Tungen er en slimhindebeklædt muskel placeret i munden. Tungen er vigtig for det nyfødte barn, da tungen bruges til at hente mælken ud af brysterne eller ud af flasken. Tungen er altså vigtig for at kunne indtage føde både i starten og senere, hvor tungen bruges til at dirigere maden rundt i munden.
Tungen bruges, ud over til at spise med, også til at smage med. Oversiden af tungen er dækket af en bestemt ru struktur, kaldet papiller. De findes i flere udgaver. Nogle paller har til formål at sørge for at maden ikke glider fremad, og fungerer nærmest som modhager. Andre har betydning for smagssansen og indeholder smagsløgene. Der kan være op til 250 smagsløg i hver papil. Små børn smager godt og har mange flere smagsløg, de har også smagsløg i ganen, kinderne, på strubehovedet og i svælget.
Tungen er meget bevægelig. Den kan bevæge sig rundt i munden og op i ganen. Det at tungen lægger et tryk op mod ganen, eksempelvis under søvnen, er med til at forme ganen og ved det kraniet. Tungen kan også bevæge sig ud af munden, når vi har brug for at smage på noget vi ikke kan få ind i munden eller senere, hvis vi har brug for at række tunge af nogen 😉
Tungebåndet finder du under tungen
Under tungen findes tungebåndet, på lægelatin kaldet frenulum. Tungebåndet er det lille bånd eller den lille streng, der fæstner tungen til den nederste del af munden. Tungebåndet kan ses udefra, men faktisk er tungebåndet meget længere end det man kan se. Den del af tungebåndet, der kan ses, er altså kun den yderste del af tungebåndet.
Her ses den yderste del af tungebåndet som en tydelig streng under tungen. 
Her ses tungebåndet mindre tydeligt under tungen. Den hvide streng.
Begge dele er lige normalt. Det vigtigste er at tungbåndet ikke hindrer tungen i at kunne bevæge sig frit rundt inde i munden, herunder op i ganen og også ud af munden.
Tungens bevægelser
Tungebåndet skal være “langt” og fleksibelt for at tungen kan bevæge sig frit i mundhulen. Når tungens mobilitet er god, kan tungen folde korrekt (svøbe) omkring brystvorten og ved det danne et godt undertryk (vakuum) og lave de korrekte suttebevægelser for at kunne hente mælken ud af brystet. Når mælken skal hentes ud af brystet, kræver det at tungen både kan svøbe og kan lave en slags bølgende bevægelse. Når barnet synker, kommer tungen også op og rammer ganen lige bag den øverste gumme (prøv selv), hvilket også kræver at tungen er lang og fleksibel nok.
Normalt kan tungen bevæges i flere forskellige retninger, op, ned, ud, ind og til siden. Tungen ligger oppe i ganen. når man sover (forudsat at den kan nå derop) og det tryk er med til at holde gangen flad.
Her ser du en baby, der ingen problemer har med at få tungen HELT op i ganen (hvilket er godt). Kan tungen ikke komme op i ganen (fordi tungebåndet er for stramt) kan ganen blive høj, det vil sige, danne en høj bue inde i munden frem for en flad.
Større baby med tunge, der kan komme langt ud af munden, der kan række tunge.
Når man skal vurdere om tungen kan komme helt ud af munden på en nyfødt eller en mindre baby, er det vigtigt at sikre sig at tungebåndet ikke bare skubber til underlæben så den “bare” følger med ud ad. Det er man helt sikker på at den ikke gør her. Herunder ses tydeligt en mobil tunge, der også kan komme op.
Hos nogle nyfødte er tungebåndet forkortet helt fra fødsel, så tungen bliver fikseret eller rigid. Det gør at tungen ikke kan gøre det som amningen kræver eller ikke kan det så godt – og giver ammeproblemer.
Andre artikler om nyfødte
- Bliv klogere på 5 ugers undersøgelsen
- Hævede brystvorter hos nyfødt?
- Negle hos nyfødt baby – nulre babys negle af
- Navlestumpen og navlen hos din nyfødt baby
- Høreprøve, læs om hørescreening af nyfødte
