøre ondt, hvis musklerne spasmer. Det kan være hele skeden, der spasmer eller dele af skeden.

Man vil være i øget risiko for vaginisme, hvis man har haft symptomer på vaginisme før fødslen.

Man skelner mellem primær vaginisme og sekundær vaginisme. Primær vaginisme betyder, at seksuel aktivitet altid har været forbundet med smerte. Sekundær vaginisme vil sige, at den er opstået efter, at der ikke tidligere har været problemer. Eksempelvis efter fødslen.

Hvordan stilles diagnosen

Diagnosen stilles ud fra hvad du oplever i forbindelse med penetration sammen med at lægen mærker at musklerne omkring skeden spænder op, når noget passerer. De fleste med vaginisme vil have ubehag og problemer med gynækologiske undersøgelser og andet der foregår i den afdeling.

Det lægen vil opleve er at skeden lukker helt eller delvis sammen når lægen forsøger at føre spekel eller en finger ind i åbningen. Der vil ikke være nogle unaturlige ting at finde i eller omkring skeden. Lægen bør være opmærksom på hvordan du reagerer under undersøgelsen og hjælpe dig igennem den.

Hvordan kommer man af med vaginisme

Ved vaginisme er prognosen generelt god. Musklerne skal af-traumatisers. Det sker ved, at de lære, at det “ikke er farligt”. Det sker ved at musklerne oplever (erfare) at det “ikke er farligt” og med tiden glemmer traumet – og opføre sig som før fødslen. Reaktionen vil gradvist aftage, når musklerne lærer, at alt nu er fint og dejligt igen.

Det sker ved at musklerne behandles blidt – og omkodes til at det faktisk er dejligt, at der kommer noget forbi (og at det ikke er en baby, der er på vej ud). Det kan gøres ved at I går forsigtigt til værks. Prøv eventuelt først med en finger og så forsigtigt med penis. Det hjælper at du (kvinden), er meget opstemt, inden manden/partneren trænger ind i hende med sin finger eller penis.

Knibeøvelser kan også være gode for at lære kontrol over musklerne. Tilvænningsbehandling ved hjælp af vaginal dilator, som du selv (kvinden) gennemfører og selv har kontrollen over, kan også afhjælpe problemet.

Du kan læse mere om vaginal dilator her =>

Professionel hjælp

Vaginisme, der ikke løser sig, er selvsagt en svær situation og kan føre til stor frustration hos begge parter. Vaginisme kan derfor i værste fald føre til psykologiske følger og at forholdet brister. Hvis situationen ikke løses, kan der derfor være brug for professionel hjælp. Målet med behandling mod vaginisme er, at kvinden kan gennemføre et samleje uden ubehag. Behandlingen omfatter information, rådgivning og konkrete tiltag.

Du kan få professionel hjælp af en fysioterapeut med forstand på vaginisme, der kunne være bækkenbundsstimulering, udspændingsøvelser, perineal ultralyd og brug af vaginal dilator.

Du vil kunne opsøge sessioner hos en psykoterapeut, hvor der arbejdes med frygten for vaginal penetration. Eller kognitiv adfærdsterapi med fokus på relationen mellem smerte og muskelsammentrækningerne med henblik på mestring af situationen.

Tal med din praktiserende læge om problemstillingen, der kan hjælpe dig videre.