Som udgangspunkt har din baby kun brug for brystmælk, hvis du ammer. Det gælder, hvis alt fungerer, som det skal med amningen. Hvis amningen ikke fungerer, kan der være brug for at supplere.
Hvis du supplere er det vigtigt at brysterne også forstår at baby har brug for mere mad. Det kan du gøre ved at pumpe. Hvis din baby har brug for supplering er det vigtigt at brysterne også forstår at baby har brug for mere mad. Det kan du gøre ved at pumpe (du finder babyinstituttets pumpekursus her). Du kan også have brug for hjælp til din amning. Det er vigtigt for en baby at amningen fungerer, de mælken både dækker din babys behov for mad og væske.
Står du her og nu og har brug for at give din baby ekstra mad, ud over det han eller hun får ved brystet, får du her et overblik over de måder du kan give din baby ekstra mad. Hvis din baby er gammel nok til at kunne få fast føde, vil det selvfølgelig være en løsning. En baby skal være mellem 4-6 måneder for at kunne begynde at få anden mad end mælk, frem til da er det mælk, du skal supplere med. Det kan enten være udpumpet mælk eller modermælkserstatning.
Flaske til baby som supplering
Den mest oplagte måde er at give ekstra mad på er at give flaske. Hvis der er helt i starten af ammeforløbet, er det som udgangspunkt bedst at undgå at give din baby flaske, for at give amningen de bedste betingelser.
Med flaske er der risiko for at det påvirker amningen eksempelvis at der opstår sutteforvirring. Det ses især, når babyer får sutteflaske, fordi teknikken på en sutteflaske er en anden (og meget lettere) end ved brystet. Anvendes sutteflaske-teknikken på brystet, vil barnet ofte kun få den tynde mælk (og dermed alt for lidt næring ved brystet og også stimulere mælkeproduktionen dårligt). Sker det, vil man kunne ende med at give mere og mere flaske og mindre og mindre bryst – i stedet for at få amningen til at lykkes.
SNS-system til supplering (medela)
Medelas SNS-system er en måde hvorpå din baby får ekstra mad, fra et sugerør der er forbundet med en flaske, samtidig med at din baby spiser og også får mælk fra brystet. Det egner sig til, når der skal gives ekstra mad, og man gerne vil undgå sutteforvirring.
Fordelen ved dette system er at der skabes undertyrk i flasken, så det ikke er så let at få mælken ud. Det efterligner derfor brystet rigtigt godt. Når mælken løber fra brystet løber det mindre fra systemet og når det løber mindre fra brystet, løber det mere fra systemet. Der følger 3 slanger med til systemet, så man kan justere på hvor let og hvor svært det er at få mælken ud. Den mindste slange tømmer brystet bedre, fordi barnet skal arbejde mere for at få mælken ud.
SNS-systemet kan også bruges som fingerfeeding, ved behov for det.
Udfordringer ved SNS er, at det for nogle er svært at bruge – eller bruge på deres bryster. Det ved man først, når man har prøvet det. Nogle enkelte babyer bliver også rigtig glade for at mælken kommer med det samme eller mere hurtigt (end ved brystet uden). Hvis mælken ikke gør det ved brystet, vil nogle babyer kun spise med SNS system og ikke uden. Det vil mest dreje sig om bryster med en for lille mælkeproduktion, der ikke rigtigt øges. Hvorfor det stadig kan være en bedre løsning og give mere amning end hvis der suppleres med flaske.
Sondesystemer (sugerør) til supplering
Sondesystemer kan se ud som om at de fungere som SNS-systemet, det gør de dog ikke. Her drikker barnet bare fra koppen der løber et sugerør ned i – der sidder fast på brystet. Det er en meget let måde at få ekstra mad ved brystet, der fungere til det, men ikke stimulere eller tømmer brystet samtidig med. Du undgår sutteforvirring og barnet oplever at blive mæt ved brystet.
SNS-systemet kan også bruges som fingerfeeding, ved behov for det.
Ulempen er, at barnet primært drikker mælken og ikke skal arbejde for den ved brystet. Det giver en dårlig stimulering af brystet, der skal løses på anden vis. Ulempen er den samme som med SNS at barnet måske ikke vil spise fra brystet uden.
Fingerfeeding
Fingerfeeding er når sonden ligger langs en finger i stedet på brystet. Barnet suger mælken fra koppen/flasken gennem sonden, der fungerer som et sugerør, når barnet laver vakuum og svøber om fingeren. Kan bruges til mindre mængder af mad. Barnet lære at sutte for at få mad.
Barnet vil blive træt i kinderne og bruge nogle af de kræfter, der skal bruges ved brystet.
Kopmadningskopper til supplering
Kopmadning er godt til helt nyfødte og især hvis det bare drejer sig om en kort periode lige efter fødslen. Det er små plastkopper, der er bløde i kanten og nemme at hælde fra. Det kan være smart at barnet får maden hurtigt, da de fleste babyer forinden har været ved brystet og brugt en masse kræfter der, og bare skal have maven fyldt helt op inden søvnen.
Kopmadning kan give en lille mund eller en forventning om at skulle drikke for at få mad – og ikke suge og sutte. Men er meget velegnet i starten.
Sprøjtemadning – Sprøjte til supplering
Sprøjte til supplering er små plastiksprøjter (uden nål), der fyldes med mælk og gives til baby. Mælken kommer ud ved at den skubbes ud med stemplet eller ved at barnet suger den ud med undertryk. Sprøjtemadning er meget velegnet til helt nyfødte og mindre mængde mælk.
Sprøjtemadning kan gøre at barnet laver en meget lille mund, der ikke er særlig egnet ved brystet. En baby kan godt blive træt i kinderne, hvis han eller hun skal have meget mad på sprøjte. Ligesom at man skal holde øje med at sprøjten ikke laver små rifter i munden.
